Hvass skrev:
Det gør hun så, og hun går helt over stregen. så tager hun en snak med mig hvor hun siger at hun har snakket med misbrugs konsulenter og at de har sagt at min opførsel omkring hash og at jeg beskytter det til det sidste omkring at det burde være lovligt osv osv, og at jeg benægtede at jeg røg, for det har min mor ikke godt af at vide. så på de grundlag sagde de til min mor at det var meget typisk for misbrugere og nu siger hun, at hun måske tager mig med til en af disse konsulenters test for at finde ud af om jeg er misbruger!
Desværre er det ikke alle misbrugskonsulenter, der er de skarpeste knive i skuffen. Såvidt jeg kan se, så er din mor løbet ind i sådan én af de klassiske "Freud konsulenter", der mener 1) At hvis du indrømmer dit misbrug, så er du naturligvis misbruger og at 2) hvis du nægter dit misbrug, så er du i fornægtelse og dermed misbruger. Kort sagt understøtter alle handlinger og argumenter én og samme hypotese: at personen er misbruger.
Men ok, du bor tydeligvis stadig hjemme, og "hendes hus, hendes regler" osv., men der burde nok være mere tydelige grænser for at undgå misforståelser.
Jeg vil anbefale dig at sende din mor og misbrugskonsulenten "
Hash-samtalen", da den i hvert fald giver en mere fornuftig indgangsvinkel til emnet - ikke mindst fra forældrenes synsvinkel og den tone, de bør anlægge. Ikke mindst kunne du jo prøve at fortælle hende, hvor sårende og ukonstruktivt det er, når hun og én eller anden padde bare erklærer dig for "misbruger" - og at hvis hun nogensinde vil gøre sig håb om at føre en samtale med dig, og hvis du ikke bare skal lukke helt af, så må hun altså begynde at lytte til dig i stedet for bare at dømme dig på forhånd.
Og tag så i operaen og se Bizets "Carmen" og snak lidt om forestillingen bagefter, og hvordan det påvirker en person at blive uretfærdigt anklaget. Som Carmen selv siger: jeg er allerede anklaget for forbrydelse og må leve med konsekvenserne, så jeg kan ligeså godt begå forbrydelsen.