I min omgangskreds er det rimelig socialt accepteret at ryge den fede, og der blir ikke lagt skjul på det heller. Så dér er vores historier ikke særlig ens.
Men når det kommer til dit forhold til joints, har vi flere ligheder. Jeg synes også selv, efter at have røget i ca 5-6 år, at problemet er at man ikke får lavet så meget, for ikke at sige næsten ingenting. Men alligevel så føles det så naturligt at krølle sig en pind, sætte sig foran tv'et eller computeren, og så bare sparke tilbage. Og det farlige er jo netop, at så snart du er skæv, så tænker du ikke specielt over det. Så er du inde i osteklokken, og der har man det sgu fint.
Det farlige er vanen. At ens aften først er fuldendt hvis du lige har røget en lille joint. -Og når det begynder at føles forkert at ligge sig til at sove uden at være skæv.
Sådan har jeg selv haft det ihvertfald, og ja, det minder sgu ret meget om den der halve flaske rødvin. Den er også rar

.
-Og selvom du ikke føler at det har nogen særlige konsekvenser overfor dit familie liv, eller din søn, så kan konsekvensen i sidste ende alligevel gå ud over ham. Det være sig enten ved, at de depressive tendenser du beskriver du har haft, bliver forværret, eller at du netop bliver mere og mere sløv også i hverdagene. Begge dele kan jo gi en negativ effekt for din søn.
Med hensyn til psyken, så synes jeg selv at jeg tit får den effekt af rygning, at jeg henkaster problemstillingerne hele tiden, og når jeg så har nogle dage i træk hvor jeg ikke ryger, så er jeg utrolig følelsesladet, og går også tit og bliver lidt smådeprimeret.
Alt i alt så tror jeg at min konklussion må være, at hash er en skide rart middel til at koble af og virkelig tage sig en slapper, og det er også godt til at lære at kigge lidt anderledes på verdenen, og filosofere lidt over ens egen situation. Men som det er med næsten alt, så er brug én ting, og misbrug en anden. Grænsen er ret flydende, men man skal passe på med ikke at ende på den forkerte side..
Just my 5 cents.. Håber du ku bruge det til lidt.
*bling bling*