Et kort uddrag fra min tilkendte pensionssag. 1990
Det fremgår af lægekonsulentens vurdering af borgeren i de tidl. pensionsakter, at borgeren er præget af varige følgesymptomer efter et mangeårigt misbrug af rusmidler, han er plaget af hyppige flashbacks med tendens til totaltpsykotisk oplevelse af naturen.
Af speciallægeerklæringen i de tidl. Pensionsakter fremtræder borgeren med flg. diagnoser.
Psychosis ex intoxicatone pharmaci (sindssygdom efter indtagelse af hjernefuntionsforstyrrende rusmidler, med et tilstandsbillede lignende paranoid skitzofreni)
Disordo personalities, typus antisocialis et paranoides ( antisocial og paranoid personlighedsforstyrrelse)
Alcoholismus habitualis (habituelt alkoholmisbrug)
Dependia e Cannbi sativa (afhængighed af hash, førende til paranoid psykotiske oplevelser)
også min kommentar:
hvordan gør det sig så gældnede i min hverdag;
Alkoholen har jeg heldigvis haft hjælp fra et fælleskab af alkoholikere i helbredelse til at slippe en dag ad gangen.
Cannabissen har jeg ligeledes sluppet selvom det ikke var nemt det første års tid.
Personlighedsforstyrrelsen slipper jeg aldrig af med og jeg får stadig for meget af folk der kommer tæt på, og er til tider nødt til at tage i skoven og bo et stykke tid.
Paranoiaen har jeg til tider stadig og kraftige visuals er der stadigvæk og jeg har ingen ide om hvad der fremprovokere det. det kommer og det går som det selv vil. Men jeg har lært at leve med det, selvom kørekort aldrig kan komme på tale.
Så er der jo nok dem der vil sige ja ja det er sikkert latent paranoia eller predisposition skizotypi eller noget for disse skader (og det skal sikkert nok passe). Det var der bare ingen der vidste at jeg havde og dermed havde jeg ingen chance da jeg som 15årig i 1980 første gang satte en håndfuld svampe til livs og i første omgang fortsatte med div eksperimenter til jeg på min fødselsdag i nov 1982 fik taget en overdosis Pigæblefrø.
Lige så lidt vidste jeg at jeg var predisponeret for alkoholisme, og at jeg den første gang jeg satte munden til en flaske ikke skulle slippe den igen før 25år efter. Heller ikke her havde jeg med den alkoholkultur vi har herhjemme en chance for at komme forbi, uden at komme til skade.
hvordan mit liv havde formet sig uden alle disse stoffer er ikke godt at vide, og har der ikke været noget godt jeg har haft med ud af alle disse oplevelser.
for at tage det sidste først: måske: i mange år havde jeg tanken om at det bevidsthedsudvidende element var af stor betydning for mig som intelektuel person, jeg havde fattet og følt ting som kun en tripper eller religiøs kunne forstå. at kunne simultantænke 8-10 filosofisk/religiøse spor på een gang, og flette dem sammen til en syntese uden brug af pen og papir var noget jeg var glad for at kunne, en intuitiv forståelse for religioners ophav og undertiden også en intuitiv klarhed i forbindelse med reaktionsmønstre på et psykologisk plan.
man kan omvendt sige at det på det tidspunkt hvor man HAR gennemtænkt og simultantænkt div religioner og sammenholdt dem med de psykologiske mekanismer i gruppeudvikling osv, og er kommet til konklusionen at det det tilhører den gamle verden og tænkemåde og at det derfor er ligegyldigt. (men at man selv er blevet fri) ja så er det så som så med glæden fordi man ved at det ikke var noget man havde villet skænke en tanke hvis det ikke var for stofferne man havde indtaget. ergo sum: man tog noget og begyndte at tænke, derefter farede man vild i sine tanker og da man en dag fandt ud af labyrinten ved at evene at se den ovenfra, misforstod man sig frigjort. finten var bare at det var man rent faktisk på et højere plan inden man tog stofferne. med andre ord man gik over åen efter vand og slæber rundt på våde støvler resten af sit liv. det er ikke bevidsthedsudvidelse det er 25års bevidstheds indsnævring man kan være heldig at slippe ud af, ved at trække stofoplevelserne ud af ligningen.
hvordan så med de ting kun en tripper kan forstå. her er der igen en akilleshæl, for begynder jeg at snakke på de højere planer hvilket jeg ikke skal besvære jer med, så er der ikke mange trippere der kan følge med, med andre ord selvom jeg kan spotte en tripper (selv om denne ikke er på trip) på god afstand, om det er psykokemi over lang afsand eller andre signaler er ikke godt at vide, så er der en form for heiraki også inden for ex trippere selvom an har følelsen af at være i samme båd. det er klart at det bevidsthgedsuvidnede element her er i spil, og en læge vil udentvivl kalde det overfølsomhed, men ærligtalt hvad skal man bruge højorange og irmablå flyvende skiver der kommer ud af luften til når man står i køen i brugsen?
hvad skal man med evnen til at opfange svage signaler fra folk man ikke kender, en occsional practical joke med en vildt fremmed når man går til denne på gaden og konfrontere ham /hende med det denne lige tænkte på?
det er sjovt de første par gange, men så bliver det dagligdag igen og hvor sjovt er det lige at hele lokalet man kommer ind i summer af "latens". man kan lære at leve med det men det bliver aldrig sjovt.
fx er der intet mere kedeligt end at høre to nybegyndere snakke om deres halluer og ganske langsomt uden brug af ord styrer deres samtale ind på deres mormor. en practikal joke der egentlig kun er sjov når man er flere gamle ex trippere der kan grine sammen. jo heirakiet er der.
idag er jeg af den opfatelse at den betydning man tillægger halluer mens man er på trip kun er summen af sindets mange spor (dvs personlighedens) forsøg på at bevare kontrollen, der i sidste ende er dikteret af frygt og frygt er nemt at fremkalde selv med et smil. Men hvad skal man med den hvis ikke det som i ovenstående tilfælde var for at vække en begynder til fornuft.
og så er jeg vist skrevet ud for denne gang
|
Der er nogle ting deri, jeg godt kan relatere til. Din tanke omkring, hvorvidt psykedelika i virkeligheden bare bringer en ud på et intellektuelt sidespor, uden nogen relevans for virkeligheden, har jeg også selv haft fra tid til anden. Og jeg tror bestemt at det er vigtigt at overveje dette, hvis man benytter psykedelika (og da specielt hvis man forsøger at bruge dem som værktøjer til selvindsigt eller spiritualitet). Personligt mener jeg, at psykedelika har stor værdi, men at de kan bruges på både gavnlige og skadelige måder, ligesom alle andre "kraftfulde" værktøjer - men jeg har heller aldrig været ude i et forbrug af den størrelsesorden, som du antyder at du har. Jeg tager normalt kun psykedelika ca. 2 gange årligt, og cannabis og alkohol er også kun en lejlighedsting for mig..
