Nu snakker jeg lige ud fra mine egne erfaringer, da jeg selv har røget bong dagligt, fra morgen til aften.
Det er dog et godt stykke tid siden efterhånden, at jeg var så afhængig!
Xazon skrev:
forsvinder lysten aldrig eller går der bare længere tid?
Min lyst til at ryge bong hele tiden er forsvundet. Jeg ryger meget sjældent bong nu, kun engang imellem efter en tur på amfetamin, uden søvn.
Xazon skrev:
Er det lettere og stoppe hvis jeg går over til pind i en periode?
Gør op med dig selv hvorfor du vil stoppe med urten. Er det kun af økonomiske årsager? Hvis du gerne vil stoppe af mere end økonomiske årsager, så vil jeg
ikke råde dig til at skifte instrumentet ud med pinden, og stadig bare fyre løs.
Enten tag en kold tyrker, eller trap voldsomt ned, og gradvist ud. Hvis jeg gik over i en nedtrapningsperiode, så ville jeg skifte glaspikken ud med pinde, og ryge et par sug, og så slukke den.
Jeg tog dog en kold tyrker i sin tid, og det var ikke nemt, men jeg kom over det.
Xazon skrev:
Kan man stadig godt ryge i weekenderne engang imellem efter en vis periode?
Jeg kan godt. Der er sikkert andre der har været lige så afhængige som mig som ikke ville kunne administrere det, men min lyst til en pind i ny og næ er der faktisk ikke så tit, og jeg ryger næsten kun med venner, hvis nogen tænder en til en fest eller lignende.
At jeg så er begyndt at få en smule angst hvis jeg ryger alene er en anden historie, men man kan nok ikke fraskrive mit store misbrug af både instrumenter og pinde skylden helt.
Gør op med dig selv hvad du vil med dit stop.
Man bliver altså noget mere klar i hovedet, når man ikke skal suge 3 hoveder når man står op, og 3 hoveder inden man lægger sig i sin beskidte seng, fordi man er for bong til at få vasket sengetøjet
Held og lykke med det, og kig evt. andre lignende tråde efter herinde, der er helt sikkert nogen gode råd imellem!