Psychedelia.dk

Hej, jeg kan referer til min tidligere post om mit misbrug af amfetamin og ecstasy piller.

Jeg har efterhånden været clean i næsten 1 år nu. Og jeg har styr på tingene og det hele, godt humør osv. Det hele går som det skal. Men... Af og til føler jeg mig Virkelighedsfjern(?) ligesom jeg kan stå på den anden side af mine øjne og se hvad jeg laver og snakker om. Føler nogen gange jeg er i et andet univers. Jeg har igår røget hash, som jeg ellers ryger fra tid til anden. Ved ikke om det er hashen der gør det. Men jeg havde et hash stop på 6 uger, og følte stadig det samme.

Skal jeg holde nallerne fra hashen? eller få stillet en diagnose?
Eller er det måske ren indbildning at jeg har det sådan?

Det er virkelig skummelt at have det sådan.
Håber i kan komme med nogle gode råd osv.

/Incase

_________________
lolton

Læg da hashen på hylden en stund, og se om det forbedrer sig. Hvis det er til gene for dig, og ikke forsvinder med hashen, så få stillet en diagnose.
Kan ikke se det skulle være et problem at lægge rusmidler på hylden og se hvordan man reagerer/ændrer sig- medmindre man da har et desideret misbrug og ikke KAN lægge det fra sig.

Men jeg ville ihvertfald holde en pause, spise sundt og dyrke motion. Jeg har oplevet noget lignende i en periode hvor jeg var usund, havde dårlige nætter osv.

Tak for svaret. Jeg dyrker real mæssig motion på dagsbasis, styrketræner, og løber 5 gange i ugen.

Nætterne har ikke været gode på det sidste, spisevanen er ved at være der med frugt, ikke for fed mad, eller ikke for sødt mad/slik osv. Så jeg er godt på vej der hen. Men jeg kan kun "se" det når jeg tænker på det. Lidt wierd.


Men jeg lægger det på hylden, og giver det god tid. Kan dog være jeg falder i, i næste uge, da det er uge 28 på romø. Jeg har aldrig røget vildt meget hash (1 joint i om fredagen eller lørdagen MAX!). Men jeg prøver

_________________
lolton

I deperioder jeg ryger hash er jeg også meget virkelighedsfjern men det forsvinder efter et par ugwer uden røgen Ihvertfald ved mig.

Problemet er det ikke sker ved mig

_________________
lolton

Jeg kender godt følelsen af at være "virkelighedsfjern" eller ikke helt at være "til stede" i situationen (for mig er det lidt som at der er et lag beskyttende glas mellem mine øjne og min "bevidsthed" - jeg relaterer ikke rigtig til det jeg ser). Jeg oplever dog ikke at det bliver hverken værre eller bedre når jeg ryger hash i perioder. Jeg tager jævnligt pauser på 3-5 uger med røgen, og føler ikke at jeg er spor anderledes i disse pauser.

For mig er det egentlig ikke noget problem at den følelse rammer mig ind i mellem - det er faktisk næsten lidt sjovt. Jeg synes ikke at følelsen er nogen hindring for mig, da den forsvinder så snart jeg koncentrerer mig om noget andet .

Følelsen af at være "virkelighedsfjern" har altid være der, fra tid til anden, for mig - men jeg ved jo ikke om det er akkurat samme følelse som den du har.

Jeg har det nøjagtig som dig, måske jeg ikke skulle flygte fra den og blive den en del af mig? Hvis du forstår, opleve den når den er der, når jeg oplever det, kan jeg ikke rigtig lide følelsen, så derfor plejer jeg at sætte en film, evt spille et spil, eller ryge en smøg. Jeg har ikke røget hash siden onsdag i uge 28. Og for mit vedkommende bliver det en lang pause. Jeg fik overdrevet meget noier på, den ene dag, blev angst for alting, så jeg lagde mig til at sove, og det blev ikke bedere af en politi betjent stod og lyste mig i hovedet, og havde en savlene ven med sig.

Men jeg takker for dit svar, det gjorde mig lidt mere tryg. Hvad gør du når det "rammer" dig? Går det nogensinde væk? Jeg har så mange spørgsmål, Forleden bildte jeg mig ind at jeg var skitzo. Men jeg læste lidt om det, og kunne nikke genkendene til nogle af tingene, men hele teksten passede ikke rigtig på mig.
Jeg vil hvert fald holde en lang pause fra stofferne, og især hash, som jeg lidt mistænker for mit lidt mærkelige tanker og følelser.

_________________
lolton

Kender det også alt for godt.. og alt for tit , men syns sgu ikke det er "ubehageligt" ..

Har det på samme måde, dog var det værre da jeg var yngre. Der gik jeg rigtig tit ved siden af mig selv, også i perioder hvor jeg var upåvirket i lang tid.

Hvis det generer dig for meget, så snak med en kyndig omkring det.

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover. ☽

Jeg tror altså, I har paranoia over ganske almindelige menneskelige sider... Ufattelig mange mennesker er virkelighedsfjerne i tide og utide. Har man en let drømmende eller eftertænksom personlighed, så er man det ofte.

Jeg tænker generalt også meget over hvad det har gjort ved mig. Men nu er jeg heller ikke særlig gammel endnu, så det kunne også tyde lidt på det (Jeg er 17, snart 18)

Men jeg fokusere alt for meget på det. Ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre så jeg ikke fokuser så meget på det?

_________________
lolton

I 8 år har jeg mere eller mindre væltet mig i stimulanser og psykedeliske stoffer, og jeg kan virkelig ikke sætte en finger på, hvad det skulle have gjort ved mig. Du kan ikke måle på noget område, at det har svækket mig. Jeg har præcis samme evner og samme laster som altid. Jeg er helt overbevist om, at man virkelig kan tage sindssygt mange stoffer uden at tage rigtig skade af det, så længe man kan opretholde et fornuftigt liv oven i hatten, det kan mange mennesker i hvert fald (der er dog visse ting, som forholdsvist hurtigt kan skade én, men det er også ude i det helt ekstreme). Men her mener jeg primært fysisk... Om du tager skade af det mentalt, det afhænger meget af din personlighed og den måde, du anskuer stoffer og dig selv på. Jo ældre du bliver, des nemmere vil du have ved ikke at blive deprimeret eller forvirret og få sure tanker. Når man har fundet mere af sig selv og er mere sikker i sin personlighed, så kan man også meget bedre føle, at stofferne faktisk ikke er årsagen til de sider af dig, som du føler er negative, men det er bare sider, du har i dig... Og når jeg siger føler, så er det, fordi du med tiden vil lære at anskue selv dé sider som positive på en eller anden måde. De er alle en del af dig og skal støbes sammen i din personlighed til et helt menneske. Hvis du bliver deprimeret eller direkte kan føle, at stofferne ikke er gode for dig, skal du derimod lytte til det og helst glemme stofferne, i hvert fald indtil du er stærk nok, også hvis andre siger til dig, at de kan mærke tydelige ændringer i din person. For så gavner de nok ikke din tilværelse lige nu, måske de kommer til det, men sandsynligheden taler for det modsatte, især når det er amf, ecstasy og lignende, det drejer sig om.

Godt at høre at du kan "relatere til" det jeg skriver .

Jeg synes først og fremmest at du skal lade være med at være så "hård" ved dig selv.. Nu er jeg også selv ret ung, og til tider ret "dømmende" overfor mig selv (det har jeg en mistanke om at du også er). Det at du er lidt virkelighedsfjern til tider, er først et problem, hvis du anskuer det som et. Jeg forsøger bare at grine lidt af mig selv i sådan nogle situationer... Jeg ser mennesket som en ret uperfekt maskine, og det at være "virkelighedsfjern" er bare en af de små mærkværdigheder ved os mennesker - eller nogen af os i hvert fald.

Det lyder i hvert fald som en situation der også kunne have givet mig "noia" på .

Både- og. Det går væk så snart jeg glemmer at tænke på det, stort set, men jeg kan godt hive den følelse - eller, som Minimal siger, den side af min personlighed, frem igen hvis jeg tænker på den.
Well, vil da gerne snakke om det til enhver tid Men endegyldige svar får du nok ikke .
Hæh, tror at alle mennesker vil føle sig lidt småskizofrene hvis de læser om emnet..
Det skal du selvfølgelig bare gøre, hvis du har lyst, men jeg er overbevist om at det mest af alt (specielt for unge mennesker) er det at man er overopmærksom på sig selv - og ofte lidt for dømmende overfor sig selv - der gør at man føler sig "mærkelig" - placebo, om du vil.
Det er vist en meget almindelig del af det at være ung.

Jeg siger tusind tak fordi du gad og svare mig
Jeg er begyndt og forkusere mindre og mindre på det. Jeg har hvertfald fundet ud af at det er 100% mentalt (kommer nok ikke som en overraskelse ) - Det går nok væk med årene

Igen, tusind tak for svarene alle sammen.
Minimal:
Hvordan ved du at du ikke er forandret? hvordan kan du konstatere det?

_________________
lolton

Jeg har aldrig mødt nogen, som synes, at jeg har udviklet mig negativt, ikke engang den nærmeste familie, tværtimod. Jeg synes kun, at det har gjort mig til et bedre menneske og lært mig en masse om, hvordan man får et godt liv. Min korttidshukommelse har altid været dårlig, og den er endnu dårligere i dag, men nu tager jeg også stoffer ofte nok til, at den konstant er belastet. Det har dog så lille betydning, at jeg uden videre kan læse videre og fungere som altid.

Okay, undrede mig bare lidt over det, hehe

Jeg tager ikke så mange stoffer som jeg har gjort, er stort set stoppet, holder mig væk fra min værste fjende: Amfetamin. Jeg røg meget hash en overgang, dog kun i weekenden (I mit univers)

Jeg føler ikke jeg er blevet en dårligere menneske af at tageg stoffer, dog et indblik i hvor man kan ende hvis man ikke trækker bukserne op. Jeg filosofere rigtig meget for tiden, som jeg elsker.
Føler mig klogere end min omgangskreds, mine venner bliver forbløffet når jeg analysere en film med div terorier, som faktisk er sande.

Nå, det tog da en drastisk emneskiftning

Jeg nyder livet, især mine teenage'r år
Jeg siger igen tak for svarene

_________________
lolton

Jeg kender også det med at være virkelighedsfjern. Som om man sådan er sunket lidt ind i sit eget hovede, væk fra ansigtet. Jeg oplever det dog kun når jeg sidder foran computeren og stener. I sociale situationer eller når jeg laver et eller andet, så føler jeg mig helt tilstede. Ryger en gang om ugen cirka, og er ret sikker på det ikke skyldes røgen.

Har det på ret samme måde, mit er der bare hele tiden. Har ikke holdt pause fra hashen i længere end ca. 6 uger højest. Prøv læst mit indlæg "hvordan min hjerne arbejder på min krop" - og så skriv til mig om det er nogenlunde det samme du har.