Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Et kort hello....
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=18&t=35853
Side 1 af 1

Forfatter:  Amfmisbrugeren [ 24 feb 2011 23:08 ]
Titel:  Et kort hello....

Hej allesammen...

Jeg har ikke været på længe da jeg har været så nede jeg kunne.
jeg er startet på mit misbrug igen da jeg føler den eneste udvej er at komme helt væk i de dage her, jeg mistede Jess og står alene igen.
Jeg har det rigtig dårligt med mig selv, men skylder NigthFlyerDK at give lyd fra mig så det gør jeg...

Jeg vender tilbage når jeg har mod på det..

//Amf//

Forfatter:  Halose [ 24 feb 2011 23:14 ]
Titel:  Re: Et kort hello....

Det lyder stramt at du er røget tilbage i samme trædemølle igen, men når man er skrøbelig under en turbulent periode og noget af det eneste man havde at støtte sig op af er smuttet, så kan det godt begynde at vakle.
Kender det selv!
At ryge tilbage i samme rille er dog ikke svaret, det ved du vel også godt selv? Nu kan jeg ikke lige huske om jeg har fået læst alle dine posts, men har du ikke nogen venner der kan hjælpe dig?

At du bare kører løs med misbruget igen som flugt i disse dage, det er en lam undskyldning, undskyld mig. Jeg har selv brugt den, men det er jo ikke godt for noget.

Hvad gik galt mellem dig og pigen?

Forfatter:  Amfmisbrugeren [ 24 feb 2011 23:20 ]
Titel:  Re: Et kort hello....

Jess blev indlagt og døde tidligere i år.
jeg kan ikke mindes hvad der skete med mit forhold for det hele er sort efter jess gik bort, jeg har ikke styrke til at tage det her alene. Jeg føler mig svigtet og forladt, ved at misbrug ikke er en undskyldning men det er den eneste jeg har.
det værste er næsten at skrive her ind og fortælle jeg er røget i igen for så mange mennesker der "så op til en" og styrken til at droppet misbruget.
Jeg svigter og føler mig svigtet, Så hvorfor være så anderledes fra hvad verden gir mig til gengæld?

Forfatter:  Halose [ 24 feb 2011 23:32 ]
Titel:  Re: Et kort hello....

Hold da op! Det er jeg ked af at høre. Havde det være under opsejling over et stykke tid, eller kom det bare pludseligt?
Vil ikke spørge ind til dødsårsagen, da det ikke er sikkert at det kommer mig ved.
Har du været i misbrug lige siden, siden du har fået blackout?

Det er ikke nogen skam at skrive at du ikke kunne klare at være sober i længden, men jeg synes at det ville være en skam hvis ikke du gør noget for at prøve at lade knarken ligge, igen. Du finder ingen udvej ud af din situation, så længe du søger støtte i pulverform.

At der er folk der har svigtet dig er ikke ensbetydende med at du skal give op. Forstår godt at du er sårbar lige nu, men kan du virkelig ikke se nogen vej ud af det hele?
Er der ikke nogen bekendte/familie at trække på?

Forfatter:  Hector Salamanca [ 26 feb 2011 13:13 ]
Titel:  Re: Et kort hello....

Øv. Sidst du skrev her gik det jo den rigtige vej.

Jeg har ikke været i noget der ligner din situation men jeg tror motion ville være godt til at tænke på noget andet end narko og din veninde.
Du kunne evt. starte på en form for hold motion hvor du kan lære andre og kende.

Jeg ønsker dig i hvert fald held og lykke med at komme ud på den anden side men det lyder som om det bliver en hård kamp.

Forfatter:  BehindMind [ 27 feb 2011 11:48 ]
Titel:  Re: Et kort hello....

Det gør mig virkelig ondt, at høre hvad der er sket siden sidst.

Jeg håber virkeligt, at du formår på en eller anden måde, at komme oven på igen.

Forfatter:  mil73 [ 19 apr 2011 21:09 ]
Titel:  Re: Et kort hello....

hej Amf.

Jeg har læst en del af dine indlæg og selvom jeg ikke kender dig, gør det mig virkelig ondt at læse alt det du har gået/går igennem.. Jeg håber at du fortsætter kampen og ønsker dig alt held og lykke..

Forfatter:  Psylau [ 23 apr 2011 00:24 ]
Titel:  Re: Et kort hello....

Øv hvor er det surt. Det er klart at du er sønderknust lige nu, men jeg håber, som de andre skriver, at du formår at gøre noget for dig selv, istedet for at fortsat være et bytte til misbruget. Det er en kæmpe skam, og jeg håber for dig at du får medvind.

Positive tanker og al god karma sendes din vej.

Forfatter:  HrKnudsen [ 23 apr 2011 01:28 ]
Titel:  Re: Et kort hello....

Livet er fandema også uretfærdigt nogle gange... :(
Jeg håber virkelig du kommer ovenpå igen, og kommer til at få styr på det hele igen.

Alle mennesker har kun en begrænset mængde energi og "gå på mod", men endnu et misbrug vil kun forværre situationen.
Jeg vil råde dig til at støtte dig op af nogle andre mennesker, eftersom et dødsfald ikke er nemt at komme over, og det bør det jo heller ikke være. Men husk at søge støtte og hjælp hos andre mennesker omkring dig.

Alt godt herfra.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/