Hej alle. Jeg har en lille historie at fortælle, (håber den ligger rigtigt)
jeg vil fortælle lidt om mit forhold til hash, bla. dens positive og negative sider. jeg er meget skæv ligenu, syntes det ville passe ind, for at skabe en måske bredere artikel.
Jeg var 16 da jeg røg første gang, (idag 19), og fandt det nyt univers meget interessant. (lidt FOR interessant skulle det vise sig)
Mit forbrug var imidlertid meget forsvarligt, i hvert fald på ingen måder skadeligt.
Jeg har altid været en upoleret diamant, med store ambioner, men med den underbevidste holdning ikke at skulle arbejde for det..., og det eskalerede efter jeg som en 17 årig teknisk skole maler elev gik amok med rygningen. (røg ud a gymnasiet pga, dårlig motivation og manglene afleverede raporter før teknisk..)
Da jeg i forvejen havde ENORM dårlig selvdiciplin mht. ALT - (lektier mostly),gjorde hashforbruget at mine negative sider mangedoblede.
man får stort set ingen lektier for på teknisk skole, men dem jeg en gang imellem fik, havde jeg ikke overskud, overblik, og konsentration til at lave.
Efter et halvt år på maler linien, meldte jeg mig ud a skolen.
Jeg sagde til mig selv, : at det er alligevel ikke det du vil spilde resten af dit liv på, så hvorfor ikke stoppe med det samme?? min djævelstemme fik igen ret.
nu stod jeg uden en uddannelse, som den ENESTE i min vennekreds. Derefter flyttede jeg til odense fra svendborg, for at bo mit eget sted i en ny by. Min bror tilbød et værelse midt i odense c, og tog straks imod.
Nu er jeg 19 år gammel, har arbejdet fabriks lort i over et år, over tænker : sikke et spild,- for samfundet, men ikke mindst mig selv, kunne være blevet hver som helst, men kendte ikke min besøgstid.
Jeg har altid haft masser a venner, men de bor i svendborg og har ikke holdt kontakten.
Nu ryger (og drikker) jeg hver dag, for at holde smerten væk, men det er hårdt. hashen kan sætte mange ting i lys, og være godt i små mængder, problemet er når dopaminen begynder at trække i underbevídsheden, og før man ved af det er man psykist hooked.
Jeg kunne have undgået rigtig mange ting uden hash, have opnået større ting, jeg sidder hver dag og laver ikke en fucking skid pga hashen gør mig så doven og ligeglad med alt.
Konklusion, hash ER godt i små mængder, et fredags forbrug er kun sundt

det vigtige er at have en masse fritidsinteresser at tage til, så man ikke har det i bevidstheden.
jeg ved ikke præcis hva jeg vil med den her artikel, jeg vil gerne høre folks mening om diverse emner jeg har berørt, hva det har gjort ved jer??
husk på, jeg er meget væk ligenu, så måske skulle du tage det hele med et gran salt.
men hvad JEG personligt har fundet ud af er følgende :jeg kunne have været bedre uden