TheBo skrev:
Det tror jeg, der er rigtig mange, som har oplevet.
Jeg synes næsten, det lyder som om, du midt i dit trip er blevet bange for at ryge tilbage til dit "gamle" jeg, som led af angst. Hvis det var det, som skete, så kan jeg godt forstå det, for når din angst dengang blev udløst af en hash-rus, så er det helt naturligt, at den kan blive det igen - om ikke andet så bare fordi du simpelthen bliver angst for angsten pga. rusen.
Når du har haft sådan en oplevelse, så er der ikke noget at sige til, at du føler dig lidt ved siden af dig selv i noget tid efter. Men lad mig prøve at komme med et par af standard-rådene, som virker på rigtig, rigtig mange: Dyrk motion hver dag, spis sundt og hold dig fra tjalden i noget tid hvis ikke for altid (det lyder lidt som om, det ikke har den bedste indflydelse på dig). Og så husk på at bare fordi du fik et dårligt trip, betyder det ikke, det skal ændre dit liv! Det var en dårlig oplevelse, men sådan nogle får man engang imellem.
Men hold os endelig opdateret om udviklingen

Hej Thebo,
tak for svaret.
Ja, du har nok ret i, tror også at det er vigtigt at se på det som en dårlig oplevelse, men det er bare ret svært når man kan mærke at der er noget som der ikke skal være.
Det er vildt så hårdt det kan tage på en. Efter min første oplevelse, den som udløste angsten, fik jeg det ekstremt dårlig psykisk og fysisk i mange år, men det er da altid noget at vide nu at det bare er netop denne følelse som prøver at vende tilbage. Tror faktisk at jeg denne gang kan arbejde mig videre med de redskaber jeg har lært gennem mine år med angst.
Men det her med at ryste hele tiden og være noget disorienteret er da fuldstændig nedern, havde helt glemt for slemt det egentligt var.
Tror det hjælper at være åben omkring tingene, og derfor valgte jeg at spørge herinde- bare det at få et svar tror jeg faktisk har været til stor hjælp.
Tak igen, og fortsat rigtig god dag.