Psychedelia.dk

Jeg har i en periode på 2-3 år røget hash på daglig basis. Nyder også kokain når min konto siger +dollarz.. Har forinden taget amfetamin nogle gange, men jeg hader smagen, rusen og egentlig bare det hele omkring stoffet, så holder mig fra det. Her for et halvt år siden eller sådan noget tog jeg så E for første gang, det var nice.. Jeg elskede pillerne de gjorde mig fuckt som jeg aldrig havde oplevet noget før, men så en dag hvor jeg var blæst på piller og bob ved jeg sgu ikke hvad der gik galt.. Dagen efter følte jeg mig bare ikke som mig selv, jeg ved ikke hvordan jeg skal formulere det så det ikke lyder mærkeligt, men jeg synes ikke rigtig jeg tænkte på samme måde, havde de samme meninger osv som før.

Jeg har så holdt mig fra skidtet (E) lige siden, men her for cirka 3 måneder siden skete der noget fucking mærkeligt.. Jeg tænkte slet ikke over det sådan, før det blev ved, og blev ved og blev ved med at ske.. Jeg har det som om folk kan læse mine tanker! Når jeg sidder sammen med én jeg ikke kender særlig godt, hader ham måske, så tænker jeg sådan "han er bare en idiot ham dér" og så bliver jeg pludselig bange for at han kan høre det.. Eller hvis jeg sidder med en homie og jeg tænker på et eller andet som han ikke må vide, en hemmelighed, så har jeg det som om han lige fandt ud af det, i det sekund jeg tænkte på det.

Det har været sådan siden, så det vil sige i cirka 3 måneder. Selvfølgelig er jeg ikke totalt nøjerramt og ikke tør tænke, men det er sådan on-and-off synes jeg. Men jeg har det i hvert fald hver dag, hvor det lige kommer snigende.. Men jeg ved ikke hvad årsagen er. Ved heller ikke lige, hvad jeg vil have jer til at fortælle, men håber lidt på der er nogen, der kan relatere til det eller bare nogen som ved et eller andet om, hvorfor det sker, hvad kan jeg gøre for at stoppe det, hvad har eventuelt forsaget denne ubehagelighed. Glæder mig til jeres svar.

Noia nok, for jeg har haft det lidt på samme måde engang den fik godt med gas.

Det er heldigvis gået over, men på et tidspunkt var jeg overbevist om at mødre kunne høre/mærke hvad deres børn tænker, fordi man kommer fra dem. Jeg var sikker på at der var et bånd fra mor til barn på et eller andet plan.
Jeg var bange for at tænke på ting jeg aldrig ville kunne finde på at sige til folk, bange for at tænke på at tage en spiller osv.
Og tænkte at det var en hemmelighed som alle mødre indforstået gik og holdte hemmelig for deres børn, og at man måske ville få det at vide når man var død, uanset hvad der så måtte være på den anden side.
Det lyder langt ude, og forstår heller ikke helt hvorfor jeg tænkte sådan, den dag idag.

Tror det handlede om at jeg gik meget ved siden af mig selv dengang, og oveni gav min hjerne for meget gas i weekenderne.
Så jeg kan bestemt relatere til det, men hvad der kan løse det ved jeg godt nok ikke. Ikke andet end at se tiden an, for mine paranoide tanker på den front gik i sig selv igen med tiden.

Må man spørge hvor gammel du er?

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover. ☽

Det er fedt at høre du har haft det på samme måde, eller i hvert fald lidt derhenne ad.. Så føler jeg mig ikke helt alene.

Du nævner noget om at du 'gik meget ved siden af dig selv', ville du kunne uddybe dette? Jeg er 16 år, men har haft en del nedture i mit liv de sidste par år, en masse vendepunkter som har betydet alt for mig, og som måske endnu ikke har udløst den værste konsekvens. Har haft inderligt 'neder' på det sidste år vil jeg tro. Med et voksende selvhad. Men ville blive glad hvis du gad at åbne lidt op for, om du eventuelt havde nogle sociale problemer eller om din verden bare hang med hovedet nedad.

Jeg har været omtrent på din alder dengang vil jeg mene.

Det med at jeg gik meget ved siden af mig selv handlede om, at jeg havde meget svært ved at udtrykke den følelse jeg gik rundt med.
Jeg kan svagt huske hvordan det føltes, men jeg havde en jævnaldrende kammerat der havde fået en hashpsykose, og de få ting vi kunne sætte ord på, af følelsen af hvordan vi havde det, stemte meget overens.
Dog havde jeg ikke følelsen af ikke at kunne skelne virkelighed fra fantasi, men når det hele virkelig ramlede sammen omkring ham, og han forklarede hvordan den del af psykosen føltes, så mærkede jeg små glimt af lighedspunkter.
Det er stadig svært at sætte ord på hvad jeg mener med at 'gå ved siden af sig selv', og er sikker på at en anden person der mener at han/hun går ved siden af sig selv, har det på en helt anden måde, men stadigvæk ikke kan beskrive det bedre.

Hvis jeg skal beskrive det så godt kan, og kan huske, så gik jeg og så MEGET gråt på alting.
Jeg kunne ikke glæde mig over ting, jeg kunne ikke mærke følelsen af glæde eller opstemthed.
Jeg sagde næsten ikke noget til folk når jeg var i større forsamlinger, og hvis folk snakkede til mig, nikkede jeg bare med hovedet og sådan, og tog måske en falsk smileansigt på, for at folk ikke skulle begynde at spørge ind til om der var noget galt, for jeg kunne ikke sætte ord på hvad det var der faktisk var galt.
Det var noget rigtigt lort at gå rundt i, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.
Hvis jeg tænkte på følelsen af at jeg gik ved siden af mig selv, så blev det bare værre, og jeg havnede i en tilstand hvor jeg følte mig et sted imellem virkeligheden og den virkelighed jeg selv så og var i. Som om jeg ikke rigtigt var tilstede.
Det var også grunden til at jeg var bange for at tage kontakt til min følelse af at gå ved siden af mig selv, fordi jeg følte at det gjorde at jeg distancerede mig endnu mere fra virkeligheden.

Man kan kalde det et stort socialt problem, men jeg havde faktisk ikke andre sociale problemer, hverken social-angst, generthed eller noget, og det kan jeg sige fordi at jeg ikke har haft nogen ting hvor jeg har været socialt tilbageholdende, hverken før eller siden.
Men i den periode gik jeg altså og havde det sådan, og det var MEGET mærkeligt.

Det er gået over af sig selv, og ser ikke gråt på livet eller noget længere.
Har været under SSRI-behandling over en periode, men jeg trappede selv lige så stille ned, og tager idag ikke nogen former for medicin.

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover. ☽

Okay.. Det var meget mærkeligt at læse det du har skrevet. Jeg kan nikke genkendende til en rigtig stor del af hvad du beskriver.. Det med at være i større forsamlinger, jeg siger heller ikke noget, nikker bare eller smiler måske. Netop også for at holde folk lidt på afstand. Jeg hader at snakke med mennesker om, hvad der er galt. De forstår det alligevel ikke, og jeg har fandme også betroet mange ting til en masse mennesker, som i sidste ende ikke har gjort noget for mig. Har det sådan lidt nu, jeg stoler ikke på nogen, som er der for at hjælpe mig, tror bare jeg er et nummer for dem, en sag der bare skal ud af verden. Det er få personer jeg har tiltro til, som jeg føler vil mig noget godt.

Er glad for at du deler det her med mig. Det takker jeg inderligt for : )

Så er du nok i samme bås som jeg var dengang, eller ihvertfald ikke langt fra.
Det er uden tvivl en yderst belastende måde at gå rundt og have det på, for der er ingen der har fortjent at være så begrænset i sin hverdag.

Ham min ven der på daværende tidspunkt var psykotisk var også en af de eneste jeg kunne snakke med det om, og det var endda en mangelfuld dialog vi havde kørende, da ingen af os som nævnt rigtigt kunne beskrive hvordan vi havde det. De andre jeg kunne betro mig til var bare mine nærmeste venner, da jeg af og til følte at det åd mig op, og at jeg bare var nød til at komme ud med det.
Men det var på ingen måde fordi de havde noget at sige der kunne løsne lidt op hos mig eller gav mig håb, de gav mig bare de sædvanlige klap på skulderen og sagde at det var nederen for mig, og hvis der var noget de kunne gøre skulle jeg endelig ikke holde mig tilbage med at sige til.
Det skal lige understreges at jeg på ingen måde kritiserer dem for deres måde at håndtere det på, de kunne jo ikke vide hvordan jeg havde det, jeg vidste det knapt nok selv da jeg ikke kunne sætte ord på det.
De gjorde hvad venner skulle gøre imo, og er stadigvæk glad for at de var der til at høre på mig.
Men jeg følte mig stadigvæk fastlåst i min egen lille boble, og var fuldstændig rådvild!

Den dag idag kan jeg i nogen grad huske hvordan det føltes når jeg følte at jeg lige så stille fjernede mig fra virkeligheden, men når jeg mærker efter hvordan følelsen var, ryger jeg ikke automatisk tilbage i den tilstand hvor jeg ikke kunne kende mig selv længere. Og det er virkelig en lettelse, for det gjorde jeg dengang jeg selv stod i det.

Håber at det giver mening for dig, for det var sådan jeg oplevede det, og kan helt ærligt ikke selv gennemskue om det er sort snak for alle andre end mig selv.
Men håber du kan bruge det til noget! Og du skal ikke takke for det, håber det måske har hjulpet dig lidt til bedre at kunne sætte ord på hvordan du har det. Og at du så kan tage det med i dine tanker hvis du vil konsultere nogen der kan snakke med dig om det. Synes det sværeste var at sætte ord på det dengang, og så er det ikke nemt at forklare hvad det er der er svært!

Håber du finder ud af det. Det gjorde jeg dengang, og kan høre på dig at virkelig vil problemet til livs, så er også sikker på at det nok skal ordne sig, hvis du får den rette hjælp . Se evt. tiden an, men vil anbefale dig at kontakte en kyndig på området.

God jul til dig!

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover. ☽

Ja, det er ikke særlig rart at have det sådan. Så jeg håber på det bedste.

God jul : )

Har haft nogen lunde det samme som dig for et 1 års tid siden. er selv 17, næsten 18 Der sker meget i de unge år, og har da også haft mine ture med noia, mind fucking osv. Bare bevare roen, nyd livet og undgå alt for mange stoffer i de unge år

Held og lykke

_________________
lolton

ryger på daglig basis og går også tit med lignene tanker de begyndte her for et par måneder tilbage og det er nok også derfor jeg ryger hver dag for når jeg er skæv er der ingen problemer... ved godt det er hashens skyld men så stadig ikke helt. tror ikk det er helt unormalt for unge i vores alder

_________________
"if a law is unjust a man is not only right to disobey it he is obligated to do so" Thomas Jefferson

jeg havde en veninde på et tidspunkt, bare for at give et e.ks. der efter at hun havde taget E to gange, begyndte at tænke rigtig mærkelige ting. begyndte at få sindsyge mareridt og få noia. og der gik lang tid uden nogen former for stoffer før symptomerne forsvandt.
det underlige er at disse ''fænomener/symptomer'' først kom et stykke tid efter at vi havde blæst.
- ligesom du skriver her.

det jeg vil frem til er at stoffer virkelig gør noget ved os, og at nogen bare er meget mere modtagelige over for diverse end andre.

ved godt det er sagt men det undre mig skam ikke, jeg tror det er rigtig fornuftigt at du ikke tager E mere.