Jeg har et had/kærlighedsforhold til alkohol. Egentlig elsker jeg rusen og det den medfører. Dog mest, hvis jeg formår at styre det, hvilket ikke altid er tilfældet.
På samme tid hader jeg det mere end racisme og medielicens. Det smadrer mig fuldstændig dagen efter. Alt er forfærdeligt, kedeligt, uhyggeligt, nederen osv. Det er ikke for sjov, at angstpatienter frarådes at drikke alkohol! Ikke fordi jeg lider af angst, men jeg synes virkelig at en efterbrænder bringer de mørkeste ting i mit sind frem, og det bryder jeg mig på ingen måde om.
Min pointe er vel egentlig, at jeg egentlig ikke gider alkohol i så store mængder som jeg gjorde før i tiden. THC er uden tvivl mit partydrug nu
God bedring, mand, jeg føler med dig.
