jeg havde faktisk hele pakken af fucked up hjerne aktivitet her for en uge siden.
jeg havde undersud på søvn fronten, og havde drukket tæt.
branderten var væk, og jeg skulle pakke til roskilde.
Min dag forløb således:
kl.10 eftermiddag: ligger mig ti at sove. sover halvt da min mor fortæller mig nogle ting jeg skal huske.
kl.12 eftermiddag: vågner op fordi min lillebror larmer oven på. Jeg beder ham dæmpe sig, men han svarer trodsigt igen (9 år gammel), og vi kommer i et lettere hidsigt skænderi, da han både bander og larmer. vi fører en lang samtale.
falder i søvn...
vågner op med et sæt, jeg er forsent ude af busken, jeg skal mødes med en ven på den anden side af sundet. ingen tid at spilde.
kl. er 5 og jeg skynder mig ud af døren. jeg når frem i tide, men har glemt bagage... tror jeg.
med et sæt vågner jeg op, puuha, bare en utroligt virkelig drøm. kl. er 6 og jeg har skide travlt, for den aftale er reel nok.
jeg kommer ud af døren. jeg har endnu engang glemt bagagen.
kører i bus over en meget smal bro om forbinder dk med sverige. der er kæmpe store bølge-generatorer i vandet, om skaber tsunami bølger. spørger en med passager hvorfor de er sat op. angiveligt for at mindske iltsvind. smart, tænker jeg. Jeg ankommer ved roskilde. er åbentbart fadet i søvn i bussen. har hverken tlf eller penge eller bagage.
kl. 8 eller 9: min mor rusker mig i skuldrene . jeg kom aldrig ud af døren, og min bror var på intet tidspunkt hjemme. broen findes ikke. den tre etagers bu findes ikke. Min bagage står i indgangen.
troede på daværende tidspunkt at jeg var blevet rablende skør.
at bølge generatorerne ikke fandtes opdagede jeg først tre eller fire dage senere da jeg forsøgt at forklare ham at der ikke kunne komme iltsvind grundet de kæmpe tsunami maskiner
