Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Hjælp til veninde https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=18&t=25042 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | Illusinoa [ 04 jul 2008 21:22 ] |
Titel: | Hjælp til veninde |
Kære brugere på Psychedelia. Jeg er meget bekymret for min veninde, der er begyndt at indtage ecstasy stort set hver weekend, hvor jeg er i byen med hende. Det ender tit med, at hun bliver ked af det/får det dårligt på anden vis, og mine andre veninder har flere gange skullet hjælpe hende og sørge for hende, da hun vist er faldet om et par gange. Det er også som om, at hun ikke rigtig lytter, når vi fortæller hende, at det er farligt for hende med et så jævnligt forbrug. Jeg har selv eksperimenteret med diverse stoffer (foretrækker de psykedeliske, men de andre rører jeg ikke rigtig længere), så jeg har ikke et så snerpet syn på det. Dog er jeg stadig nervøs, da jeg kan se, at den drejning, det har taget, er mere hen i mod et misbrug end mod en ''kontrollabel'', fornuftig omgang med det - selv om det måske sjældent er sådan, især ikke med et stof som ecstasy. Jeg ved også, at årsagen til, at hun gør det, er, at hun har mange problemer. Hendes familieforhold er ikke de bedste, og hun har også haft en depression. Så jeg er bange for, at stofferne bliver en form for eskapisme for hende, som hun får svært ved at undvære. Jeg vil rigtig gerne hjælpe hende mest muligt, men er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det her an. For jeg er udmærket klar over, at man sjældent lytter til råd og formaninger, når man er inde i det på den måde, som hun er lige i øjeblikket. Så jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg skal sige til hende. Overvejede et kort øjeblik at skaffe ham pusherens nummer for at fortælle ham, at han straks skulle stoppe med at sælge til min veninde (ellers ville jeg komme efter ham ![]() Men hvad kan man sige for at få hende til at gøre det? Jeg tror ikke det nytter noget, hvis man bare siger sådan noget som at man kan dø af stoffer, for det er jo de færreste, der rent faktisk gør det . Men jeg vil bare ikke se hende ødelægge det for sig selv på den måde, som hun er i godt i gang med at gøre nu. Håber I har nogle gode svar/kloge råd til ovenstående. Med venlig hilsen Illusinoa - den bekymrede veninde. |
Forfatter: | HopIFjordeN [ 04 jul 2008 21:39 ] |
Titel: | Re: Hjælp til veninde |
Hvis i er en god, tæt vennekreds - så inviter hende hen et sted hvor i all e er samlet, og få diskuterret tingene igennem på en ordentlig måde - det er vigtigt at hun føler at i vil hjælpe hende og ikke bare løfter pegefingre, specielt hvis det er det, hun har oplevet via hendes familie.. Gode venner er guld værd i sådanne situationer - for måske, selvom hun er omringet af folk, kan hun sagtens føle sig palle alene i verden... Et narko ambulatorium er også en mulighed, du kunne evt tage med som støtte! De er at finde i de fleste kommuner, har selv arfaringer med den i Kolding - og kan kun sige god for det.. Men lysten, skal komme fra hende ellers mistes egagementet lynhurtigt! bor hun med sin familie? Ellers, få hende væk derfra! Positiv energi er imo essentiel i sådanne situationer, for een ting er sikkert MDMA/ecstasy er bestemt ikke nogen løsning - tværtimod, det vil køre hendes psyke helt i sænk, har prøvet turen, og det er ikke for sjov!!!! De bedste ønsker om en rar fremtid for din veninde herfra..... |
Forfatter: | Fanny [ 06 jul 2008 12:47 ] |
Titel: | Re: Hjælp til veninde |
Jeg vil også sige, som Hopifjorden, at det er bedst at tage en god dyb samtale med hende først, inden du snakker med hendes pusher eller mor (og hun skal nok finde en anden pusher!). Det er en rigtig god ide hvis I er flere venner som kan arrangerer et møde med hende, hvor I så fremlægger hvordan I ser hende.Evt. kan du fortælle hende om dette board, og spørge om hun ikke har lyst til at skrive om sine problemer herinde? Herfra vil hun kunne få støtte af mange, som har prøvet at være i en lignende situation og som ikke bare prædiker at stoffer er et no go, men at det kræver lidt selvdiciplin og selvindsigt at have et fornuftigt forbrug. Håber på det bedste. Hilsen Fanny |
Forfatter: | Freakaling [ 06 jul 2008 17:59 ] |
Titel: | Re: Hjælp til veninde |
Fanny og hopifjorden har helt ret. Og find ud af hvorfor hun blæser den sådan, der er en grund et eller andet sted. Tit blæser jeg tit selv fordi det letteste at være numb i et stykke tid, hvilket er en mega dårlig grund til at blæse. Sørgeligt at se, det tit er piger der koger den helt ud. |
Forfatter: | Cubensis [ 07 jul 2008 13:00 ] |
Titel: | Re: Hjælp til veninde |
Ja nemlig! Ærlighed og oprigtig omsorg kan man komme langt med. Hun vil som udgangspunkt sikkert ikke lytte til dig hvis du bare beder hende om at stoppe, hun kan sandsynligvis have svært ved selv at se problemets omfang, derfor kan det være givtigt at forklare hende hvordan hun virkede før misbruget og hvordan hun virker nu. Endvidere hvis hun er samvittighedsfuld så brug den svaghed ved at forklare hende hvor ondt det gør på dig, og andre at se hende i forfald, på den måde er al fokus ikke på hende og hun føler sig måske mindre angrebet og har dermed mere lyst til at stoppe, og det er vigtigt for som HopIFjorden siger, så skal der være et vis engagement før det kan gå. Pas i øvrigt på med at bruge for megen energi på at pensle ud at du/i nok skal støtte hende og hvor meget i vil være der for hende.. Vis det hellere - Kram, skulderklap og nærhed er gode signaler på den front! ![]() Men kig ellers på http://www.psychedelia.dk/wiki/index.php/MDMA der er helt sikkert noget information om stoffet som kan være handy for dig at vide når du/i snakker med hende. Du skriver bl.a. at hun har haft en depression, så hvis hun er halvdepressiv i forvejen vil hun nok tygge lidt på at få af vide at hendes seretoninniveau/udløsning ikke på noget tidspunkt vil være normalt hvis ikke hun holder ihvertfald 3-4 ugers pause mellem turene. Jeg håber i finder ud af det (uden at blande mødre og pushere ind i sagen) Vh Cubensis |
Forfatter: | Illusinoa [ 27 jul 2008 21:59 ] |
Titel: | Re: Hjælp til veninde |
Tak for alle svarene og de gode råd. Dem vil jeg tage til mig! Jeg har desværre ikke haft tid til at svare før nu her. Jeg er nemlig lige kommet tilbage fra to festivaller næsten lige efter hinanden. Så har faktisk ikke set hende i lang tid. Men inden jeg tog afsted mødtes jeg med mine to andre veninder, som også er bekymrede for også for at snakke om, hvad vi skulle gøre for at få hende til at holde op. Med dem virker det dog som om, de er lidt ved at miste tålmodigheden med hende, fordi de har oplevet det en del gange efterhånden og haft meget bøvl med det! Selvfølgelig er de også bekymrede for hende, men de har begge sagt til hende, at de ikke kan lide at hun gør det og bedt hende om at lade være uden at det rigtig har virket. Så da vi talte sammen om problemet, vidste de heller ikke rigtig, hvad vi skulle gøre - de var lidt skeptiske over for, om en samtale ville hjælpe på det. Men under alle omstændigheder har jeg i hvert fald tænkt mig at tale med hende om det en dag, hvor jeg er alene med hende (vi blev enige om, at hun nok kom til at føle sig udsat og stillet på anklagebænken, hvis vi alle sammen var til stede). Men jeg skal måske lige sætte mig lidt ind i noget om stoffet først, så jeg har nogle argumenter for at få hende til at holde op (eller i hvert fald skære kraftigt ned på forbruget). Så håber jeg bare inderligt, at det hjælper. Mvh. Malene |
Forfatter: | kemal [ 05 aug 2008 11:19 ] |
Titel: | Re: Hjælp til veninde |
Her er ihvertfald lidt, hvis du vil sætte dig ind i, hvordan man bruger MDMA bedst rent HR-mæssigt. - http://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=6450 Almindelig fakta: http://psychedelia.dk/wiki/index.php/MDMA http://www.erowid.org/chemicals/mdma/mdma.shtml God vind med din veninde. ![]() |
Forfatter: | Mungojohn [ 05 aug 2008 15:07 ] |
Titel: | Re: Hjælp til veninde |
Men, som det vidst er sagt før (?), så tror jeg det vil gå klarest igennem, hvis du fortæller hende hvad det gør ved dig, at hun opfører sig som hun gør.. Sådan en "Ecstasy is bad, mmmkay..."-prædiken hjælper jo oftest ikke nær så meget ![]() I øvrigt supermeget held og lykke og kærlighed til jer 3 og veninden ![]() |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |