Psychedelia.dk

I dag er jeg 26år (havde fødselsdag i går) og kan se tilbage på næste 10 års konstant misbrug og hvad der med følger..
Startede ud med (som så mange andre) at begynder at drikke efter konfimations alder, og derefter gik det forholdvist hurtigt med at begynde at eksperimetere med alle de forskellige stoffer jeg fik muligheden for at få fingre i.. som 16årige stod den på daglig hash, øl og af og til lidt hurtige stoffer eller svampe.. I 99 17år gammel flyttede jeg hjemmefra altså små 10 år siden og siden er det gået meget stærkt, hvis man næste ikke kan sige at det har det gjordt fra start af..

Halv delen af tiden har jeg brugt på institution, har været 2 gange i behandling, hvoraf jeg gennemførte den sidste, og sidte i fængsel nogle gange og været på akutinstitutioner for misbruger og en enkelt gang på psyk. I dag sidder jeg og er næste opgivet helt af systemet og ikke mindst mig selv, har for længst midste det sidte glimt af håb og selvtidlig og har efterhånden været den form eller type narkoman som man aldrig troede man blev, længe.. (ja vi er alle mennesker)

Det skal siges jeg altid har haft en mere eller mindre svag psyke og på ingen måder giver stoffer skylde for mit misbrug og mine problemmer..Ved etlig ikke hvad jeg vil med dette indlæg men tro jeg bare har brug for at komme ud med det.. Så vil lige prøve hurtigt og kort at ridse mine problemstillinger op. Er næste altid helt nede i kælderen og se alt gråt. meget deprimeret og store søvn problemmer hver nat. Har stort set hver dag problemmer med smerter i ryggen selv om jeg for metadon plus hvad jeg går og tager siden af, skal nævnes at jeg har en rygsygdom og er blevet meget krumrygget.. og så har jeg spiseproblemmer eller en spiseforstyrelse dog ikke på samme måde som den mange unge piger har, det har intet med at gøre jeg synes jeg vejer for meget.. og så mine misbrugsproblemer

Ja desværre har jeg næste midste troen på er der er en godt liv for mig og dette skal måske ses som en slags sidste nødråb.. føler mig helt udkørt og kan ikke se hvordan jeg skal kunne overskue at skulle overgive mig helt igen (også fordi det gør det ekstra svært med nogle af mine problemstillinger) til systemet og tage i behandling igen.. Hvis jeg overhovde kan få det bevilliget igen..

Jeg er måske den sidste som burde svare på dit indlæg idet jeg har haft det næsten direkte modsatte liv. Stort set båret på hænder og fødder gennem tilværelsen og aldrig manglet noget - psykisk stærk osv... i hvert fald kan jeg roligt sige jeg intet kender til problemer i den størrelsesorden du fortæller; men nogen gange er det måske lettere se problemet når man har det hele lidt på afstand...

Det lyder for mig som om du har erkendt du har et problem, hvilket jo som bekendt er første skridt på vejen... Men mit råd vil lyde på at komme langt væk fra dit nuværende liv. Rejse 1 år til afrika som frivilling, flyt til "Jylland", alene det at sove i en anden seng kan nogen gange gøre underværker... men bryd vanen og kom lidt væk fra det hele, mød nogle nye mennesker og få nogle andre værdier i livet...
Kort sagt kom ud af den daglige trædemølle og de dertil hørende vaner - se om ikke det kan hjælpe...

Jeg hører til en af de forkælede møgunger, som intet mangler og burde være lykkelig... alligevel føler jeg min hverdag er mere eller mindre indholdsløs... Det er mandag, op og på arbejde, hjem, lade mad, rydde op i seng, tirsdag, job, hjem, mad, onsdag... så blev det weekend... hmm af og til lidt stimulanser, ellers et par film... puha søndag... nu er det så mandag morgen... igang igen... og sådan kører den - egentlig har jeg en gansk fornuftig tilværelse og burde være tilfreds... synes bare der mangler noget; men bliver altid lige i morgen jeg skal starte på at lære japansk, læse til professer og få startet på min selvrealisation, opleve noget nyt og spændende...
Min pointe er at det er let at lade stå til og dagene fiser bare afsted uden at se sig tilbage efter dig - eneste måde at bryde det mønster, er at stå ud af trædemøllen og prøve noget nyt... Det er bare så forbandet svært synes jeg - og kan dårligt forestille mig hvor meget værre det må være for en i din situation.
Hvis du har mulighed for det, så tag langt væk fra dit normale miljø og prøv et eller andet helt utænkelig åndssvagt - for mig ligger det meget fjernt at være frivillig i afrika; men det var måske lige det der skal til?

Men vil lige understrege det er altså kun lommefilosofi fra min side - jeg er ikke kvalificeret til at vurdere om din situation kan klares med god sund luftforandring eller om du skal søge professionel vejledning... men god vind herfra under alle omstændigheder, du har taget hul på bylden ved at skrive her - og det er et meget stort skridt

Takker for dit svar.. flyttede for lidt over et år siden til en anden by og har intet socialt med nogen af byens misbruger eller andre for den sags skyld, da jeg isolere mig i min lejlighed langt det meste af tiden.

ville heller ikke have mulighed for smut ud af lande med mine problemer. og skal også hente medicin (metadon, alopam) hver dag på misbrugscentre så først efter en udtrapning ville det kunne være reaalistisk.

Tilykke med fødselsdagen igår

Det er en trist historie du beretter om, og jeg kan kun have medlidenhed med dig. Det kan du imidlertid ikke bruge til ret meget...

Som LSDrejø anbefaler, så er den eneste måde man kan bryde en vane på, at gøre en indsats herfor. Nogen gange skal der slet ikke så meget til som man selv går og tror. Alene det at få sig en sund fritidsinteresse, dyrke noget motion, eller lægge sin kost om kan gøre underværker. At du stadig befinder dig i afvending betyder ikke, at du ikke samtidig kan bryde dit nuværende livsmønster. At genfinde energi i hverdagen kan, som sagt, ske på mange måder. Kom ud i den friske luft i stedet for at bure dig inde i din lejlighed. Gå nogle ture, oplev hverdagen andetsteds end i din stue.

Jeg ved ikke hvorvidt du har nogen du kan støtte dig til, snakke dine problemer igennem med, og i det hele taget blot være i selskab med. Det kan være en svær ting at genfinde sig selv, og det er i den sammenhæng alfa og omega at have nogen man stoler på, og føler sig tryg ved, i sin omgangskreds, som samtidigt er villige til at hjælpe een. Har du det så brug dem aktivt, og inddrag dem i de ting du går og bokser med.

Jeg håber du kan bruge ovenstående, og ønsker dig alt muligt held og lykke med fremtiden.

Og nåh ja for pokker; tillykke med fødselsdagen gamle gut

Som påpeget er det sgu nok et "nyt pust", du trænger til.. Tag på højskole, find en god interesse, dyrk motion. Eller måske noget mere radikalt. Der er altid en udvej, det må man sgu ikke glemme.

Jeg tilslutter mig også den en med frisk start. Ved godt det ser sort ud for dig, og at du selv står midt i orkanens øje, men jeg har selv venner som har været rigtig langt ude at skide! Måske ikke lige så slemt som dig, men jeg har set hvordan en rigtig lortesituation, med de rigtige midler og personer, kan blive vendt om til noget positivt.
De har tilmed de dårlige erfaringer med sig i bagagen resten af livet, som de kan snakke med folk om, og rådgive andre der er røget ned i et hul.

Jeg har ikke engang tilnærmelsesvis været lige så langt ude i mudderet som dig, men for en del år tilbage røg jeg på en højskole ved Århus pga. jeg havde gang i lidt for meget snavs, var inde og kigge i medicinskabet for ofte, rigtig tit hverdagene også, og generelt havde jeg ikke ret meget kørende for mig. Jeg var MEGET skeptisk for at skulle til at opleve noget helt nyt, nye mennesker, på tværs af forskellige typer folk osv. Men det halve år har ændret mig for altid!

Jeg ved godt at du røget i et hul nu, og at jeg ikke kan relatere til det på samme måde som en der er dig ligestillet kan, men jeg vil bare råde dig på det kraftigste til at tage det til efterretning. Husk, at hvis du vælger at starte på en frisk på den måde, så har de folk du skal til at omgås ikke nogen mening om dig, eller noget at bygge eventuelle fordomme på, medmindre du fortæller dem din historie.

Ønsker dig ihvertfald god vind, og håber du får vendt skuden mod nye og bedre tider.

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover. ☽