Jeg er måske den sidste som burde svare på dit indlæg idet jeg har haft det næsten direkte modsatte liv. Stort set båret på hænder og fødder gennem tilværelsen og aldrig manglet noget - psykisk stærk osv... i hvert fald kan jeg roligt sige jeg intet kender til problemer i den størrelsesorden du fortæller; men nogen gange er det måske lettere se problemet når man har det hele lidt på afstand...
Det lyder for mig som om du har erkendt du har et problem, hvilket jo som bekendt er første skridt på vejen... Men mit råd vil lyde på at komme langt væk fra dit nuværende liv. Rejse 1 år til afrika som frivilling, flyt til "Jylland", alene det at sove i en anden seng kan nogen gange gøre underværker... men bryd vanen og kom lidt væk fra det hele, mød nogle nye mennesker og få nogle andre værdier i livet...
Kort sagt kom ud af den daglige trædemølle og de dertil hørende vaner - se om ikke det kan hjælpe...
Jeg hører til en af de forkælede møgunger, som intet mangler og burde være lykkelig... alligevel føler jeg min hverdag er mere eller mindre indholdsløs... Det er mandag, op og på arbejde, hjem, lade mad, rydde op i seng, tirsdag, job, hjem, mad, onsdag... så blev det weekend... hmm af og til lidt stimulanser, ellers et par film... puha søndag... nu er det så mandag morgen... igang igen... og sådan kører den - egentlig har jeg en gansk fornuftig tilværelse og burde være tilfreds... synes bare der mangler noget; men bliver altid lige i morgen jeg skal starte på at lære japansk, læse til professer og få startet på min selvrealisation, opleve noget nyt og spændende...
Min pointe er at det er let at lade stå til og dagene fiser bare afsted uden at se sig tilbage efter dig - eneste måde at bryde det mønster, er at stå ud af trædemøllen og prøve noget nyt... Det er bare så forbandet svært synes jeg - og kan dårligt forestille mig hvor meget værre det må være for en i din situation.
Hvis du har mulighed for det, så tag langt væk fra dit normale miljø og prøv et eller andet helt utænkelig åndssvagt - for mig ligger det meget fjernt at være frivillig i afrika; men det var måske lige det der skal til?
Men vil lige understrege det er altså kun lommefilosofi fra min side - jeg er ikke kvalificeret til at vurdere om din situation kan klares med god sund luftforandring eller om du skal søge professionel vejledning... men god vind herfra under alle omstændigheder, du har taget hul på bylden ved at skrive her - og det er et meget stort skridt
