Psychedelia.dk

done.

Dette board kan ikke stille dig en diagnose, men komme med dårlige gisninger, så du burde søge læge!

men jeg har en ven der har noget der lyder som det samme. Hans læge siger det er angstanfald (som du også selv gætter på). Han føler hans hovede er lukket inde og går lidt i panik, hans puls stiger også meget. han har også lidt af søvnproblemer. så vidt jeg ved har lægen givet ham forskellige vitamin præperater, men ved ikke mere om mediceneringen.

som sagt søg læge og få et ordenligt svar!

Tak - læser lige om angstanfald, og ringer evt. til lægen..

Ved ikke helt om jeg vil se på det som et angst anfald, i hvert fald vil jeg da mene det ville være lidt vildere ? Kan godt ske jeg bare prøver at overse noget og ser det fra en lidt lysere side? Men i såfald, skyldes det hashen ? - og hvis det var et angst anfald, skulle det så ikke stå over mig hele tiden, og være klar til at slå ned hvert sekund? Også i stressede situation osv? Plus ens puls skulle stige hvis det var et angstanfald, og gør den ikke just ved mig. Så jeg tror faktisk ikke det er angsanfald somså, jeg kan ikke rigtig finde nogle angstsymptomer som jeg skulle side inde med, måske få, men ikke nok til at jeg selv vil sige jeg lider af angstanfald.

Det ville være forkert at pålægge hashen skylden, medmindre det er noget du kun oplever mens du er skæv? men selvfølgelig kan du prøve at droppe hashen og se om det stopper, så har du jo fundet problemet. det kan jo også være hashen er en af flere faktorer.

men har du overvejet at søge læge? hvis du oplever det videre eller i forværing burde du i hvert fald.

Må indrømme jeg ikke har haft det siden weekenden eller siden min ferie, havde et lille "flip" en fredag morgen, ellers har jeg ikke haft det siden. Og er begyndt at tage nogle dråber der hedder ELM Og Gentian - begge to Homøopatisk lægemiddel - altså naturlige lægemiddel.. Og tror jeg faktisk virker meget godt.

Ang. at søge læge, jo har jeg, hvis det sker igen inden alt for længe, men tror jeg vil tage en snak med min læge om tingene, skader jo ikke.

Det lyder en smule som maniodepressivitet (staveplade tak) Kender et par stykker som har det, og symptomerne minder meget det du beskriver, men det er langtfra sikkert at det er det. Men som bæver siger, prøv at holde en lang pause fra hashen, og så gå til læge hvis det bliver ved med at komme.

God bedring.

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Jo lyder som en mulighed, har læst mig frem til at det højest sandsynlig ikke skyldes pga. min hash rygning, det kan dog blive fremkaldt ved alkohol og andre stoffer. Men tror jeg ser uden om hashen. Stopper selvfølgelig, da det muligvis kan gå udover mit helbred.

Har læst lidt om maniodepressivitet -og ved ikke, men syntes det lyder lidt vildt, det går først væk efter 3 år osv. Ved ikke helt om jeg tør sætte mit gæt på det endnu. Men det kunne være en mulighed. Mange tak for svaret.

Syns slet ikke du skal se uden om hashen...! hold alle døre åbene og få en aftale med din læge og evt en psykiater som din læge nok henviser dig til hvis hun finder det nødvændigt

Held og lykke

Tak for svaret. Tror nu alligevel jeg lige sætter hashen på pause, vel også fornuftigt nok. Men ja, hvis det bliver ved tager jeg en snak med min læge.

Det skal du helt sikkert gøre. Det lyder unægteligt som angst af den ene eller anden form(socialfobi, angstanfald etc.) eller begyndelsen på depression. Jeg vil anbefale psykolog fremfor læge da de ikke har den mentalitet som nogle læger har med at pumpe folk fulde af medicin.

Edit: Det kan dog også lyde som de generelle tanker der kan ramme en som teenager. Men en time hos en psykolog kan langt fra skade!

Ja har faktisk også tænkt den tanke at der kunne være noget som rammer mens man er teenager, og det var også en af grundene til jeg valgte at skrive det her ned, netop for at høre om der var andre der havde det samme problem. Men altså, sætter hashen på pause i lang tid, går også i skole nu, så det er vel også en fornuftig idé på det punkt.

Hvis jeg var ved at få en deprission eller angstanfald, vil jeg mene det ville hænge noget mere på mig.

Har ikke haft sådan et "flip" i lidt over en uge nu, så det er jo kun positvie tegn.
Ugen er bestået af træning, min naturmedicin og så det at jeg lavede dette indlæg og fik skrevet tingene ned for første gang.

Jeg havde lignende underlige oplevelser lige den gang jeg begyndte at komme i puberteten, havde det psykisk af helvede til, kender mange der også har haft det.

Jeg synes det lyder meget derhen af.

Men det kan virkelig være lækkert ta få snakket ud om tingene, evt med børnetelefonen, eller en psykolog, eller en forstående voksen.

Det letter!

Ja kan sgu godt ske det er det, måske lidt forelskelse.. :S Men tror faktisk også det er puberteten- syntes bare det kommer underligt? Og om hashen har virkning på det?

Nu det jo ikke lige fordi psykologerne har specielt meget tid, så hvis det bliver til noget af det der er det nok børnetelfonen..

Hvis du evt punger lidt ud(betaler lidt) så har de..tror du kan få den første time gratis anyway, hos psykologerne altså.

Men børnetelefonen er også god.

Personligt lod jeg værd med at ryge hash i den periode der.Og jeg havde det aligevel sådan.

Men bare rolig, det falder til ro igen! Jeg var faneme også nærmest psykotisk til tider:S Fucked tanker, forvirret, dårligt humør, vild angst for at få gift på mig(LOL) osv osv.

Det gik over af sig selv
Og jeg oplever ingen problemer af psykisk art når jeg ryger Eller andet..

Men hold dig nogenlunde clean hvis ud i perioder er helt fucked. Alt med måde, altid

haha lyder godt ;D Skal jeg gøre et forsøg på, tror jeg springer over med at betale for det ;=)
Men har bare på fornemmelsen at det er en god idé at holde pause med hashen..!?

Har nu været til læge, og vi besluttede os om at lave en blodprøve da jeg også har haft noget betændelse i kæften. Han tror muligvis jeg fejler et eller andet, men vil blodprøverne jo vise..

Tager gerne i mod flere svar, ville hjælpe mig lidt.

Ang. mine "flip" er de ikke kommet i et godt stykke tid nu, men har stadig følelsen af at jeg lever i en drøm og tingene ikke er virkelige. (oftest)

Forstår ikke helt din beskrivelse af den her skal, men den måde du beskriver det på og fordi du nævner det er værst om morgenen, vil jeg anbefale dig at undersøge begrebet "søvnlammelse".

Vil du beskrive det som et psykotisk øjeblik, eller nærmere et øjebliks indadvendthed med meget abstrakte tanker? og sker det i et splitsekund, eller er det noget der kommer i løbet af et minut?
hvor gammel er du?
Man skal ihvertfald ikke være bange hvis ens sind slår lidt krøller engang imellem, især ikke hvis du er i puberteten(hormoner/hjernekemi der vrøvler kan være ret ubehageligt).
Men det du oplever lyder jo lidt ubehageligt.

Den her "skal" går jeg med hele tiden, den påvirker mig på den måde at jeg har det som om tingene ikke er virkelige på samme måde som før, som om jeg går i en konstant lammelse, men stadig er vågen og normal. Som om jeg er lukket inde og ikke rigtig føler mig ordentlig tilstede som jeg gjorde en gang.

Kan måske godt tilføje jeg er meget tæt, men det underlige er bare at jeg føler mig fraværende på en eller anden måde, og når jeg så koncenterer mig enormt meget og f. eks fokuserer på min arm kan jeg vågne op og få et kort øjeblik (sekunder) hvor jeg har den samme fornemmelse og følelse som jeg havde en gang, da jeg ikke var i den her "skal" - det behøver ikke være min arm, det kan være jeg bare stirrer ud i luften og så bliver "normal" igen et øjeblik.

Mine følelser er heller ikke så stærke mere som de var en gang. Står også beskrevet i rapporten, men alt det her er bare underligt for mig, og skrammer mig virkelig meget!


Ang. det andet du snakker om, formoder du skriver om mine tanker. Det er ikke et split sekund jeg har dem i, det er måske 15 min. og måske en time. Det afhænger meget af hvad jeg gør, om jeg tager noget "medicin" eller om jeg bare ligger i sofaen eller whatever jeg nu kan finde på.

psykotisk eller indadvendthed med meget abstrakte tanker? hmm ved jeg faktisk ikke, det er tanker som på et eller andet plan kan "banke" mig helt i gulvet og kan forvandle mig til en lille dreng på 6 der ikke ved hvad han skal gøre. Men det her med tankerne jeg får eller "panisk" anfald, det kommer ikke ret tit mere. Det er mere den her med skallen jeg er bange for, har nu haft det i godt og vel et ½ år, og det svinger meget om de her "paniske" anfald kommer, men skallen er der hele tiden, og gør mig faktisk bange, for hvis det nu var noget med puberteten, hvorfor er den her så længe? Og hvor længe kan den blive? Min alder, 18. Og om det så har haft nogen skade at jeg har røget hash i mens jeg har været i det her pubertet noget.


Men det med panisk anfald, kommer f. eks ikke hvis jeg har været glad eller været "lykkelig" eller positivtladet. Da jeg i sådan nogle tidspunkter kan føle mig rimelig sikker og virkelig godt kørende. Men mangler helt sikkert noget glæde i hverdagene. 100%!

Nej dit problem er mere alvorligt end normal teenage flimmer...

Jeg tror der er 2 sider af sagen... du er nok deprimeret, det er nemlig sådan en grå verden hvor det meste er ligegyldigt, om man er det ene sted eller det andet. Og når man er deprimeret har man også en tendens til at være specielt træt og ugidelig, og en tendens til at gå ind i sit eget hoved og tænke på dit og dat, og hvis man så tænker på noget ubehageligt kan man godt få sådan en uro inde i sin krop, ligesom når man ligger om natten og ikke kan sove og kommer til at tænke på noget dumt man har gjort fx, og så tæver sin pude. Man har også et større søvnbehov når man er deprimeret.

Har du haft snakket med din læge om det?? Det må du love mig du gør, ok? du behøves ikke forklare receptionisten eller din mor om problemet, bare sig det er privat. (formoder du bor hjemme?)
Har du ikke nogen nære du kan snakke med det her om? Hvis du har svært ved at snakke med dine forældre så prøv andre familiemedlemmer, venner whatever, måske også folk du ikke snakker med så tit, bare en du stoler på, du vil opdage at 99,9% af alle mennesker er klar til at være der for dig, selvom det er svært at tro på når man er trist.

Du får ikke noget medicin nu vel?