Jeg er ikke psykoterapeut, psykolog, psykiater eller anden lignende profession, så jeg kan højst bidrage med de metoder jeg selv har brugt i forbindelse med dårlige oplevelser på psykedeliske stoffer. Jeg har en socialfaglig profession - men det er ikke inden for terapi.
Hvad jeg har prøvet indtil videre er få dig til at åbne mere op for den oplevelse du har haft, fordi du til at begynde med ikke beskrev 100% hvad problemet var, og hvordan det var opstået (=trippet). Det handler om at undre dig over den oplevelse du har været igennem. Der er jo en grund til du nu har eftervirkninger fra det. Så, hvad var den grund mon?

Eksempel:
Mit eget trip på svampe blev virkelig dårligt fordi jeg boede hjemme hos mine forældre på det tidspunkt, hvor jeg trippede, og fordi trippet foregik der. Det betød at jeg havde angst for at de skulle møde mig på svampe, så derfor var der ikke "plads" til at jeg kunne trippe ordentligt igennem. Til at jeg kunne gå ned og få noget mad, drikke noget the, gå en tur osv / udfolde mig fysisk. Settingen for mit trip var derfor utrolig dårlig, da udgangspunktet faktisk var at jeg var bundet til mit værelse. Min udfoldelse var stækket.
Det gjorde så at jeg kæmpede imod trippet, og ikke kunne acceptere at lade mig flyde helt med, fordi jeg i bund og grund ikke kunne holde ud at have et 6 timers trip kørende, hvor jeg hele tiden var bange for at møde de gamle og hvor jeg intet kunne lave. Jeg ønskede bare det ville stoppe igen. Det endte med at være et helt igennem depressivt trip, hvor alt virkede negativt. Jeg prøvede også at sove, men det tog mig 3-4 timer da der kom masser af visuals hver gang jeg lukkede øjnene. Til sidst ud på morgenen faldt jeg så i søvn.
Som jeg skrev, tog det mig et års tid at komme ordentligt på fode igen. Jeg havde en del flashbacks undervejs, typisk ved sengetid, hvor jeg følte at alle de negative følelser brusede op i mig igen. Det klingede gradvist af. Det er over 8 år siden jeg oplevede det her nu.
For mig virkede det at:
- Se på den oplevelse jeg var igennem - og tale med andre om den. Prøve at afdække den så meget som muligt. Jeg skrev selv hele forløbet ned. Læste andres oplevelser på erowid.org og psychedelia.dk
- Holde en lang pause med psykedeliske stoffer og stoffer i det hele taget
- Fylde mit liv med positive ting:
- Motion - øger fornemmelsen af kroppen og velværet, det er rigtig godt i din situation
- Møde mennesker - det er gennem andre mennesker vi udvikler os
- Dyrke mine venner - at have nogle mennesker man kan have tæt på sig er vigtigt, også for simpelthen at kunne have det sjovt
- Kæreste - en person man kan have et intimt og rigtig tæt forhold til hjælper meget
- Give mig selv nogle passende udfordringer - sport, uddannelse, arbejde, helt nye horisonter etc.
Derudover vil jeg anbefale Fannys post om den
udefinérbare angst. Håber det kan hjælpe.
(Edit: Der gik fuldstændig koks i min postning, men dette er den færdige version af posten her

)