Amfmisbrugeren: Som du beskriver din situation lige nu, så tænker jeg at du formentlig meget meget længe ikke har kunnet se mening med noget som helst, men har brugt stofferne til at fortrænge det. Nu hvor du har lagt dem på hylden, så er det ikke helt overraskende at du er nødt til at konfrontere den grundlæggende fornemmelse af meningsløshed som åbenbart fylder din tilværelse. Det kan være endog meget svært at få noget til at fungere, men du er simpelthen nødt til at fortsætte, uanset hvor meningsløst det måtte forekomme. Det er den eneste vej.
Det kan i den situation måske være fristende at vende tilbage til stofferne, men jeg håber du kan se at det reelt ikke vil hjælpe, men blot vil distancere dig fra virkeligheden. Din eneste reelle chance er at stå det igennem som skal stås igennem, uanset hvad det viser sig at være. Når man går den slags igennem, kan de fleste andre mennesker ikke forstå hvad der sker. Og da det oftest aktiverer lignende følelser i dem selv som de ikke ved hvad de skal gøre ved, så vil de være tilbøjelige til at afvise dig, som du har oplevet det med dine forældre.
At dine "venner" skrider fordi du ikke længere har stoffer, det viser vist meget godt hvor deres tilhørsforhold egentlig ligger. De har aldrig været interesseret i dig, og nu er der ikke længere noget der kan opretholde den illusion. Imo er det reelt positivt for dig at de er smuttet, du kan ikke bruge falske venskaber til noget alligevel.
Du har en veninde som stadig holder ved, og hende skal du passe på. Og med "passe på" mener jeg at du skal passe på at det ikke bliver for meget for hende. Det er fint hvis hun kan støtte dig i nogle ting, men tal med hende om at hun må sige fra hvis det bliver for meget. Det vil være en god ide hvis I kunne have en løbende kommunikation om den slags, så I forhåbentlig har glæde af hinanden i lang tid fremover.
Hold fast i din nuværende vej, for den er mere reel end det liv du tidligere har levet. Håber du vil holde os opdateret med udviklingen.
|
