Fanny skrev:
Vega> For at forstå hvad der er sket med dig må du prøve at fortælle lidt mere om hvordan trippet gik. Var det første gang du trippede?
Hvis man ikke kommer ordentlig ud af sit trip, dvs. hvis man hænger fast i nogle uafklarede og uforløste konflikter, kan det godt føles som om man ikke kommer rigtig tilbage. Prøv at gå tilbage i tankerne og se hvad der skete på trippet. Var det et godt trip? Eller ville du bare gerne ud af det?
Var du sammen med mennesker du følte dig tryg ved, eller var det under forvirrende omstændigheder du tog svampene?
Jo klart, havde faktisk også skrevet en lang detaljeret forklaring, men den forsvandt lige da jeg sku til at poste, og så orkede jeg ikke forfra.
Men:
Jeg har trippet svampe ca 5 gange før, er blevet total hippie-glad hver gang.
Det var middel stærkt trip, og jeg følte ikke jeg mistede orienteringen eller kontrollen, undtagen over min talestrøm, men det var jeg forberedt på.
Det var i trygge omgivelser med en gut jeg syns er venligheden selv.
Det ska siges at jeg havde grovt meget alkohol i kroppen fra dagen før, drukket yderligere et glas rom og puffet lidt på runde'n i timen inden svampene.
Jeg er før blevet anbefalet at skylle svampe ned med en øl, og ryge en joint under trip'et, men efter at have læst nogle fakta her på siden, virker det som ret uansvarligt?
Har ikk indtaget noget som helst 'giftigt' siden, undtagen et halvt glas kvali-øl, som et vennepar meget gerne ville dele med mig da jeg var til middag hos dem.
Jeg har ingen angst eller tvangstanker, så på den måde føler jeg ikke jeg "sidder fast" i trip'et, og ser det ikk som 'psykose' men her er de ting jeg bemærker:
* Svært ved at planlægge eller overskue mere end én ting af gangen.
Madlavning tager fx pæn lang tid, da jeg lissom kun kan holde styr på én ingrediens af gangen. At pakke en taske er svært, og bagefter vide hvad jeg har med eller har glemt er rigtig svært!
* Dårlig korttildshukommelse - hvis min kammerat laver et sidespring i en samtale, kan jeg dårlig huske, hvad vi egentlig var ved at snakke om.
* Socialt uintelligent - har svært ved at læse små signaler, især når jeg snakker med folk jeg ikke kender (buschauffør, venners forældre ect). Svært ved at skelne om de joker eller ej, og om jeg ska være formelt høflig eller mere jovial og grov overfor dem.
* sanserne er en anelse forstærket (/forvirrede?)
Ting smager lidt anderledes, ikke dårligere.
Jeg dufter ind i mellem ting, som andre ikke gør; eller JEG syns det dufter af noget andet end de synes. Cigaretrøg generer mig mindre.
Musik er bedre - også fx klassisk, som jeg ellers syns er kedeligt.
Raslen fra en pose foran mig lød forleden som en rå stemme bagfra, som sagde "hej".
Er især utrolig glad for farven grøn. Det var jeg også før trippet, men under trippet var fascinationen af netop denne farve ekstra stor, så man kan godt sige, det er en ting der hænger fast.
Og så jeg er i hvert fald dygtigere til at glo længe på folks kedelige feriebilleder.
* Min appetit er mindre end før, og jeg føler mig hurtig proppet, det gir en tryggende følelse i øverste del af maven. Er ellers meget madglad

* Har oplevet kvalme og ubehag, samt lette smerter i baghovedet (mest højre side, hvis det gør en forskel?) mest i de første dage.
Dog føler jeg stadig væmmelse ved snak om kød, knogler, fostervand, altså ting indeni kroppen.
Intet af dette var en del af trip'et.
* Væmmelse ved at se folk, der kysser, eller anden seksuel kontakt. Følelsen var markant under trippet, men er der stadig lidt.
Til gengæld har jeg lyst til at kramme meget og 'sidde i klump' med vennerne, så det er ikke selve den fysiske kontakt der er ulækker.
Jeg har overvejet psykiater el læge, men er bange for deres råd vil være ekstremt præget af forbud og løftet pegefinger, og har set for mange venner blive sære og ulykkelige af psykofarmaka.
Desuden har jeg ingen læge her i byen, da jeg ikke har nogen adresse.
Men vil prøve at kontakte studenterrådgivningens psykiatere, hvis jeg ikke bliver hjulpet tilbage af Jer nice folk herinde og andre i miljøet, som ved, hvad de har med at gøre.
Og tak for alle Jeres svar, selvom det er skræmmende at høre om, hvor galt det er gået for andre. Er ikk sikker på jeg kunne lære at leve sådan.
Jeg håber virkelig det bedste for Jer.