Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Jess fortæller...
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=18&t=34164
Side 1 af 1

Forfatter:  Amfmisbrugeren [ 29 sep 2010 22:26 ]
Titel:  Jess fortæller...

*INFO*
Det skal lige siges at denne historie ikke er min egen, jeg har fået lov til at bruge denne historie af min veninde Jessica. Alle personer undtagen Jess har fået andre navne. Historien er 100% sand og er fortalt og gennem læst af Jessica.

Mit navn er Jessica og er tidligere stofmisbruger, dette er min historie som jeg håber vil hjælpe andre som er på vej i samme rod. Jeg er en Københanver-tøs med stort K, jeg voskede op på Nørrebro med min mor og min stedfar, normal opvækst, som resten af danmark indtil jeg holdt min 13 års fødselsdag. Der var egentlig ikke meget underligt over det hele min klasse kom til kage og min mor hyggede om os, som mødre nu gør, jeg havde aftalt med min veninde at hun skulle overnatte så vi kunne pige hygge, vi havde experimenteret lidt med at pille ved hinanden og det var også den egentlige grund til hun skulle blive, men da vi kom i seng og havde taget mod til os, til at begynde vores leg, braser min stedfar in på værelset (det skal siges at han drak en del) han var gået forkert og var gået ind hos mig. Det var en fair mistake, men idet han ser hvad mig og louise har gang i, tror han at det er et forsøg på at lokke ham til at være med! Han låser døren og smider sit tøj, vi er begge lammet af chok og tænker ikke på at råbe på min mor. Han voldtager både mig og louise, gennem det meste af natten. Jeg fortalte aldrig nogen om hændelsen for jeg var pisse bange for ham, min mor ved stadig ingenting og kommer nok heller aldrig til det, min stedfar er heldigvis død af sit massive forbrug af sprut men han lavede sine ar på mig og Louise, der går nogle år hvor jeg nu gemmer mig væk fra andre mennesker jeg har ingen venner eller veninder, undtagen Louise. Det begynder at gå fremad da jeg er 15, men det varede ikke længe, for en dag bliver jeg ringet op af Louise’s mor som fortælle mig at Louise har slået sig selv ihjel. Det slår mig i stykker og gør mig ligeglad, jeg har ingen lyst til hverken at leve mere, jeg er ligeglad med mig selv og alt omkring mig, det starter mit misbrug, jeg begynder at møde folk, de helt forkerte folk, jeg starter med at danse mig selv til bevistløshed på MDMA, senere kommer turen til både Amfetamin og Kokain. Jeg har nu et heavy forbrug af Amf og Cola som for længst har passeret grænsen til weekends forbruger, jeg bliver en dag spurgt om jeg har prøvet sprøjten med Cola, har jeg ikke men det var ingen hindring for at begynde, jeg sprøjter nu mit forbrug og bliver længere og længere væk. Mit liv bliver en stor kamp for at skaffe penge til sprøjten. Min pusher bliver på et tidspunkt taget af policen og jeg stor nu med et Major problem, så i min despirration køber jeg min coke på gaden af en fremmed, som senere skulle vise sig at være Heroin. Jeg ender på hospitalet med en OD og vågner først 25 dage efter, jeg beslutter der at nu er det slut, da jeg bliver frisk og syntes nu har jeg tilstrækkelig kræfter til at starte forfra, flytter jeg fra byen, langt væk. Jeg starter på en frisk, men alene, jeg er bange og jeg har abstinenser og kan ikke holde min hverdag sammen. Jeg starter til møder på en afvænnings klinik da jeg ikke kan mere, jeg møder min daværende kæreste der, og det begynder at lysne, men alting har en ende, og jeg er efterladt alene. Jeg er på det tidspunkt blevet 21, og syntes ikke jeg kan holde mig oppe mere. Jeg ser en dag en dreng stå i supermarkedet og der er et eller andet der virker bekendt, jeg møder ham mange gange efter det og det er nu blevet et mål at finde ud af hvem han er, jeg går i lang tid og spionere min hemmelige ven, en dag hanker jeg op i min røv og for indledt en samtale, som fører til lange samtaler over sms og til sidst til det bedste venskab i mit liv. Jeg har det nu meget bedre og har fundet ro, min hemmelige ven er nu mit falde net, og jeg er hans, vi er der for hinanden og han har brug for mig, det holder mig kørende. Mig og Amf er forbundet på grund af vores fejl, men vil blive foreviget for vores kærlighed!
Jessica

Forfatter:  Homo Superior [ 30 sep 2010 21:48 ]
Titel:  Re: Jess fortæller...

Citat:
Han voldtager både mig og louise, gennem det meste af natten. Jeg fortalte aldrig nogen om hændelsen for jeg var pisse bange for ham, min mor ved stadig ingenting og kommer nok heller aldrig til det, min stedfar er heldigvis død af sit massive forbrug af sprut men han lavede sine ar på mig og Louise, der går nogle år hvor jeg nu gemmer mig væk fra andre mennesker jeg har ingen venner eller veninder, undtagen Louise. Det begynder at gå fremad da jeg er 15, men det varede ikke længe, for en dag bliver jeg ringet op af Louise’s mor som fortælle mig at Louise har slået sig selv ihjel.


Puha det må godt nok være hårdt at leve med :(

Forfatter:  Hector Salamanca [ 02 okt 2010 12:11 ]
Titel:  Re: Jess fortæller...

Fuck, hvor er verden bare pisse uretfærdig! Jeg mener det og det bliver bare bekræftet gang på gang. Ingen har fortjent den slags som dig og amf har oplevet. Hvor er jeg glad for at du kan dele det her med nogen. Personligt tror jeg ikke jeg kunne have holdt mig til livet hvis jeg havde oplevet den slags. Dig og amf er STÆRKE!

Også eksistere der folk som påstår at misbrug altid er folks egen skyld.

Det lyder heldigvis som om at du har fundet den rette vej.

Forfatter:  Paul Muad Dib [ 07 okt 2010 09:08 ]
Titel:  Re: Jess fortæller...

Så var slutningen alligevel okay, medmindre din "ven" var en metafor for amfetamin? Var den det? Den sidste sætning får hele slutningen til at fremstå lidt tvetydigt. Uanset hvad er det da lidt af en historie. Håber det går godt og at du (/jessica) finder ro i sig selv. Det kan være lidt hårdt at leve. Der var en som som hvilede sig lidt for længe d. 7 dag.

Forfatter:  Hindbaerroulade [ 07 okt 2010 16:22 ]
Titel:  Re: Jess fortæller...

Paul Muad Dib skrev:
Så var slutningen alligevel okay, medmindre din "ven" var en metafor for amfetamin? Var den det? Den sidste sætning får hele slutningen til at fremstå lidt tvetydigt. Uanset hvad er det da lidt af en historie. Håber det går godt og at du (/jessica) finder ro i sig selv. Det kan være lidt hårdt at leve. Der var en som som hvilede sig lidt for længe d. 7 dag.

Medmindre hun stødte på amfetamin i et supermarked, tvivler jeg.

Forfatter:  Amfmisbrugeren [ 07 okt 2010 17:11 ]
Titel:  Re: Jess fortæller...

Hej Psy-peeps.
I må undskylde det manglende response men Jess er syg så hun kommer ikke til skærmen lige med det samme.

jeg føler ikke selv jeg kan kommentere og svare på hendes vejne.

Please be patient.

//Amf&Jess//

Forfatter:  Fanny [ 08 okt 2010 16:49 ]
Titel:  Re: Jess fortæller...

Det er en voldsom historie du har været igennem Jessica. Glad for at I har fundet hinanden, du og Amfetaminmisbrugeren. Vi har alle brug for ligesindede der kan forstå hvem vi er. Derfor søger man andre med lignende ar på sjælen.
Jeg håber at I bliver ved med at støtte hinanden frem mod et stærkt og godt liv. Der vil også komme tider hvor I spiller smerten ud mod hinanden, men jeg håber at kærligheden er stærk nok til at bære det. :)

Hilsen Fanny

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/