Hashens onde fingre
”Hold nu kæft Erland. Jeg kan jo sagtens kontrollere det, det er jo kun en skolejoint om morgen og når jeg kommer hjem fra skole.” Jeg troede selvfølgelig ikke på det, men jeg måtte jo bare håbe på at han vidste hvad han gjorde, han er jo trods alt ved at være 18, og vil have en uddannelse og et arbejde. Men min mave fornemmelse tog ikke fejl denne gang.

Vi startede stille og roligt sidste sommer ferie, vi var 3 venner og jeg skulle prøve at ryge hash, eller rettere sagt hjemme dyrket pot, for første gang i mit liv. Min hjerne kørte på højtryk, og jeg følte mig som et lille barn der glædede sig til juleaften. Vi har jo alle hørt at man får et grineflip når man ryger hash, og man griner af alle små ting, og har det utrolig sjovt. Og alle de ting skete også med mig den aften, og der vidste jeg, at det ikke var sidste gang jeg røg hash.
Alt kørte for mig, jeg havde fået rigtige venner for første gang i mit liv, min skole gik som smurt, jeg havde masser af penge, og røg hash med mine 2 bedste venner hver weekend. Mor og far vidste ikke noget om mine aftner med hash, så når jeg skulle ud og ryge, kørte de mig gladelig af sted uden nogen form for bekymring.
Dette liv kørte som smurt, og havde det stået til mig havde det fortsat sådan. Men nu når jeg ser tilbage på det liv, kan jeg se at jeg har tænkt gennem hashens tanker.
Jeg begyndte at interessere mig mere og mere for hash, hvordan det virker i kroppen, hvad der sker med kroppen når man ryger, hvordan man dyrker det og hvad man kan ryge osv. Alt dette tog en stor del af mit hverdag, men samtidig kunne jeg også begynde at mærke på folk omkring mig, at de ikke syntes godt om hashen. Og når jeg snakkede med ”ikke-hash-rygere” om det så endte det tit ud i store diskussioner om hvorfor jeg røg hash, og hvorfor jeg ikke bare drak.
I tænker jo nok det samme om mig?
Og på et tidspunkt hvor jeg sad og tænkte over hvor sjovt det egentlig er at ryge hash, og hvorfor folk har noget imod det, så kom løsningen på hvorfor folk egentlig har så utrolig meget imod hashrygning. Det hele munder ud i at folk er vokset op i en verden med alkohol og hvor alt der hedder hash har været ulovligt. Derfor er det eneste erfaring folk har om hash, de skræmmekampagner som har været i tv og aviser. Du har sikkert selv hørt om dem, man bliver dum af hash, hash er et gateway drug, hash gør dig aggressiv og hash ødelægger din hjerne. Men er det nu også faktum i dagens Danmark. Hvis man tænker efter, hvad starter folk så med fra starten af? ALKOHOL og smøger. Og har du nogensinde set en aggressiv hash ryger, i så fald er personen blevet aggressiv af andre grunde, da hash har en sløvende rus.
Vi var begyndt at holde en del ryger aftner nu, og det var ikke kun i weekenderne vi røg længere. Jeg begyndte at tænke mere og mere på om jeg kunne blive opdaget, og at den ene af mine kammerater begyndte at ryge mere og mere, meget mere end de andre venner vi havde som også røg hash, men de tanker blev hurtigt overmandet, for når de begyndte at komme røg jeg en pibe med hash, og så blev alt godt igen.
En aften spurgte en kammerat så om han måtte prøve det, og vi sagde selvfølgelig ja, da han var meget opsat på at prøve det. Og så begyndte helvede at bryde løs. Den nye kammerat som var kommet med i ryger fællesskabet, begyndte bare at ryge i weekenderne som vi andre også startede med, men det begyndte også at blive som os andre til sidst. Vi havde nu røget i 5 måneder, og jeg fik så et brud med mine kammerater, jeg snakkede kun med 2 ud af de 7 som vi var blevet i gruppen. Jeg stoppede med at ryge i perioden, da jeg var utrolig nedtrykt og indebrændt på dem. Jeg sad tit og tænkte på hvor gode tiderne havde været og at jeg savnede dem, men pga. at jeg var sur på dem, ville jeg ikke snakke med dem. Jeg begyndte så lidt efter lidt at snakke med dem igen, men det var slet ikke det samme som før, der var altid en trykket stemning, og ham vi røg ved var begyndt på et stort forbrug af hash nu, som gik mig på fordi jeg kunne se at han var begyndt at komme ud i et misbrug af hash, og der startede helvede nr. 2.
Der gik ikke lang tid før mig og den nye kammerat blev opdaget i at ryge, hvilket medførte et meget anspændt forhold hjemme hos mig, men også hjemme hos min kammerat. Dette anspændte forhold står stadig på hos os begge to.
Men min kammerat blev mere og mere ligeglad med hvad hans forældre sagde og begyndte at ryge igen. Hvilket jeg var helt indforstået med da det er en utrolig dejlig følelse.
En dag kom han så hen til mig og sagde at han ville prøve at ryge i 4 uger for at tjekke om han kunne følge med i skolen. Da den sætning blev sagt blev jeg tom inden i, da jeg godt kunne se hvor det ville føre hen og min mavefornemmelse var ikke særlig god, men i stedet for at sige at det var en dårlig idé valgte jeg at sige at det lød lidt spændende, men at han SKULLE stoppe efter de 4 uger.
Som tiden gik begyndte han at ryge mere og mere, og ville ikke indse at han var på vej ud i et misbrug, trods det at jeg prøvede at forklare ham det mange gange, men hver gang jeg prøvede endte det med at han blev sur og sagde, ”Hold nu kæft Erland. Jeg kan jo sagtens kontrollere det, det er jo kun en skolejoint om morgen og når jeg kommer hjem fra skole.” Jeg troede selvfølgelig ikke på det, men jeg måtte jo bare håbe på at han vidste hvad han gjorde, han var jo trods alt ved at være 18, og ville have en uddannelse og et arbejde. Men min mave fornemmelse tog ikke fejl denne gang.
Jeg valgte så ikke at ville snakke med ham igen, for hver gang vi var sammen behandlede han mig som om jeg var en pestilens.
Og som tiden gik, blev hans forbrug blev værre og værre, og det endte med at han smuttede hjemme fra, og i stedet boede han hos hans søster i starten, men det endte med at han begyndte at bo hos nogle folk der røg hele tiden, ikke joint, ikke pibe, men bong, hvilket gjorde at der ikke gik lang tid før han kunne ryge 10 gram hash på en dag, hvilket er utrolig meget for en 17 årig. Han begyndte at få en gæld hos hans pusher på næsten 2000 kr. og han havde ingen indtjening så gælden blev større og større.
Han begyndte nu at behandle mig virkelig dårligt, og det gjorde at jeg blev mere og mere nedtrykt, da jeg havde mistet en af mine bedste homier til hashens lange fingre. Så jeg valgte nu at jeg ikke ville se ham eller noget som helst, for så at håbe på at han ville indse at han havde mistet en af sine bedste venner. Så hver gang jeg skulle hen til nogen af mine venner, ringede jeg først og spurgte om han var der, og hvis han var det, mødte jeg ikke op. Hvilket mange af mine kammerater ikke forstod, fordi de ikke kunne se at han havde forandret sig så meget, fordi de hele tiden var sammen med ham.
Da dette havde stået på i 4 måneder, greb kommunen ind og sendte ham i pleje familie. Hvilket var en stor lettelse for mig. Men det viste sig så at mens han havde været ude i misbruget, havde han boet ved min kammerat som vi startede med at ryge ved, så han havde også lært hvordan man røg ordentlig, og det var begyndelsen for ham til også at komme ud i et misbrug.
I pleje familien kunne han selvfølgelig ikke ryge hash, så han holdt sig clean. Men da der var gået 6 uger ca. begyndte han at måtte komme til fester, så han begyndte at tage ud til min kammerat som nu også var på vej ud i et misbrug. Og nu hvor den anden kammerat begyndte at komme der igen, begyndte misbruget for ham igen.
Her sad jeg så, og blev mere og mere skuffet over dem begge to. Men trods det at jeg var skuffet over dem, kom jeg stadig ud til dem nogen gange i weekenderne. Men da de begge to er på vej ud i et misbrug, er det ikke sjovt at komme hos dem. Og man føler sig ikke en del af gruppen, når de sidder og snakke om alt hvad de har oplevet og hvad de ryger, og hvor de køber og alt sådan noget.
Jeg begyndte lige så stille at indse at jeg var ved at miste mine 2 bedste venner, igen, til hashens lange fingre. Så jeg begyndte at snakke med dem om at de var på vej ud i et misbrug, men de ville selvfølgelig ikke høre efter.
Jeg begyndte nu at snakke med den anden kammerat som vi startede med at ryge sammen med. Og vi blev enige om de 2 der var på vej ud i misbrug, skulle holde 14 dages pause. Men inderst inde vidste vi godt at det ikke ville holde. Og da vi så fik af vide en uge efter af de slet ikke havde holdt en pause, men bare røget hele tiden, blev vi virkelig skuffet. Jeg begyndte at tænke over hvad vi kunne gøre for at få dem til at stoppe, men mens jeg sad og tænkte på det, blev tankerne lige så stille overdøvet af bedrøvelse og skuffelse, og jeg blev mere og mere tom inden i, og det begyndte lige så stille at gå op for mig at jeg nu havde mistet mine 2 bedste homies til hash. Disse tanker fik mig til at tænke på hvorfor folk virkelig har så meget i mod hash. Folk ser jo kun de personer som er ude i et misbrug, og når de får historier af gamle misbruger, får folk kun den dårlige side af vide, der er ingen misbrugere som fortæller om at hash er mindre skadeligt end alkohol, og at hvis man holder det på et lavt niveau, sker der ikke noget med kroppen. Den slags information er der ingen mennesker der får af vide. Og hvis folk endelig får den slags information, at hash faktisk ikke er så skadeligt igen, lukker folk det ude og vil kun tro på det de har hørt af ens forældre eller oplevet selv. Lige præcis dette kender du jo nok også selv, hvis du får af vide at alkohol slår din hjerneceller ihjel, men hash lammer dem kun midlertidigt, så vil du nok tænke ”det passer ikke, for det har ikke været i fjernsynet”. Men hvad nu hvis det faktisk ville komme i fjernsynet, at hash ikke er så farligt som man går og tror, og at alkohol faktisk er mere farligt en som antaget, hvordan ville folk så reagere. Mon de stadig ville holde ved sin gamle tro om hash, og så blive ved med at drikke alkohol, trods det at de ikke har noget erfaring med hash. Eller ville befolkningen se mere åbent på folk der ryger hash? Det er det store spørgsmål.
Jeg er selv tilhænger af at få legaliseret cannabis, til både medicinsk brug, men også som det er i Holland, med et kontrolleret salg af det.
Nu vi snakker om medicinsk brug af cannabis, hvordan ser verden så på det? Mange mener at det er en gang opblæst fis, mens nogen mener at det burde gøres legalt så man kan hjælpe kræft og aids patienter. Det er jo bevist at når man har kræft og aids taber man utrolig meget af sin krops vægt, på det område ville cannabis kunne hjælpe meget, for når man ryger får man ”fråder på” det vil sige at man har en utrolig stor trang til at spise, fordi alt smager så fandens godt, og man opdager mange flere smage når man har røget cannabis. Så det bliver både mere spændende at spise, men det hjælper samtidigt også på at de syge kan tage vægt på.
Cannabis kan også hjælpe på at man ikke bliver blind hvis man har fået grå stær, en sygdom hvor blodtrykket i øjnene stiger, og når man så ryger cannabis, falder blodtrykket i kroppen, og derfor kan man undgå at blive blind. Hvis man så ser på alkohol, og hvilke medicinske muligheder det har, er der ingen muligheder for at kunne kurere en sygdom, med en flaske vodka eller tequila.
Så det store spørgsmål er hvordan mon befolkningen vil se på det hvis cannabis bliver gjort legalt og alkohol vil blive ulovligt, mon folk så ville begynde med at være pusher med spiritus, eller ville befolkningen begynde at ryge cannabis i stedet? Hvad synes du?