Hej til alle jer bruger på psychedelia. Ved ikke rigtig lige hvor jeg skulle poste henne så det bliver her.
Jeg har nu kigget en del på siden og især i medaljens bagside.
Jeg vil starte med at fortælle lidt af min historie.
Jeg er en ung knægt på blot de 18 år jeg bor i en skod by hvor det fleste af mine venner og bekendte bruger deres tid på at tage en masse narko og feste weekenden lang vis de kan komme til det. Jeg fik kendskab til amf da jeg næsten var 16 år da jeg kendte en pusher. Glemmer aldrig den aften det var den mest uforglemlige aften, vi var ikke mange mennesker men det sus jeg fik gjorde hele aften/natten nok til den fedeste ever. Efter denne aften havde jeg den følelse af dette var noget jeg måtte prøve igen, men da ham pusheren jeg kendte hurtigt hold op med at sælge efter denne oplevelse stod jeg uden nogle som kunne skaffe og noget kendt skab til disse mennesker om tog det. Så meget af den tid hvor jeg var 16 år gik med at sniffe en masse ritalin da jeg fik den gratis af den ven som har ADHD. Da vi skulle ind i det nye år 2010 mødte jeg min fætter på vej til noget fest, han var helt oppe at ringe og jeg kunne se på ham at han havde taget noget. Jeg spurgte ham hvad han havde taget og efter det fik jeg en pose kokain i hånden af ham. Vi fik sagt farvel og mig og min ven gik videre imod festen, kan huske det eneste som jeg havde i tankerne var den pose. Da vi var uden foran huset hvor festen var tog vi en streg hver og ''HOLD KÆFT HVOR VAR DET GODT'' intet kunne stoppe mig, jeg var nummer 1 i verden, Kald mig verdensmesteren. Efter den aften gik dagene og jeg begyndte i skole igen så havde ikke så meget med stoffer i tankerne, men en dag da jeg var til noget familie hygge tog jeg min onkel som jeg har en nært forhold til i at sniffe kokain. Vi snakket så lidt over en smøg og han lade alle kortene på frem og det samme gjorde jeg. Det endte med at nogle dage efter stod jeg med en pose super god amf og en masse god cola. Kan huske til min 17 års fødselsdag gik det amok igen mine venner var blevet hocked på narkoen ligesom mig og nu kunne vi skaffe det. Vi blæste næsten hver weekend til omkring sommerferien begyndte men så stoppet det os da min onkel ikke ville skaffe til mig mere da han syntes at det var ved at blive for meget. Så nu tænkte vi hvad fanden skal vi gøre, det endte så med at mig og en af mine bedste venner kom i kontakt med en gut og vi begyndte at sælge for ham. Vi solgte, sniffet og festet hele ferien og da pengene var i orden kunne vi ikke så nogen grund til at holde igen. Men nu sidder jeg her i en kold oktober og føler mig alene og har det psykisk hård, ved ikke om det kan have noget med stofferne at gøre( Skal siges at jeg ikke har taget noget siden september) men fordi at for en år siden slog mig og min eks op, jeg elsket hende over alt på jorden. Så hende virkelig som min store ungdoms kærlighed. Hun er i mine tanker stadig men for næsten kvalme når jeg ser hende da jeg virkelig har fået et had til hende. Men altså nu har jeg brugt en del tid på at læse her på tiden og det har fået det til at gå op for mig at jeg er ikke alene i verden, vi alle mennesker har vores problemer som vi går og tumler med og det skal i have mange gange tak for. Jeg har været nede i sådan et sort hul hvor man bare har tænkt gid af jeg kunne have det lige som alle andre, men som sagt vi har alle vores problemer. Og da det er gået op for mig så føler jeg mig næsten på ny igen, jeg har lyst til at komme ud at mit hul og være sammen med mennesker igen. I skal have mange gange tak for at have delt jeres historier (eller hvad man nu siger
) det har virkelig hjulpet mig. Mange gange tak igen Hilsen Fragtmanden
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
Det kan godt være svært at omstille sig fra et sprudlende og farverigt forår og sommer, til et efterår og en vinter hvor alting er i forfald, især når man har kørt på overskud af signalstoffer, og udnyttet det, i løbet af sommeren og nu skal til at vænne sig til underskud. Hæng i min ven, skuden vender igen, bare stol på det