Hej, jeg er en dreng på 17 år, der har haft et stabilt hashforbrug i et godt stykke tid efterhånden. Ryger omkring hver dag til hver anden. Det har jeg som sagt gjort i en længere periode, men først herpå det seneste, begynder jeg at kunne mærke de negative konsekvenser ved det for alvor. Er træt hele tiden, har fået et klart voldsommere temperament, er blevet mere indelukket og mere ligeglad med alting. Men det største problem er, at jeg ikke længere kan stole på nogen! Hør:
Det hele kom lidt fra den ene dag til den anden. Lige pludselig begyndte jeg at få underlige tanker om mine venner. Jeg begyndte at tro, at alt hvad der blev sagt var et angreb imod mig, og jeg ledte hele tiden efter overførte betydninger i alt, hvad der blev sagt. Jeg tror folk snakker dårligt om mig, når jeg ikke kigger og føler, at dem jeg plejer at kunne stole på begynder at lave sammensværgelser imod mig. Det skal lige siges, at de her tanker kun kommer når jeg er skæv og stadig lidt et stykke tid efter jeg har været det. I starten fik jeg virkelig bildt mig selv ind, at alle de der underlige tanker var rigtige. Jeg overbevidste mig selv om det og troede 100%, at nogle af mine venner ville have mig ned med nakken. Så jeg begyndte at være flabet over for dem og stille og roligt give dem den kolde skulder. Men her den anden dag fik jeg en rigtig øjenåbner. Jeg gik sammen med en af mine venner, som jeg altid havde stolet på ethundrede procent. Pludselig kunne jeg ikke finde min mobil. Det var meget underligt, fordi jeg var helt sikker på, at jeg ikk havde taget den op af min lomme på noget tidspunkt, så havde ingen idé om hvor den kunne være henne. Pludselig lagde jeg mærke til, at min ven havde et smøret smil på. Jeg spurgte ligeud om han havde taget den, men han svarede "nej self ikk, hvad tror du jeg er", eller noget af den stil. Alligevel blev jeg mere og mere paranoid. Jeg følte, han anstrengte sig for ikke at flække af grin, hver gang jeg snakkede om mobilen og han hele tiden kom med hentydninger til, at han havde taget den. Til sidst blev jeg så overbevidst om, at han havde taget den, at jeg begyndte at hidse mig op. Det endte med jeg råbte og skreg og sagde jeg ikke stolede en skid på ham. Var parat til at hoppe i flæsket på ham. Men til sidst gik han også helt amok over at "jeg havde trippet sådan der på ham", som han sagde og skred hjem pissesur. Det var først der det slog mig, at det hele måske bare var ren indbildning. Alligevel kan jeg stadig ikke slippe den tanke om, at det var ham der havde stjålet min mobil, ligegyldigt hvor meget jeg prøver. Er der noget, der tyder på paranoid psykose, eller hvad det hedder?
Det er selvfølgelig svært at komme med andet råd, end at skrue voldsomt ned for hashen (som jeg er i gang med), fordi i ikke kender mere til situationen. Men er der nogen der har prøvet eller hørt om noget lign? Har virkelig dårlig samvittighed over, at jeg har opført mig på den måde, hvis det hele kun udspiller sig i mit eget syge hoved.
Håber i fatter hvad jeg mener bare sådan nogenlunde:)
|