Psychedelia.dk

Hej igen psy
Dette er ikke ment som endnu et mystisk og sort indlæg fra min side. Er dybt seriøs

Hvor mange er jer herinde er gode til at aflede hjernen når at det er ved gå for alvor galt og ens paranoia går fuldstændig amok og ens hjerte pumper derud af og det giver en mere paranoia på for sæt nu at det er enden det her. Men hvis at i døjer med det er der råd for det.

En gang hvor at jeg havde en totalt oplevelse med stoffer og fik det mega mystisk mentalt på grund af dårlig knark begyndte jeg at lege dukke teater med mine tæer og utroligt nok virkede det fordi at det lykkes mig at aflede mine tanker. Godt nok så det lidt mystisk ud hvis at man så mig ude fra og handlingen blev også lidt syret. Men der er også andre metoder og det er dem jeg er meget interesseret i at høre fra jer for det der er noget der virkelig kan hjælpe en hvis at man har en dårlig oplevelse med stoffer..

Så er der flere der har andre oplevelser med at aflede hjernen så svar endelig.
Dette her er dybt eriøs fra min side af så svar seriøs. Mange tak

Måske skal du ikke aflede din paranoia men bare leve den ud? Prøv. Rid på bølgen, for den falder ned igen, bare hav en god kammerat ved din side som måske ikke er lam

Hvis det er noget du er ude for så ofte så du begynder at søge hjælp på boardet kunne det måske også skyldes at du tager stoffer med mennesker du ikke føler dig tryg ved.

Det frøste du skrev har jeg prøvet og det gik ikke godt

Nej det sker ikke så sjældent mere som det har gjort for har skiftet kreds nu. men jow kunne godt være.
jeg har så valgt at tage en 3 måneders pause nu. Lige for at få noget mere styr over tingene og ro på igen.
men vil bare lige høre om der er flere der har nogle andre tekniker bare for nysgerrighedens skyld og måske fordi at det kan hjælpe andre

Hvis jeg oplever angst om jeg er påvirket eller ej, ved jeg efterhånden at den eneste vej derfra er at gå igennem det og finde ud af hvad angsten gemmer på.
Der er ingen angst som er så irrationel at den fortjener ignorance eller flugt. Hvis du først er blevet bange for dit eget sind, skal du for alt i verden ikke flygte fra det. Denne flugt vil du alligevel aldrig vinde..

Spring hellere på hovedet i den sorte pøl og udforsk dit indre smerte/angst/sorg-helvede. Det er ikke så slemt hvis man selv tager det første skridt, istedet for at blive indhentet af dæmonerne.

Du vil opdage at verden kun blive til din Modstander når du løber fra den.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Ja.

Lad være med at stritte imod. Følg strømmen, det bliver kun værre af at du stritter imod. IMO.

Det var da altid noget hvad med bare at holde pause til du har lyst igen? i stedet for at sætte antal på? Det virker mere som om du SKAL tage stoffer uden at have den egentlige lyst, hvilket jo er ret så vigtigt

Aflede hjernen når det går galt. Hmm.

Når det går galt, så kan det nemt være triggered, af noget i underbevidstheden. En dårllig oplevelse, en traumatisk oplevelse, eller bare dårlige 'vibrationer'. Normalt synes jeg det er rart at have en tripsitter, dog ikke i traditionel forstand, med mig. Tripsitteren skal ikke være en aktiv del af mit trip, men derimod virke som et link til virkeligheden, typisk ved at lade som ingenting, ignorere mig, og så bare passe sig selv.

Det kan for nogen virke lidt mærkeligt, men for mig er det perfekt. Jeg får ikke mit trip "ødelagt", ved at tripsittere skal analysere mit trip, og jeg får samtidig et stabilt link til virkeligheden.

Stod op her kl. 09.00 havde mit første rigtige trip igår på 1 gram tørret cubensis, og wow for en oplevelse, mange fantastiske ting jeg ikke vil komme ind på her men måske i en trip rapport senere hen.

Jeg kan også klart nikke genkendende til følelsen af at have en tripsitter, at det føles som om at han er ens holdepunkt i den virkelige verden, desværre misundede han mig lidt for meget for mit trip (føler jeg) var rimelig intenst og jeg plaprede rimelig meget løs om alle mine følelser og de ting jeg så, og han blev ved med at slå det lidt væk ved at sige at jeg var for stenet at høre på, han tog selv senere 0,5 gram og fik også lidt en tur ind i min verden. Men fandt derefter ud af at han oplevede noget helt andet end jeg gjorde, hvilket jo er naturligt nok.

Jeg prøvede ikke rigtig noget hvor jeg fik nogen form for paranoia, alle mine tanker syntes så flygtige, og både de gode og dårlige var meget svære at holde fat i. Men, én tanke som jeg specielt husker var da jeg gik i seng, velvidende om at jeg ville være helt normal i dag når jeg vågnede, pludselig slår tanken mig: "Hvad er normalt?" I noget der føles som omkring 10 sekunder (har nok været en del kortere) følte jeg at jeg havde glemt hvad normalt og virkeligt var. Det var fedt at røre ved den følelse for jeg kunne mærke at det ledte til nogle større og mere alvorlige tanker. Jeg tror at ens sind har en form for forsvarsmekanisme som måske gør at man ikke kan komme for langt ind i de tanker.

Ved ikke helt om jeg har ramt topic, er stadig lidt rundt på gulvet her i dag, og trænger til lidt kontakt med "normale" mennesker Følte bare lige at jeg ville dele en lille bid med jer et eller andet sted, og den post virkede relevant fordi jeg kunne relatere lidt til emnet... Rapport kommer snart.

Trip on!

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Det kan måske hjælpe hvis man så begynder at hælde en masse alko ind og bliver fuld.. Ved godt det er dårlig HR, men har da prøvet nogle enkelte gange hvor tilstanden ik var helt i top.. Der drak jeg noget sprut og glemte siden hvordan jeg havde det.

Det vil jeg godt advare imod på det kraftigste! Så kan man miste kontrollen totalt.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Det har jeg endnu ik oplevet da jeg gjorde det, tværtimod var det rart. Men der er vi jo så forskellige - Samtidig skrev jeg jo også det var dårlig HR! Og som du selv skriver "man kan" . Ja men "man kan" så mange ting.

Kommer selvfølgelig også an på hvad man nu lige har indtaget

hmm, et kendt citat: ride the snake


men jeg får altid i starten af et trip, altså en forvirret følelse der siger mig at det kan gå galt, men siger som regel til mig selv inde i hovedet: hvorfor denne kontrast

så går det altid op for mig at der intet er at være bange for

hvis jeg ender i et hårdt trip, så bliver jeg som sådan ikke bange, lidt skræmt kan man blive når trippet er begyndt at tage af, men man ved jo at det hele går væk igen efter kort tid så der er ingen grund til at flygte.

generelt har jeg det osse sådan at man skal konfrontere det istedet for at være "konfliktsky" eftersom jeg synes det er ret vatpik agtig hvis man vælger at grave sig ned i et hul og gemme sig, man vælger jo selv at tage trippet så må man osse tage det der følger med
:twisted:

men med tiden er jeg faktisk begyndt at opsøge hårdtslående trips, ved ikke hvorfor men elsker det simpelthen, lige der på punktet hvor man er dybest inde i sindet hvor alt kan ske