Psychedelia.dk

Gohej.....

Er ny her på siden. Jeg vil gerne fortælle lidt om de myriader af konsekvenser et årelangt hashmisbrug har haft for mig. Jeg opretter ikke dette emne som en løftet pegefinger, men som et prej om at THC er et vildt undervurderet stof. Mine cannabinolreceptorer i det limbiske system har været udsat for heftige doser thc hver dag i en 13 årig periode, og som ung, naiv og egenrådig ville jeg ikke høre på nogen andre end min egen stemme. Desværre !
Som 23 vågnede jeg op.....min hjerne havde stået på standby i 13 lange omtågede år og mit hovede føltes som var det fyldt med ler. Jeg måtte overgive mig....til behandlingssystemet..da alt i min tilværelse kun drejede sig om thc, var det en sej kamp. Det hed sig; Ny tilværelse med alt hvad det indebærer. Jeg skulle simpelthen rykkes op ad lortet da jeg ik selv havde kræfter til det. Mit personkardeks var på det tidspunkt allerede leksikontykt, og havde flere domme bag mig og stod nu over for mit livs udfordring....jeg ville bryde cirklen .....jeg ville ud af miljøet og viftede med det hvide flag. Men det er ikke velset af ens rødder, så gik med tankerne om det selv....og gik ind i behandlingssystemet af egen fri vilje. Jeg har igennem min behandling været anbragt med hardcore misbrugere....hvadenten det drejer sig om heroin, benzo,opiater eller hvad det nu end er så er thc vildt undervurderet ifht. de psykiske og følelsesmæssige omkostninger et hashmisbrug medfører. Jeg skulle sådanset starte med at udvikle mig som 23 årig, pga. at thc'en havde stoppet min psykiske og følelsemæssige udvikling i en alder af 12-13 årig!
Det var en sej kamp og thc'en har i mange år været min ven, men er i dag min fjende nr.1.....

Sej kamp og godt kæmpet. Bliver glad når jeg høre et andet menneske vågner op og kæmper for livet.

Thumbs up herfra


Hvordan går det så nu med dig?
Jeg håber du vil fortælle videre om din kamp

Hej Portuz.... Efter jeg D. 20/2 2006 havde min første cleandag(ifht. negativ thc blodprøve), er mit liv støt gået fremad! Jeg startede i min behandling som et meget sky og indadvendt væsen, det var hvad jeg var blevet til. Er ellers utrolig ukompliceret og udadtil og direkte opsøgende i det sociale. Men jeg var blevet min egen værste fjende i alle perspektiver i livet. Jeg har i min opvækst været tilskuer til misbrugens destruktive kræfter, og det har nok været drivkraften for at komme ud af mine egne misbrugseskapader i mit voksenliv. Jeg er den dag idag taknemmelig over at jeg er sluppet af med det tunge læs jeg bar rundt på med i min "mentale rygsæk". Jeg er den dag i dag så godt som fuldt ud funktionel på det rationelle og fornuftige plan rent mentalt og følelsesmæssigt, hvilket dog har krævet både gestalt, kognitivt og løsningsfokuseret terapi! Men jeg er også oppe imod arv og miljø her...social arv og gener fra et belastet stamtræ....
Men den dag i dag, har jeg det virkeliogt supert! Tak fordi du spørger!

Det lyder helt fantastisk Vortex Surfer. jeg har selv været lidt på samme gren som dig. Hvor er det fedt at høre, må jeg spørge til uddannelse/job? fungere det for dig

Har du lyst til at uddybe hvordan du startede dit misbrug? At stifte bekendtskab med cannabis som 10 årig må siges at være meget tidligt - og så er det jo ikke så underligt, at det har påvirket dig i så negativ grad.
Jeg læser det som om du først begyndte at ryge fast som 13 årig, eller er jeg galt på den?

Portuz: Så må du også vide at man ikke bekæmper sine dæmoner og vinder. Man bekæmper dem og bekæmper dem lidt mere, og bekæmper dem lidt mere...igen og igen...Det er en kamp hver dag! Selv de mest banale ting som at stå i en kø, kan stadig den dag i dag få angstens sved til at løbe ned ad ryggen af mig. Det er simpelthen psyken som har lidt overlast i så mange år og desværre er blevet en del medtaget pga. den høje dosis THC jeg har pådraget mig selv med i mange år! Uddannelsens vej er ikke bare "uddannelsens vej" for mig, det er en resocialiseringsproces og rehabiliteringsproces i den grad. Med mig har jeg dog nogle færdigheder jeg kan gøre brug af både bogligt og skriftligt, så jeg kæmper ikke forgæves(hvis der er noget der hedder det)! Jeg planlægger en bachelor i pædagogik, hvilket er rigtigt for mig ! Som jeg ser det, må der ik være nogle sure pligter i min dagligdag, og dem er der ingen af så længe jeg bevarer gnisten og husker at der er en mening med alting jeg gør! Jeg sigter på længere sigt efter at komme på uni, da jeg gerne vil læse til musikterapeut!
Portuz: Har du en historie at fortælle?

Homo Superior: Korrekt! Jeg var meget ung da jeg stiftede bekendtskab med galaren. Jeg er vokset op iblandt misbrug og har derfor haft på dagsordenen fra dag 1 af! Fik stoppet en tjubang i kæften som 10 årig da min søster blev kørt ned! Valiummen virkede ikke så min moders kæreste var så "flink" at ryge mig skæv så jeg kunne sove! Fra den dag af så jeg hash som et filter ...et filter fra mine egne følelser og et filter fra min tumulte hverdag"! jeg trak mig ind i mig selv og substituerede mig min egen virkelighedsopfattelse. I alle de fatalistiske og apatiske år var THC en støttepæl for mig da jeg aldrig nogensinde havde lært og set andet end at ryge eller drikke på mine følelser...desværre! Men da jeg var tretten år var min karriere som hashryger godt igang, og brugte allerede dengang alt for meget tid på at være skæv istedet for at udvikle mig hensigtsmæssigt!!

Homo Superior: Har du en historie at fortælle?

Jeg begravede også mig selv i hashen i sin tid, men kom heldigvis godt fra det. Jeg holder fin afstand fra det den dag i dag og har det heldigvis nemt ved det. Hver dag er en kamp, men jeg har fundet ud af at ved at tilfredsstille ens fysiske behov, jeg tænker motion, giver det et fantastisk overskud i min hverdag, hvilket lidt har gjort jeg er afhængig af sporten hvilket jo egentlig er ganske udemærket.

Kan virkelig godt genkende det der med, at éns hjerne bliver sat på standby!

Begyndte selv at ryge hver dag som 16-årig og stoppede som 18-årig, og føler at jeg lige så godt kunne ha' ligget og sovet i de 2 år.

Man lærer ikke en skid og den psykiske udvikling stoppede i hvert fald fuldstændigt for mit vedkommende. Det var som om mit liv var på pause, mens alt andet bare fløj forbi.

Og så er det også fucking irriterende det der med altid at sidde og være indelukket og sumpe for sig selv i et hjørne, når man egentlig plejer at være et udadvendt menneske.

Ville sgu heller aldrig i mit liv anbefale nogen at ryge fede hver dag.. Man bli'r sgu en zombie til sidst.

Vortex Surfer: Dyb respekt til dig!

Kan relatere til din situation og er glad for at mit misbrug ikke har skadet mig i samme grad. God vind mod solen.

Mange tak Schizophreniak.......

Som sagt ...d. 20/2 i år vil jeg fejre 2 år uden tjald og det bliver en milepæl i mit liv
Men det vil nu ikke stoppe mig i at snart begive mig ud i nogle eksperimenter af forskellige andre psykoaktive stoffer. Jeg skal på en indre visionær rejse, og derfor har jeg tilmeldt mig dette forum....for at læse hvad andre erfarne trippere har at sige....men jeg er forevigt færdig med THC!

Hehe, alle eks-misbrugere skal enten være pædagoger eller terapeuter, når de bliver clean.

Fed historie, og hæng i makker! Hvor var du i behandling og kommer du nu i N.A., hvis jeg må spørge?? Har selv været i behandling et par gange og kommet i N.A. i nogle år nemlig. Har også været seriøs hashmisbruger og ved hvor ødelæggende det er... Og hvor fucking svært det er at komme ud af... Har også været i hårdere misbrug, og kan derfor af erfaring også sige at hash bestemt ikke skal undervurderes. Jeg tror ikke der findes noget stof, som fremmedgør en mere fra ens omgivelser end hash.

Jeg var sidst i behandling på Moesgård sidste år og kom ud i slutningen af oktober. Efter en uge røg jeg på stoffer igen, og efter ca en måned tog jeg en kold tyrker fra heroinen, og røg mig ud af det (med hashen altså...), så godt jeg nu kunne... Har ikke været i stand til at bryde med hashen igen endnu, og jeg kan konstant mærke hvordan det fuldstændig nedbryder mig indeni, rent psykisk og følelsesmæssigt, på daglig basis... Det er bare så fucking svært at komme ud af. Når jeg er aktiv med hashen er jeg nærmest bange og nervøs for at være i selskab med andre mennesker, selv folk jeg kender rigtig godt, og derfor isolerer jeg mig meget. Jeg vil bare så gerne ud af det igen, men det er nærmest umuligt for mig, medmindre jeg kommer et sted hen hvor det er totalt på afstand, og det ikke er muligt at få fat i... Når jeg har lidt cleantime på bagen er det nemmere at fortsætte i den gode rytme, også fordi man hele tiden kan mærke at man får det bedre. Har endda prøvet at have mere end 3 års clean fra alle rusmidler, inklusive alkohol... Dog ikke smøger og kaffe, hehe...

Ved ikke hvorfor fanden jeg røg i igen da jeg kom ud... Jeg havde en eller anden følelse af at jeg havde mistet en hel masse pga mit tilbagefald, og syntes ikke at jeg havde noget tilbage... Og så tog jeg stoffer igen... Jeg vil virkelig også gerne bare hve et ordentligt forhold til rusmidler, men det tror jeg efterhånden bare ikke længere på at jeg nogensinde vil kunne få... Tror at det hedder "enten, eller..." for mig.

Uanset hvor svært du nogengange får det eller hvor godt eller skidt du har det, så kæmp videre... Der er ikke noget værre end at ryge tilbage når man engang har været ude af det for alvor. Hæng i makker!

Det godt at få bekræftet de negative konsekvenser af nogle andre end en selv. Hash er sku en sniger.
Jeg er netop selv lige stoppet på 4 dagen efter 4 års on-off misbrug af hash. Da jeg kom ud af mili genoptog jeg mit misbrug med det samme, 1-2 joints om dagen. Jeg flyttede hjemmefra, og mit misbrug eksalerede, stille men stabilt. Røg mindst 3-4 joints om dagen, nogle gange meget mere. Bor inde i midtbyen så vennerne kiggede tit forbi, og når den ene ven var gået kom den næste og spurgte om jeg var klar på en j. Jeg skrev en jointkalender, og jeg kan se at der en dag er blevet sat 16 krydser. Jeg er igang med en uddannelse, og i starten af skoleåret kunne jeg sagtens passe skolen. Men efter første pjække-time eskalerede mit fravær også. Men det var ikke fordi jeg røg, bare fordi jeg var doven troede jeg. Det er sku skræmmende så snigeren det er. Man er ude af stand til at se det ude fra. Når jeg tænker tilbage har jeg godt nok været lam at høre på i klassen når jeg har siddet bagskæv og ikke fattet hvad lærerne har sagt. Men jeg synes jeg var pisse cool, og jeg forstod ikke hvorfor hashen ikke påvirkede mig negativt.
Som i andre nævner, så blev jeg også ret asocial til tider. Men det forsvandt i takt med at jeg blev skæv hele tiden. Hjem i 12 pausen og ryge(bor meget tæt på skolen). Lige en lille morgensplif på vej i skole - Så havde jeg det rart og kunne slappe af i stedet for at sidde og stresse ud. Man tænker ikke så meget over det, udover man siger til sig selv man har brug for det.

Men til en af de obligatoriske lære-elev samtaler, "tutor-samtaler", gik der ligesom et lys op for mig. Jeg fortæller at jeg synes det går godt, da jeg føler mig overlegen ifht de andre da jeg har været meget af det igennem før. Men udtalelserne fra de andre lærer var ikke så gode som jeg selv troede. De mente jeg havde svært ved at holde fokus, og jeg var meget diffus. Jeg blev mundlam og slukøret, jeg troede jeg havde styr på det hele. Jeg fortsatte med at ryge, men forsøgte at holde det på 4 joints om dagen max, selvom det ofte blev til 5.
Et par måneder gik uden nogen forandring, men jeg begyndte at reagere på nogle syrede måder følelsesmæssigt på mange ting, familiemæssigt. En dag hjemme hos de gamle gik jeg op i en spids imens jeg var ved at forklare et eller andet som ejg synes var helt grotesk vedr. et andet familemedlem, idag kan jeg ikke sætte en finger på hvad det er, tror det var en projektion af mine egne issues. Jeg bliver lidt klar over at det går sku ikke det her, jeg er langt ude. Jeg begynder lige så stille at trappe ned. Måske over en måned, husker det ikke så godt. 3-4 joints, 2-3 joints, 1-2 joints... og sidst jeg løb tør, lod jeg være med at hente nyt.

Hvad det var der gjorde at det netop var nu jeg stoppede, er jeg ikke helt klar over, men jeg tror det er fordi jeg er blevet klar over en masse af mine issues, hvilket har givet mig en større ro og et større overskud.
Det har forekommet meget nemt for mig, abstinenserne har været overraskende få.

Jeg tror det er vigtigt at gøre op med sig selv hvorfor man skal stoppe, og jeg tror det har terapeutisk virkning at dele sin historie med andre der forstår en; i dette tilfælde jer.

negativt om mit misbrug, grunde til jeg ikke vil ende i et misbrug igen:
- Drømmeverden: "jeg kan godt huske det svagt, men hvornår fanden er det sket?" "What er det marts nu? jeg husker julen som var det igår", tågede minder. Tendens til at blande drømme ind i virkelige erindringer
- At køre på repeat; sige og tænke de samme ting, men udrette intet.
- snøvlet tale, ja hvad fanden mon folk tænker om en?
- forvrænget realitetssans
- nedsat følsomhed
- alt for lidt motivation til alting
- det blot bliver sværre og sværre at komme ud af, jo længere tid der går
- daglige rygere får ikke særlig meget fjams


Jeg går i klasse med et par stykker der har røget noget mere end jeg har i deres liv, og jeg begyndte at kunne se mig selv i dem. - Selvoptagetheden pga osteklokken. At have ondt af sig selv. Har i ikke lagt mærke til folk der har røget rigtig meget hash begynder at have ondt af sig selv, blive hypokonderiske - undskyldninger for dit og dat.

En relativt okay mængde forskellige kemiske substanser har også helt klart fået mig mere følelsesmæssigt ud af balance. Men jeg er faktisk glad for det, det fik mig til at erkende mit problem.

Det er pisse rart at ryge hash, især fra man begynder at mixe, og til man har røget jointen. Man skodder den, har lyst til at ryge igen. Den tilfredsstillelse man fik før, er der bare ikke mere. Man begynder at lave nogle ordentlige mofo-joints, og ryger mere og mere alene.

Jeg har rigtig mange forskellige venner som jeg har røget hash med, men jeg ved, at hvis jeg var sammen med dem idag ville vi ikke have en skid at lave sammen. Ikke at det ikke er rigtige venskaber, men fordi det er så ingroet at man ryger sammen.

Er kun på 4 dagen, men jeg ved at der kommer til at gå lang tid før jeg ryger igen.

Kan godt være vi er ynkelige at høre på, og jeg er da også lidt skeptisk over at udlevere mig selv på nettet, men jeg gør det for at dele min historie, både for jeres, og for min egen skyld.
Jeg synes vi er seje og modige fordi vi tør være ærlige om os selv. Jeg opfordrer andre der har lyst til at komme med deres historie, ligesom Vortex Surfer også selv gør.

Mine afsluttende ord må være: jo mere hash, jo mere låg på følelserne, jo sværre at få dem frem igen. Pas på jeres mentale helbred, lad os deale med vores problemer i stedet! God karma herfra!

DyrMedBønner: Du er på ingen måde ynkelig, det må du aldrig tro. 1. Det er så stort du overhoved fortælle det og får lette dit hjerte. 2. Jeg kan kun snakker for mig selv, men er ikke i tvivl om at rigtig mange andre også gerne vil komme med de bedste råd de kan og en hjælpende hånd.

Håber du får det rigtig godt her i livet

^^ Som Portuz siger så skal du sku ikk føle dig ynkelig !
kan godt følge dig.
Hvorfor var du egentlig begyndt med at ryge hash ? Tænker bare.

Held og lykke med dit rygestop

det er godt du har fået samlet dig sammen til at stoppe selvom man aldrig sku være startet hehe men så er vi en mindre i kampen om at fjerne rusmidler fra verdens overflade igennem vores egne kroppe P.S jeg er helt væk hver dag og stadig ved fulde fem hehe

Ikke alle deler jeres oplevelser eller tager dem så tungt .. jeg er en af dem..

Synes blot det gør mit syn på hash dårligere og sådan vil jeg ikke have det for jeg har intet problem med hash .. synes det er forkert at sidde og sige alle de ting der somom alle skal stoppe med hash når hash nok er noget af det nemmeste at styre .. alt efter hvem man er osv

Jeg synes det er dejligt jeg har oplevet cannabis verdenen.. jeg elsker at være skæv med kammeraterne og holde det til weekenderne og et par enkelte hverdage.. Det giver mig meget personligt og jeg vil 10 gange hellere ryge end at drikke

Men jeg vil give dig ret i noget.. og det er dovenskab og uoplagthed og drømme som aldrig bliver til virkelighed.. De ting oplever jeg også.. Det er dog ikke noget som går mig på.. men jeg tror også det er fordi at det er forskelligt hvilke situationer man er i.. det er klart at det ikke er fedt at være doven og jeg ved ikke hvad når man skal lave lektier eller noget andet gøgl.. Men med egen lejlighed + arbejde .. så bliver man nødt til at ta på arbejde for at bo ude .. og man gider jo ikke hjem igen hehe.. og det er nok det som holder mig kørende..

Det var sådan set bare mit syn på det hele.. dog vil jeg lige sige at jeg fuldt ud 100% forstår jeres situationer og forstår helt sikkert i vil stoppe og sådan nogle ting.. Ville bare lige skrive det der for at gøre det klart at ikke alle har det på samme måde.. Men det ved i selvfølgelig godt hehe skulle bare lufte tankerne ;D

Tak for din historie.

Jeg forstår godt, at du udnævner hashen til din "fjende nr. 1", men jeg vil alligevel knytte en kommentar til det. Af dem, der ender i et misbrug af hash med heroiske daglige doser for at holde dem gående, vil jeg mene, at det ikke er så meget hashens skyld som de indre dæmoner de kæmper med.

Stofferne har et "sirenernes kald" af en meget simpel grund: de fjerner en mangel, en smerte, en ubehagelighed i psyken hos de udvalgte. Men det er som hovedpinepiller, akohol og opioder: de tager symptomerne og ikke årsagen. Så det tror pokker, at så mange misbrugere lever i konstant fornægtelse af deres misbrug: for hvordan kan man tænke dårligt om den ENE ting i verden, der fjernes ens Lebenschmerz?

Fordi stofferne ofte kun symptombehandler, vil den altid kun give en flad 10'er i udbytte, men det er så lækre og hurtige penge, at det er fristendende at kaste sig over. Alternativet er jo at håndtere livets ubehageligheder på egen hånd, og her må man gå meget skidt igennem for at nå frem til noget bedre.

At udnævne hashen til "fjenden" er vel lidt som når selvmordskandidaten udnævner barberbladet til sin fjende?

Jeg vil ønske dig alt muligt held med at lave det lange, seje træk i retning af en tilværelse, hvor du kan styre det hele i fuldstændig stoffri tilstand. Den følelse af magt vil du værdsætte overalt på jorden.

Manden med de rigtige ord var også det jeg ville frem til .. men du er bare meget bedre til det end jeg

Livet flyver nemlig forbi, alle de endeløse timer man spilder på at sumpe, men gør man det ikke for hyggens skyld?
Jeg har i de seneste 2 år væltet mig i stoffer, dog er jeg trappet en del ned med både Hash og hårde stoffer.
Jeg sad i en periode 3 gange om dagen med bongen i kæften, i dag er det én gang om dagen, eller når jeg lige har tid og lyst, det vil sige jeg sagtens kan springe dage over.
Dengang var der heller ikke noget med at ryge sig tilpas skæv, så stoppede man til man var så æskeskæv at man endten sov, eller kastede op i værste tilfælde .
Jeg har intet psykisk behov for at ryge mig skæv, hvilket jeg er dybt taknemlig for i dag.
Hårde stoffer er en gang imellem, og aldrig i hverdagene, hvilket det var engang, ja selv i dag skal jeg prøve ecstasy (Nr1) for første gang i et par måneder og selvfølgelig glæder jeg mig

Flot tekst, jeg kan selv relatere til mange af de ting du nævner.
Jeg har selv sidet i den situation at jeg røg 3-5+ joints om dagen, og har dumpet ud af flere udanelser højst tænkeligt pga. hashen gjorde mig så doven.
Er dog stoppet nu og jeg havde sagt til mig selv jeg kun måtte ryge en enkelt joint engang i mellem når jeg var dybt blæst på psykedelikum.
Skal dog lige siges at forleden dag da jeg var temligt blæst, røg jeg min første joint i et godt stykke tid, og jeg syntes faktisk ikke rigtigt at jeg fik noget ud af det overhoved. Jeg begyndte så at tænke over hvorfor jeg overhoved skulle ryge når det eneste der skete var jeg fik tør mund og højst tænkeligt ville blive lidt sumpet i hovedet næste dag, så nu overvejer lidt om det er slut for good !