Jeg har siden jeg var 17 taget stoffer regelmæssigt. Dog efter kort tid blev jeg ramt af et angst anfald og har døjet med psyken siden da. Jeg er idag 22 år gammel og tager stadig stoffer regelmæssigt. Jeg tager hovedsageligt downers - det var kun uppers jeg kunne lide da jeg var ung og psyken var stabil - så når jeg tager noget er det cannabis, benzoer og inden for det sidste år - opiater.
Jeg kan godt mærke at opiaterne fanger en før man ved af det, så holder ofte pauser på en uges tid for at undgå afhængighed - men er det nok? Jeg er ved at få god erfaring med de forskellige benzoer og jeg ved ærlig talt ikke om jeg er afhængig af dem? Jeg kan sagtens holde en pause på en uge eller to, men pga. omgangskreds, livsstil og væremåde "falder jeg i igen" inden jeg får set mig omkring.
Jeg kan godt lide benzoernes beskyttende effekt, fordi jeg ved at jeg har dem hvis angsten skulle blive for slem - men jeg kan godt holde den ud og har selvfølgelig lært at leve med den efter ca. 5 år, men det er så nemt bare at poppe et par piller. Når jeg tænker tilbage på de sidste 5 år er der altid et eller andet som jeg har været "afhængig" af.
Er der andre der har det på samme måde? Man kan vel kalde det for addictive personality. De perioder jeg ikke har taget stoffer har jeg altid været "afhængig" af andre ting. Steroider, tryghed, blive tatoveret eller lignende.
Som i nok kan læse er jeg ikke meget for at bruge ordet afhængig
Et andet spørgsmål er hvor længe der går inden man oplever benzo abstinenser? Jeg ved godt det afhænger lidt af halveringstiden, men kan det passe at der kan gå uger - måske måneder før de kommer?
Det skal lige siges at jeg stort set aldrig drikker - bryder mig ikke om det
