Psychedelia.dk

Jeg havde taget fri den mandag, og stod tidligt op om formiddagen for at have hele dagen foran mig.

Dosen var 2 mærker Brolamfetamine eller DOB, jeg var henrykt over muligheden for at kunne prøve dette, så jeg havde en brusende og spændt fornemmelse over hvad der skulle til at ske. Virkning af DOB varer 18-30 timer og er på mange måder sammenligneligt med LSD. Som man kan forestille sig, kan selv et overvejende godt LSD-lignende trip på så mange timer, rakke selv den mest erfarne psykonaut ud af den, og dette blev en realitet for mig.

Jeg havde sørget for rigeligt med nattesøvn den dag, jeg spiste en sund morgenmad og løb en tur, for at være i helt vågen tilstand. Trippet skulle finde sted i mit hjem, men dog uden en tripsitter, jeg havde dog aftalt med en ven at jeg kunne ringe til ham, så derfor kodede jeg nummeret ind som det første på min telefon, og begav mig ud på rejsen. Jeg fandt 2 mærker frem, velvidende om at dette var en høj dose.

Upcome var ekstremt positivt og mere energisk end LSD, og på dette tidspunkt føltes det som en højdosis 2C-B, men efter dette var jeg ude af stand til at vurdere virkningen, især da jeg under trippet på ingen måde var i stand til at analysere hvad der foregik i mit sind.

Trippet var som forventet utrolig langt, og ud på nattetimerne var jeg stadig på peaket, da min træthed begyndte at spille ind i trippet. Jeg fik en meget spontan lyst til at tage trætheden med amfetamin, jeg var imponeret over at jeg fik idéen og brugte hvad der føles som utrolig lang tid på at finde det. Trods alt logik var forsvundet i tankestrømme, forstod jeg at det var enten eller, det var valget mellem at blive fordrejet af trætheden eller amfetamin, jeg valgte amfetaminen. I starten måtte det have føltes som et rigtigt valg, jeg glemte hurtigt at jeg havde indtaget det, men jeg kunne se at det lå fremme på bordet, så heldigvis redoserede jeg ikke.

Jeg var blevet eventyrslysten, jeg følte mig veltilpas trods negative impulser, væggene svejede som når man kigger ud over en kornmark på en blæsende dag. Jeg følte mig i absoulut harmoni, så jeg besluttede at gå i køleskabet for at få en sodavand, da jeg så mærkat på en, på tidspunktet, meget indbydende kop med skinnende sølvpapir på - "meskalin afkog". Jeg havde lavet det af kødet fra en levende peyote til brug senere på ugen, men jeg besluttede spontant, at kaste mig ud i denne bitre doors of perception væske.

Jeg lagde mig i sengen, meskalinen må have været på upcome, så trippet var uændret, og jeg har ingen anelse om hvor længe der gik før jeg brækkede mig ud over mig selv, herefter blev jeg suget ned i sengen, velvidende om at meskalinen først ville sparke ind om adskillige timer, men med accept da jeg vidste hvor længe der var tilbage på DOB. Her falder jeg i et introspektivt mareridt, jeg vågner med et sæt, rystende og i koldsved, meskalin tænkte jeg.

De negative impulser tager over, min selvsikkerhed og harmoni er erstattet af frygt, forvirring og paranoia, selvom disse til en vis grad selvfølgelig havde præget trippet hele vejen igennem, var alle former for simpel kontrol væk og kunne ikke genvindes. På dette tidspunkt bander og svovler jeg over ikke at have diazepam, men accepterer min situation og prøver at dreje trippet med musik. Musikken er skrattende, forvirrende og jeg hører kun dele af sangtekserne, jeg tænder op for en færdiglavet spice joint som en sølle erstatning for benzodiazepam, mens jeg sidder i min lænestol med benene oppe i stolen, da jeg var panikslagen for at sidde fast med fødderne i det svejende gulv, og på tidspunktet hjælper min immobilitet ikke på denne paranoiafølelse. Sammenkryplet sidder jeg med min joint, mens musikkens blev mere og mere levende, her finder jeg kort tilflugt og begynder at forstå musikken.

Meskalinen virkede stærkt og dog havde jeg en irrationel frygt om, at det ikke var blevet optaget og jeg havde brækket mig for tidligt, selvom jeg på samme tid ville ønske trippet væk. Musikken spiller på fulde hammer, jeg falder ind og ud af trance, og i intervaller bliver jeg ét med musikken, trætheden og trippet overvælder mig, jeg er på grænsen til psykisk kollaps. The Beatles - "I am the Walrus" kører på fuld udblæsning, ordene "I am the Walrus - goo goo g'joob" giver dystre ekko, bange sidder jeg stadig sammenkryplet i lænestolen efter igen uvidende at være vågnet fra trance, gulvet virker stadig opslugende, og bliver mere og mere skræmmende som jeg opbygger paranoiaen i mit sind. "I am the Walrus" kører stadig og musikken twister mig, men der er på ingen måde mulighed for, at nå hele vejen hen til anlægget og slukke, jeg prøver igen desperat at finde ro i musikken men da jeg hører ordene "Yellow matter custard, dripping from a dead dog's eye", bliver jeg panikslagen jeg løber snublende hen over gulvet, benene skævler under min krop og jeg falder flere gange, jeg er panikslagen men får hevet stikket ud, da jeg ikke kan finde slukknappen, jeg kaster mig hen i sengen og tager dynen over hovedet.

Herfra husker jeg kun i dystre flashbacks, velvidende om at jeg næppe har sovet på denne cocktail af DOB og meskalin.

Nu har jeg aldrig proevet nogle af de substanser du leger med her. Men Jeg syntes du skriver godt. Det var en fornejelse at laese.

Lyder godtnok som et vildt trip, det er lige netop derfor at det er utrolig vigtigt med en tripsitter, du siger jo selv at du havde kodet en vens nr ind, men det hjælper jo bare ikke når man ikke er i stand til at ringe personen op, rigtig god beskrivelse, overvejet at skrive et triprapport? var der også nogle positive opvelser på det trip her eller var det total domineret af noia? Håber virkelig for din egen skyld at du har lært at respektere den HR som den her hjemmeside er til for, og har en tripsitter med til næste trip

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Shiat - DOB - Speed og Mescal You were out there - det var da en syyyyglig kombo du har kørt der.

Har du overhovedet fået noget konstruktivt ud af et så heftigt trip? Andet end at det bliver med tripsitter en anden gang?

Du har ret i at det altid er godt med en tripsitter, men jeg finder ind i mig selv på en anden måde når jeg tripper alene. Generelt er det utrolig svært at genkalde situationer, det sker mest i billeder og små drømmeagtige klip, og det er hvad jeg har skrevet denne tråd ud fra. De første timer indtil jeg blev træt/indtog amfetamin var et yderst dejligt trip, ligesom en stor dose 2C-B med mindaltering der kunne minde om LSD. Resten af trippet var domineret af paranoia, men jeg føler at jeg kan lære ligeså meget, nogen gange mere, fra et paranoidt trip som et overvejende positivt trip. Selvom de ting jeg har erfaret og lært er svære at genkalde og står uklare, vil jeg formodeligt altid kunne huske dette trip og de stærke følelser det frembragte i mig.

Deso: hvis du ikke kan definere lærdommen i trippet - har du endnu ikke defineret trippet - det stadigvæk uforståeligt for dig og du burde reflektere en del over det inden du tripper igen - man bliver ikke lagt i paranoia i så mange timer uden der ligger noget i underbevidstheden der skal bearbejdes - det der med at have mange BT's i bagagen som bare ligger som psykisk "skade" er sgu ikke sundt for sjælen.

Jeg har set dybten af frygten i mig selv, dette har været en skræmmende men også en meget lærerig oplevelse når jeg ser tilbage på det.

Jeg vil bestemt anbefale tripsittere, men selv de mest erfarne tripsittere kan blive skræmt og måske endda føle ansvar overfor deres ven som sidder og bliver paranoid på denne måde, og i sådanne tilfælde har jeg erfaret, at selv en ven ikke kan tale en i den fornuftige retning, og så bliver det en skræmmende oplevelse for den person, det har jeg det bestemt ikke godt med.

Jeg kan selv huske de gange hvor jeg har tripsittet for personer, som jeg ikke kunne overbevise i en god retning, det er meget ubehageligt, jeg tror ikke der er mange som ville kunne ignorere det, uden at føle en form for forpligtelse.

Fuck det virker til du har haft et vild trip, at blande DOB, Amf & Meskalin var måske også sådan lige vildt nok

Rigtig godt skrevet, modig(dumdristig) beslutning at indtage meskalin efter DOB.

_________________
"In many shamanic societies, if you came to a medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions: When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory of silence?"
-Gabrielle Roth

Jeg vil nu også sige, at hvis man skal have en tripsitter skal denne være i nærheden af én. Gerne i et andet rum, el.l., netop for at opnå kombinationen mellem solotrip og at kunne få assistance relativt hurtigt. Jeg har ihvertfald selv oplevet ikke at have en fandens idé om hvad den plastic genstand i min hånd var, og hvorfor den sagde sådan nogle mærkelige lyde, mens der stod nogle mærkelige tegn hulter til bulter på skærmen. Og det var ikke engang i et paranoia-infiltreret badtrip!
Med en person i umiddelbar nærhed kan man altid gøre noget for at få vedkommendes opmærksomhed, plus at denne muligvis kan skaffe benzoer hvis det er nødvendigt.

Men ja, det er godt skrevet.