Psychedelia.dk

Hej.

Jeg har gået lidt og tænkt. Nu lærer man jo utrolig meget af et bad trip, selvfølgelig efter trippet og når man har arbejdet lidt med det.
Som jeg siger: man har aldrig trippet, før man har bad trippet.
Hvad synes i om at fremprovokere et bad trip eller bare sige til sig selv man vil have et og så skabe det og så bare trippe igennem det og få blæst hovede fuld af info som skal behandles bagefter, måske først i slutningen af trippet?

Jeg er selvfølgelig selv klar over at det til et punkt kan være farligt både for krop og psyke eller måske direkte dumt, men hold da kæft hvor kan man få meget ud af det, det er virkelig her at psy manden kigger op over overfladen og siger at nu får du noget ud af dit trip, altså her lære man.

Hvad har i at sige til mine tanker/ideer for måske at gøre det?

Som hovedregel, er jeg imod at prøve at styre trippet. Jeg har en tro på, at svampene for mit vedkommende viser mig vejen og lader mig se de ting, som jeg er parat til at se (Jeg nævner svampe, fordi det er med dette jeg eksperimentere og ikke med LSD).

Derfor vil jeg mene, at det måske ikke er så udbyttesrigt fremprovokere et bad trip, da det måske så ikke ville vise dig så meget, men bare være ubehageligt.

Da jeg aldrig har prøvet LSD, kan jeg jo ikke rigtig tale med om, hvordan det føles når man prøver at styre tingene, men for mit vedkommende, har de svampe trip jeg har prøvet at få kontrol over, og bruge til det jeg nu engang ville, bare løbet ud i smil, "Jeg tripper" og se verden er anderledens følelse, hvor de trip jeg har ladet "gå sin egen vej" uden tvivl har været dem med mest indsigt.

Nu ved jeg jo godt, at det sikkert er noget helt andet med LSD, men jeg håber da du kan bruge min mening til noget

Jeg tvivler på, at man ville kunne få noget specielt gavnligt ud af, at stresse sig selv på f.eks. 400 µg LSD ved at lægge sig på sit kolde badeværelsesgulv med et stroboskoplys tændt og vanvittig drone-noise for fuld udblæsning.

Bad trips ligger altid og lurer, og man er måske noget man både er skræmt og fascineret af. Jeg har haft et trip på svampe, hvor jeg "inviterede" forskellige "farlige ting". For det første fik jeg ikke et bad trip af det, og for det andet var det ganske enkelt ikke særligt godt eller udbytterigt. Jeg fik 100 gange mere ud af mit andet trip, hvor jeg bare flød med til noget lækkert musik.

Jeg tror ikke som hovedregel på "no pain, no gain" filosofien. Du kan sagtens opleve og se og udvikle dig, uden at du lige ligger i et 8-10 timers ustyrligt tankeloop, hvor du bare er bange og deprimeret - og hvor du bagefter måske må kæmpe med underlig, generaliseret angst.

jeg synes der er en noget specielt grænse mellem at styre sig trip eller lade det komme. Jeg kan godt se det er svært forklare det her

Men tror det er en dårlig ide og desideret fremprovokere et bad trip ved Fx sætte en maraton optagelse af Pia K. igang og derefeter binde sig til en stol, mens man venter på effekten indtræffer.

På den annden side no pain no gain er et af mine grund principper, men et badtrip kan være decideret ødelæggende for psyken så jeg vil nu også mene at det er mere udviklende og have gode trips, hvor man opbygger et positivt syn på tilværelsen.

Positiv tænkning er for nogen en naturlig ting, men tro mig hvis man mister evnen der til så etr verden sku ikke så fed længere.

Jeg går selv og bøvler en del med dette, jeg kan vende 180 % og alt dør omkring mig, vigtighed af ting forsvinder negativiteten overtager og raseriet bliver til den eneste drivkraft.

Jeg overvejer faktisk og trippe igen efter ca 5 år pause fordi jeg vil gennem et kontrolleret - fokuseret trip se om jeg ikke kan genfinde noget af mit tidligere jeg eller om det simpelthen er biologisk betinget (hjerneskade), som min psykiator fortalte da han skulle forklare hvorfor jeg var uden for medicisk behandlings rækkevidde.

Placeringen af min skade gør nemligt at de negative tanker forstærkes og jeg har altid levet i en verden hvor jeg var forberedet på det værste og ud fra dette tog mine forholds regler, men det kan jeg overhovedet ikke længere pga skaden.
Så nu er den nærmere en grundstemning af verden værende en stor kamp arena og andre mennesker som regel bare vil tage røven på en fordi de ønsker noget man har eller tror man har.
Dettte præger mig meget i min dagligdag - jeg bliver nemt såret og reagere voldsomt på detaljer fordi tankespind indfanger mig og trækker mig ind i mørket.

Jeg ved hvad det ideele ville være, det kaldes kognitiv terapi, men jeg har ikke råd til at betale 8000 kr. i mdr og orker heller ikke gennem flere undersøgelser eller indlæggelser pga praktiske ting så som hus og hund. Kan heller ikke overskue det, hvilket gør jeg ikke vælger den rigtige udvej, men heller gemmer mig og venter på det værstes indtræffen.

Så lad vær med at leg med det negative - fokuser heller på livskraft hvad giver glæde og positivitet i hverdagen forstærk det opsøg det.
Det lyder smukt især når det er skrevet af mig, som ikke er istand til det overhovedet, jeg har problemmer nok med at finde min tlf eller nøgler og ikke mindst mig selv, for jeg må sku ligge et eller andet sted, jeg kan bare ikke huske hvor det var jeg lagde mig sidst, men måske det var en anden.

Relevant literatur i forbindelse med udvikling af personligheden i en sund og positiv retning samt forståelse heraf skrevet på et rimeligt let forståeligt sprog vil være.
Irene Oestrich "Selvtillidstræning og udvikling af sociale færdigheder" 1998 og "Livskraft - hvordan du bruger den positive psykologi" 2004 Irene Oestrich sammen med Antonia Sumbundu.
Begge er udgivet af PsykiatriFondens forlag

jeg har fået meget ud af to bøger- synd jeg har glemt, hvad det var (ikke helt) .
Jeg gad godt have læst dem for 15-20 år siden og prøvet og leve udfra principperne i dem

Kom nok en anelse væk fra det oprindelige tema, men de gange hvor jeg har overdoseret mængden og haft dårlige oplevelser med trip, dem kunne jeg godt være foruden - jeg synes egentlig ikke jeg fik det store ud af dem. sammenlignet med den lykke følelse som man også kan fremkalde. Det andet har nærmere været en irriterende arg stop nu jeg vil sove gider ikke mere lorte tanker.
jeg havde alligvel ikke overskud til at behandle dem mere var bare træt træt og det blev ved.
Det kan også være at jeg misforstår selv dit udgangspunkt, har du tænklt og skabe et badtrip på lav dosis, så vil jeg også fraråde dig det jf mit indlæg i tråden voldelig på mærker.

Der er helt sikkert en grænse mellem at styre det og lade det komme, men som jeg ser det er et af elementerne i et badtrip, at det er udenfor kontrol, hvilket gør det svært og få noget af det tilsigtede ud af det.

Nok sagt lad dette stå som sidst ord i dette uendelige indlæg.

Du ved djævlen og gud eksistere hvem af dem vil du gøre opmærksom på din eksistens? Hvem vil du vække i dig selv?

Hvis du gerner vil opleve et badtrip kommer du aldrig til at opleve det, da du i så fald vil nyde effekten og ikke have ubehag.

Annyway et badtrip er ikke noget du burde ønske dig. Det er ren noia, uden nogen ide om hvorfor.

Ja hvis man søger et bad-trip er man netop trådt hinsides angsten og der ligger der ingen angst. Går man alt hvad man oplever 100% i møde, er man bad-trip fri.
Mine bad-trips har været når jeg pludselig synes det fysiske body load i kroppen ved starten af trippet har været for ubehageligt og ville have det væk og så har jeg søgt noget trygt for at klynge mig til noget behageligt for at få trippet i en anden retning men så har jeg altid mistet mere og mere jordforbindelse i takt med at trippet er eskaleret og så har der aldrig rigtig været noget at gøre.
Jeg synes dog aldrig jeg har været mærket efter trippet. Det er altid bare som en dårlig drøm man vågner op fra.

Portuz@> Jeg tror godt jeg kan forstå hvor du vil hen med at "provokerer" et badtrip. Jeg oplever det sådan, at vi ubevidst bliver tiltrukket af ting vi er bange for (eks: du må IKKE trykke på den røde knap, -hvorefter du gør det!). Det er den egenskab ved vores dobbelte væsen, som sætter spillet igang, som giver vores liv indhold.

Vi er vores egen Modstander, projekteret ud i verden, og dette tvinger os til at udvikle os og skaber eventyr med sejre og nederlag. Det får os til at finde det bedste frem i os selv, og føle gejst til at kæmpe for idealer.

Det er bare de færreste som bliver klar over, at den arketypiske Modstander er dem selv, og at de aldrig får fred, før de er forenet med denne mørke side af sig selv. Jo større frygt man føler for modstanderen, jo mere dæmoniseret og uovervindelig bliver den.

Tilbage til badtrip: et badtrip er, når du hænger fast i tankespind og ikke tør give dig hen til det som du oplever som "katastrofen". Denne tilstand er ikke konstruktiv, med mindre du overgiver dig til "det værste du forestiller dig", og dermed sprænger egoets grænser. Frygt er opmærksomhedens vagthund, og den sørger for at vi holder os inde for egoets grænser. Hvis vi pludselig gør det modsatte, går hen til den når den viser tænder og slår armene om den, så kolapser illusionen, og opmærksomheden får fri adgang til den kosmiske bevidsthed som ligger uden for vores normale grænser. At hengive sig til rædsel, er en metode til at nedbryde illusionen om at vi er adskilte.

Jeg kunne skrive mere om dette, men har ikke tid lige nu.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Tak for det fanny, kan følge det

ja, må give portuz ret, tak fanny.

Fuldkommen fantastisk skrevet. Thumbs up !

M.h.t. badtrip mener jeg personligt at det er en elendig idé at opsøge det, og jeg tror heller ikke det kan lade sig gøre.
Det kommer pludseligt og som et slag i nakken og du er lige dér hvor du aller mindst ønsker at være. Der er jo en grund til man kalder det bad trip. Det er virkelig bad ! Jeg ønsker personligt ikke at få sådan et nogensinde igen, men er nok desværre ret sikker på at få det igen på et tidspunkt, fordi jeg frygter det så meget.

fanny, gider du ikke skrive nåed mere om hva et badtrip er?


alt det der med :

Frygt er opmærksomhedens vagthund, og den sørger for at vi holder os inde for egoets grænser. Hvis vi pludselig gør det modsatte, går hen til den når den viser tænder og slår armene om den, så kolapser illusionen, og opmærksomheden får fri adgang til den kosmiske bevidsthed som ligger uden for vores normale grænser.

meget spændene!

Hvis vi nu tager 2c-b, der kan jeg selv lave et bad trip meget hurtigt og få mig selv ud af det igen, men der er det mindre psychedelisk og alt den info er nemmere at tygge og man går ikke helt i gulvet. Det er på ingen måde det samme som på syre og derfor noget helt andet og når det sker så bliver alt det visuelle forstærket med op til flere gange og man oplever noget uden for normen. Informationen er bare til at arbejde med her (på 2c-b) Jeg ville aldrig tænke over hvad der skete på et bad trip på syre, for det kan slet ikke tygges der skal man bare væk og jo det er prøvet, var en hæftig oplevelse men bestemt givende...

Kan måske godt se det er svært at gøre på syre. Men man kan klart undersøge et bad trip på f. eks 2c-b og så bliver det jo lige pludselig noget helt andet at trippe

Kan godt se jeg skifter lidt emne, men har haft nogle oplevelser med 2c-b her på det sidste som er lidt specielle

Jeg tror ikke rigtigt du vil have et bad trip når du endelig får det. Det er jo ikke for sjov det heddet et badtrip. Dessuden synes jeg det er langt mere spændende at opleve verden fra den smukkeste side den kan vise. Der er bundløse og utømmelig kilder af skønhed og liv på denne planet som man aldrig kan blive træt af, og det er den slags information man kan bruge til noget.
Mystikkens verden indeholder alle aspekter af livet. Når du trippet godt kan du sagtens lære mindst lige så meget som man kan lære af et badtrip. Jeg har set og læst en håndfuld film og artikler omkring folk der har været igennem et badtrip. Halvdelen siger det var det værste i deres liv, men de ville ikke tage det tilbage, andre er så fucked up de ikke tør sige "goddag" uden de kolapser. Flere mennesker oplever så megen frygt og had, at de får en vedvarende tro på, at der lurer ondskab og rædsel bag alle fasader livet indeholder.
Jeg søger som sagt selv skønheden (selvom jeg ved der findes ondskab), og dermed er det det jeg ser i livet. Jeg får masser af positivitet ind på denne måde, og jeg mener ikke at et direkte badtrip ville være noget du ville bryde dig om på nogen måde. Det burde kun være for at sige man har gennemlevet det.