Akira_Dk3 skrev:
har nu læst mange topics hvor mange har det ret dårligt psykisk og fysiksk.
tag dog til lægen HURTIGST muligt, det er det eneste der hjælper og de har tavshedspligt så de fortæller ikke noget hvis det er det i er bange for! og husk nu, når i stopper med at tage stoffer, det er der det bliver værst! så tag for guds skyld til lægen!
- Akira
tag dog til lægen HURTIGST muligt, det er det eneste der hjælper og de har tavshedspligt så de fortæller ikke noget hvis det er det i er bange for! og husk nu, når i stopper med at tage stoffer, det er der det bliver værst! så tag for guds skyld til lægen!
- Akira
Den eneste læge der nogensinde har hjulpet mig, har været min viljestyrke og min sunde fornuft. Vil aldrig turde gå til lægen når min psyke har det dårligt, manden vil jo indlægge mig og det slet ikke det jeg har brug for.
Når vi stopper med at tage stoffer siger du???????? Er det møntet på alle der læser det? Eller kun en gruppe af dem der læser det?
Jeg har lige været "clean" som du nok vil kalde det, i 5 år. I mine øjne har jeg bare ikke taget stoffer i 5 år. Jeg har ikke været til læge, jeg havde ikke brug for det og tog temmelig mange flere stoffer dengang, end jeg gør nu. Jeg får heller aldrig brug for en læge nu, fordi selvom virkeligheden smelter sammen om ørene omkring mig, har jeg mit netværk af venner, et sikkerhedsnet kan man kalde det. Læger kan ikke hjælpe dig hvis du længest ude på LSD eller ander psykedeliske stoffer, det har de simpelthen ikke kompetence til, nogle af dem har, det er helt sikkert, man må aldrig generalisere.
Men hvilken kompetence har du til at sige det du siger?
Jeg beror min på min erfaring på området, har set folk tage på psyk og komme hele ud, har også set dem tage på psyk og vende tilbage som smadrede individder. Jeg har dog aldrig overladt en kammerat til noget der ligner, den psykedeliske side af nedturen kan kun andre psykedelikere sætte sig ind i, om det så hjælper, ja det kan man kun håbe, i den sidste ende handler det jo egentligt, kun om at leve med det man har oplevet.
Den fysiske del af det, hvis man smadrer sig selv fysisk er man ikke den skarpeste kniv i skuffen. Man ved vel når man tager stoffer, så skal man opretholde sin fysik så man er nogenlunde sund, helst meget sund. Ens krop skal kunne klare nogle af de tæsk, som narkoen helt sikkert kommer til at give den. Hvis man først ender derude hvor man skader sig fysisk. Så er man lidt på røven, især hvis psyken også er smadret.
Har selv været der og har selv reddet mig ud af den. Man må bare stole på sine venner, sig selv og så vende det om.
Mit problem var en vægt på 48kg. med en idealvægt på omkring de 70. Psykisk nedtur og meget meget livlig triplignende tilstand med delvise hallucinationer(hurtige syn) og audiative forstyrrelser.
Jeg havde nok været indlagt endnu hvis lægerne havde fået fat i mig der.
Medmindre vi snakker dødelige forgiftninger af stoffer, så er læger IMO de sidste man henvender sig til, psykiske nedturer og dårlig fysisk tilstand kan klares på så mange andre måder end læger.
Men ok, måske har du en skide dygtig og kompetent læge og har måske derfor indtrykket af, at alle læger er sådan.