Psychedelia.dk

Utroligt som man dog saetter pris paa alt naar det er ved at forsvinde.

Jeg har en far som jeg ikke betragter som min bioligske far.

Da jeg var omkring 16 var jeg paa en dQgninstition i nordsjaelland. Jeg var der paa grund af tvangshandlinger.

Det var en torsdag, rengQringsdag og dermed lommepenge. sTEMningen er hQj og en kaer paedagog sprQjter paa de unge drenge med en glas-rens flaske. Jeg reagerer ret staerkt da jeg ikke kan fordrage kemikalier paa mit korpus.

Jeg henter en gratis deo og gaar og sprQjter tilbage paa svinet.

Derefter raaber han mig op i ansigtet mens jeg gaar baglaens (han er en ordentlig macho vildsvineopdraetter fra tisvildeleje der har alt i musklerne).

Foer jeg ved af det flyver mit hoved ind i vaeggen og jeg skynder mig ind paa vaerelset.

Jeg ringer til min far og alt hvad han har at sige er at han traet efter en lang dag.

SAADAN VIL JEG ALDRIG NOGENSINDE BEHAndle MIT EGET BLOD.


Vaer sQd at lade topic blive. Jeg er stiv af 4 elef Ql og fortsaetter imorn.

_________________
"In many shamanic societies, if you came to a medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions: When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory of silence?"
-Gabrielle Roth

Jeg forstår din frustration, men forstå at din far er en del af dig. Du er en person som bliver som ham engang, hvis du ikke laver om på dit liv som du har lært.
Du skriver ret afbrudt så det gør jeg også.....
Jeg tror du kan se det

_________________
Magien, er dig selv.

Jeg kan bestemt se det er meget afbrudt.

jeg konfronterede ham med netop den situation jeg beskrev og han reagerede med "kan du ikke snakke med din psykolog om det"

Jeg hader at haenge fast i fortiden, derfor valgte jeg at snakke om det i aften.

Men forstaa at min fars grundlag aldrig vil blive en del af mig (karriere frem for familie).

_________________
"In many shamanic societies, if you came to a medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions: When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory of silence?"
-Gabrielle Roth