Psychedelia.dk

hey psy.
jeg har taget amf dagligt i 5år ca.
men har det sidste års tid begynder jeg at 'fniddre' eller hvad man kalder det, hver gang jeg er påvirket. så det vil sige at jeg har fået sår over det meste af kroppen, jeg kan gå helt i egotrip over mine arme især. kan sidde i 4 timer bare og klø i det, hvor det føleles som 20minutter.. kender i det? og har i nogen gode råd, udover at lægge amfen på hylden

Læg amfen på hylden.
Du er jo godt selv klar over at det er det der skal til.

_________________
Æk' så majt pæs' - Hold kæft.

Og søg hjælp til det, hurtigst muligt.

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Der er desværre ikke anden konklusion end at du har presset dit krop langt ud over, hvad den kan holde til. Det med kløe og en krybende, kriblende fornemmelse "under huden" er en velkendt bivirkning ved stimulanter - og såmænd også produkter som SSRI ("lykkepiller").

Når du i hele fem år har tager amfetamin, så kan det nok blive svært at skære ned - endsige stoppe. Ens adfærd har en tendens til at blive en del af sin identitet. "Jeg er amfetaminbruger", "jeg er narkoman", eller "jeg er ryger". Det kan sommetider være frugtbart at huske på, at man ikke "er" noget på den måde, men at "man blot har en adfærd med at tage amfetamin".

Jeg kan godt fornemme, at du ikke ønsker at skære ned eller holde op. Det er selvfølgelig meget forståeligt, da amfetaminen har givet dig utroligt meget. Vi gør jo ikke noget, uden at det giver os noget. Den lille hage er dog, at selv om vi ofte ved, "hvad vi burde gøre", så er det ikke altid så nemt. Det er heller ikke uhørt, at en person får ind i hovedet, at "de er afhængige og ingen kontrol har", eller noget lignende.

Sindets krinkelkroge kan godt være frustrerende på den måde. For på den ene side ved man, at man burde lade være, og ofte ender det med at man straffer sig selv. Du ved: "arhj, dumme, dumme mig, jeg burde jo lade være, men det kan jeg ikke, og hvor er jeg bare dum ... " osv. osv.

Når man hænger fast på den måde, kan det være svært at ændre sig selv i en bedre retning. Hvis ud er ressourcestærk, kan du måske lave et selvstudium i coaching, psykologi og adfærd, men prøv også at overveje, om det ikke kunne være godt at få lidt støtte fra andre. Hvis du henvender dig til det offentlige, så har du ret til at få et tilbud om behandling efter 14 dage. (De 14 dage er simpelthen loven, men fortvivl ikke, hvis det tager lidt længere, for mange kommuner har svært ved at leve op til loven )

tak for jeres svar. Jeg prøver virkelig at tage mig selv i det når jeg begynder på det, og er langsomt ved at skære ned. syndes bare det er ENORMT svært. føler jeg på en eller anden måde mister en del af mig. men det er vel meget normalt :/ mht. behandling, har jeg været, og er stadig i dagbehandling, og jo det giver lidt støtte, men ikke nok syndes jeg ..

Jeg tror det er meget normalt at føle sådan. Du føler måske lige nu, at det at opgive amfetaminen (eller skære ned) med paradoksal styrke virker forkert på en eller anden måde. Lidt uden du kan sætte fingeren på det.

Det kan måske hjælpe dig at vide, at vi mennesker har en meget stærk drift, der gør at vi helst vil fremstå konsistente, loyale og tro mod vores eget billede af os selv - og følgelig mod andre mennesker for hvem vi gerne vil fremstå som samme, gamle, forudsigelige "mig". Der er forsket i det blandt adfærdspsykologerne, og det skræmmende er, at selv ganske skadelige identiteter er noget vi ønsker at forblive loyale imod. Selv når det er lysende klart, at det ville være bedre at gøre noget andet.

Det kan være decideret fjollet selv i små og ubetydelige forhold. Kender du det med at du kan lide en bestemt genre af musik og "ALDRIG nogensinde kommer til at høre ________"? Og så oplever du pludselig at du faktisk godt kan lide denne her musik, som du havde forsvoret, at du aldrig ville høre. Jeg tror de fleste oplever det, og de oplever også hvor sygeligt angstprovokerende det er at indrømme, at deres musik-præference har flyttet sig. "Hvad siger de gamle metaldrenge til at jeg nu kan lide ________?" Faktisk FÅR man også mange spydige kommentarer med på vejen af vennerne, hvis ens genreskift er markant nok. Så det er ikke uden grund, at vi altid går og putter med vores nyeste udvidelse af vores smag i musik - og i øvrigt kun lytter til det i smug.

Det, du måske bør huske på, er at der var engang hvor det at tage amfetamin ikke var en del af dig og din identitet. Var det virkelig så skrækkelig en version af dig? Hvis ikke, så overvej om det ville være så slemt, hvis du drev i retning af dit gamle jeg. Du kunne prøve forsøgsvis at være mere som dit gamle jeg - bare på det område med amfetaminen. Det er jo ikke værre, end at du kan begynde at tage amfetamin igen, hvis du afskyr dig selv bare fordi du nu har styr over dit forbrug af amfetamin.

Når man opdager en uheldig adfærd hos sig selv, kan det være fristende at skælde sig selv ud. Du ved: "dumme, dumme, Robert", og så skælder man sig selv ud og siger at man skal lade være. Konstruktivt er det bare ikke. I dag ved man ret præcist, at disse "væk-fra mål" virker dårligt i vores hjerner. Det er bedre at formulere "hen-imod mål". Altså se på, hvad næste skridt er mod det mål du så udmærket kender, og så hellere sig til sig selv "jeg er sådan en, der bare har styr over mit amfetaminforbrug, ja jeg er, og i morgen kan jeg sagtens tage mindre end i dag, bare se mig!!!".

Du kan quitte det, har en ven der har haft samme forbrug som dig han er clean nu. det en kamp, ingen tvivl. Men det værd.

Hvis du ikke stopper/skære ned som de andre så fornuftigt råder dig til, kan du jo evt. købe et par boksehandsker eller luffer, hvad der gør det for dig. Så er det halvsvært at kradse hul på noget som helst med sådan et par på, plus det virker lidt komisk når man er lidt oppe og køre Men stadig amf dagligt i 5 år, har du aldrig hørt udtrykket alt med måde? Held og lykke med dit fnidder.

Jeg ved godt det ikke besvarer dit spørgsmål, men må man spørge hvor meget du indtager dagligt, gennemsnittetlig, sådan ca. altså?