the-red-pill skrev:
De sidste fire måneder har jeg haft nogle anfald hvor mit hjerte har flippet ud, jeg er blevet svimmel, jeg går i panik og det sumrer i min venstre arm. Styrken af anfaldene har været skiftende, og jeg har ikke kunnet observere et fast mønster i tidspunkterne, de er kommet på, men dog nogle tendenser.
I tirsdags var jeg ude at løbe, men da jeg var nået omkring en kilometer fik jeg ondt i brystet og gik hjem igen. Jeg var til klaver og fik spist før anfaldet kom. Det var det kraftigste anfald jeg har haft - jeg blev meget svimmel, jeg frøs, jeg fik panikfølelse og min venstre arm summede/sov. Vi satte os ud i bilen og kørte mod skadestuen, men da vi kom ud på motorvejen, blev det virkelig slemt. Jeg oplevede en stor smerte i venstre skulder samt i venstre side af brystet. Jeg var ret bange, da jeg længe havde haft disse symptomer og troede, at det måske kunne være noget farligt.
Da der endelig kom en læge og så på mig, havde jeg det fint. Det havde jeg også hele næste dag, hvor jeg var igennem en række tests. Ingen af dem tydede på, at der er noget i vejen med mig (mit hjerte i hvert fald), men jeg havde det heller ikke dårligt på nogen måde.
Jeg har i den sidste tid tænkt på om det i virkeligheden er et psykisk problem jeg har. Disse anfald synes jeg at have observeret hyppigere i stressede situationer og hvis jeg fokuserer for meget på det, bliver jeg bange for at komme ind i det igen og tvivler nogle gange på, om jeg vil få det bare af at tænke på det. Jeg er et meget rationelt menneske, men jeg tror jeg har en tendens til at gøre mig selv bange ved at tænke og fokusere for meget på nogle ting.
Er der nogen af jer der har oplevet noget i samme stil, har nogle kommentarer, inputs eller andet at tilføje må i meget gerne det.
Jeg tror også, at det kan være noget psykisk, som har haft indflydelse på din tilstand. Jeg har selv haft en meget grænseoverskridende oplevelse her igennem den sidste uges tid, hvor jeg led af angst, som så også resulterede i, at jeg kunne mærke smerte forskellige steder fysisk, følte kvalme, fik rysteture osv. Men nu er jeg ovenpå igen, og det skyldes udelukkende, at jeg havde selvkontrol nok til at tænke positivt. Det kan man virkelig komme langt med. Det er i hvert fald min stærke overbevisning. Selvfølgelig kan lægerne dæmpe ens symptomer med medicin osv. - men jeg tror nu stærkt på, at den rette helbredelse kommer indefra ligesom mange af de fysiske symptomer også stammer derfra. Så mit bedste råd er: Tænk positive, glade tanker og vær opmærksom på destruktive adfærds- og tankemønstre, for de kan ødelægge meget for selv den bedste.