Psychedelia.dk

Jeg fik tidligere undertrykkende medicin mod angst og depression og har gået i behandling hos flere forskellige psykologer og psykiatere. Efter adskillige års statsautoriseret behandling måtte jeg konstatere at det hjalp meget lidt. Hvad den medicinske behandling angik fik jeg det ligefrem værre pga. bivirkninger og medicinens undertrykkende effekt. Besøgene hos diverse terapeuter hjalp en smule, men efter et stykke tid endte jeg med de samme problemer.

Jeg valgte derfor at droppe både terapi og medicin og vendte i stedet blikket mod psykedelisk terapi med svampe (havde foretrukket LSD, men i mangel på bedre). Jeg tager det en gang om ugen i høje doser efter Grofs model (og har gjort det et par måneder). Det vil blandet andet (og først og fremmest) sige, at jeg har lukkede øjne og dermed internaliserer processen. Problemet er selvfølgelig den manglende terapeut, men jeg har set en undersøgelse, hvor en kontrolgruppe fik LSD uden terapi med ret overraskende gode resultater (hvis det udføres under bestemte omstændigheder, blandt andet med lukkede øjne)

Jeg vil meget gerne høre fra nogen, der har erfaring med metoden???

Kan desværre ikke hjælpe
Men hvis ikke du allerede har været der så prøv at kigge på erowid.org, ka være der er noget om emnet!?

Go vind!

Jeg foreslår, at du forsøger at kontakte Jørgen Lumbye. Han har skrevet en del om emnet, og oversat nogle Grof-bøger. Jeg er ikke udelt begejstret for manden ud fra hans litteratur, men han virker dog vidende indenfor sit område. Se fx http://www.stud.hum.ku.dk/tabu/aarg15/2 ... Lumbye.htm

Her er lidt informationer på ham: http://www.hovedgaden.org/htm/jorgen-lumbye.htm

Jeg havde tænkt på at skrive noget om dette, så det virker som en god lejlighed. Jeg har selv brugt svampe som en form for terapi. Inden jeg forklarer nærmere, vil jeg lige skrive en lille disclaimer:
Jeg vil ikke på nogen måde anbefale dette til folk. Selvom jeg fik gode resultater er der absolut ingen garanti for at det vil være tilfældet for andre og selv hvis det virker er det bestemt ikke behageligt. Hvis nogen beslutter at gøre noget lignende er det helt på eget ansvar.
Derudover, for mig virkede det relativt hurtigt, men jeg havde også spekuleret over mine problemer i et godt stykke tid inden og havde derfor gjort en del af forarbejdet. Hvor lang tid det vil tage i andre tilfælde er umuligt for mig at vurdere.

For ca. halvandet år siden begyndte jeg at blive klar over nogle personlige problemer, hovedsageligt i forhold til selvhad og social kontakt. De havde været der i et stykke tid, men nu begyndte de at genere mig alvorligt. Jeg gik og tumlede rundt med det i et års tid uden at det blev bedre. Jeg snakkede med en psykolog, men der kom ikke rigtigt noget ud af det, bl.a. fordi en del af problemet var tillid til andre. Jeg så ikke rigtigt nogen muligheder for at få hjælp udefra, men jeg var ikke i stand til at komme nogen veje selv.
For et halvt års tid siden fik jeg, ligesom Ars, den ide at forsøge at bruge psykedelika som terapiværktøj. Jeg havde læst om LSD terapi og den slags og nærmest ved et tilfælde opdagede jeg at jeg, når jeg kom ned fra et trip, fik en knivskarp hjerne. Jeg har altid interesseret mig for psykologi generelt og har læst en del om det. Det virkede meget logisk at kombinere det hele og se om det måske kunne hjælpe. Det kunne det.

Min metode var simpelthen at forsøge at gøre det klart hvori mine problemer lå, og så trippe med det i baghovedet. Når jeg så kom ned (dvs. ikke flere visuals, men stadigvæk en ændret sindstilstand) lå jeg bare og lod tankerne vandre. Her fandt jeg ofte at nye synsvinkler på problemet sprang lige ind i hovedet på mig. Jeg så sammenhænge som jeg aldrig havde været bevidst om før, i forhold til mine handlinger og oplevelser. Hvor jeg før havde haft en vag følelse af at noget var galt, fik jeg nu en klar udlægning; hvad var problemet, hvordan fungerede det, hvor kom det fra, osv. Over en periode på et par måneder fik jeg opbygget et skema over mit sind og tankemønstre, som jeg så kunne gå ud fra.

Det var hårdt. Flere gange sad jeg i lang tid og græd. Terapi gør ondt.
Til gengæld gik det også fremad. Jeg fik en bedre og bedre ide om hvem jeg gerne ville være og hvilke ting jeg skulle ændre. Det kom til udtryk i en generelt mere positiv indstilling, en følelse af at det rent faktisk nyttede noget, og når jeg ser tilbage kan jeg se at der er permanente ændringer i den måde jeg opfører mig på.
Det er langt fra ovre endnu, men det kommer så småt og til forskel fra før, så tror jeg på at det kan blive bedre.

Så, det fungerer helt sikkert. Jeg gik ikke ud fra nogen standard tekst, og jeg har aldrig læst noget særligt af Stanislav Grof (totalt mangel på psykedelisk kultur ). Hvordan det er med en terapeut, kan jeg naturligvis ikke udtale mig om, men der er helt sikkert potentiale inden for denne disciplin.

Jeg har tjekket erowid.org, men alligevel tak for tippet

Ham er jeg stødt på, men har ikke set de links før - tak for det

Tak for et godt indlæg Jeg tænkte nok, at en del andre var kommet på samme idé.

Jeg er enig med dig i, at det er en hård metode. Man kan få en voldsom forværring af ens symptomer undervejs og det kan gå hårdt ud over arbejde, relationer mm.

Min oplevelse af metoden er meget lig din. Jeg oplever at nogle ting absolut er blevet bedre, nogle gange gennem hårde erkendelser andre gange gennem fantastiske oplevelser af sammenhæng og mening. Ifølge Grof er forværringen af symptomerne noget man skal regne med fordi man provokerer det ubehagelige materiale frem. Det er samtidig netop det, der muliggør en bevidst bearbejdning af de problemer man går og kæmper med. Men det kræver sgu is i maven at fortsætte, når symptomerne forværres. Netop i den situation, ville det hjælpe med en terapeut, der kan styrke ens tillid til processen. Den mulighed eksisterer desværre ikke, men jeg har besluttet mig for at køre den helt ud alene og vil fortsætte så længe jeg føler der er noget at hente.

Det er iøvrigt utroligt, at man i Danmark tillader ekstreme undertrykkende behandlingsmetoder, herunder elektrochok, men ikke LSD behandlinger. Jeg har selv arbejdet på en psykiatrisk afdeling, hvor metoden i praksis bestod af, at dæmpe, undertrykke og smadre angst og andre ubehagelige følelser og tanker. Som jeg ser det, er problemet med den metode, at man samtidig smadrer det menneske der indeholder følelserne og tankerne. Resultatet er "døde" mennesker der er frataget alle muligheder for aktivt at mestre deres eget liv. Der må være andre veje...

Jeg har taget en del trips, som har været målrettet terapeutiske. Det har været på egen hånd, uden tripsitter. Har også prøvet med sitter og i en gruppe.

Det er rigtigt godt hvis man finder den rigtige sitter. Men du kan gå uendeligt dybt i dig selv også på egen hånd.

Nu siger jeg det lige på og hårdt: Det kræver bare at du dropper indstillingen at andre kan/skal redde dig! Du tager "bare" beslutningen: "Nu er det MIG der er terapeut og jeg ved godt hvad der skal til." For det gør man jo inderst inde. Og så går man igang!!!

(Jeg siger det kun på den måde fordi jeg fornemmer at du ville ønske at du havde en terapeut ved siden af. Det betyder at du ikke accepterer nu'et fuldt ud når du starter trippet. Det betyder igen at du ikke vil komme helt igennem, er min erfaring)

Din metode lyder rigtigt god! Men jeg ville justere den på følgende måde:

I stedet for at trippe hver uge, ville jeg følge min intuition. Tag et trip, og se hvor det bringer dig hen. Tit vil man have fået nogle indsigter, som gør at man bliver nødt til at gøre nogle handlinger i den ydre verden, eller man bliver nødt til at ændre nogle handlingsmønstre. Jeg har fundet ud af at det er yderst vigtigt at få disse ting på plads, inden man tripper igen. Ellers ender man med at blive underlig virkelighedsfjern, og opbygger det meget typiske "andre er dumme og verden er ond" syndrom.

F.eks. din beskrivelse af at det psykiatriske system er inkompetent og skadeligt. Hvorfor er det det? Det er fordi de fleste, som har nogle bedre ideer sidder og guffer det ene trip efter det andet for at få den totale indsigt, eller de sidder på en fucking cafe og brokker sig over systemet. (Kender det fra mig selv).

Men bare at FORSØGE at bruge sin indsigter giver utrolige fremskridt. Så får man også sine hypoteser realitetetstestet. Og selv om det lyder utroligt tager man nogen gange fejl.

Tit får man også udløst en eller anden ny tilstand i sig selv. F.eks. en depressiv tilstand. Her synes jeg selv at det er vigtigt at lade denne tilstand enten klinge ud eller forstene. Synes tit at det tager væsentligt længere end en uge før ens system er stabiliseret efter et trip.

Smider lige et link til en tudse gammel diskution af samme emne

http://psychedelia.dk/phpBB2/viewtopic.php?t=3708&postdays=0&postorder=asc&start=0

Tak for ærlige og gode råd. Du mangler nogle informationer om mig: Har selv arbejdet indenfor det psykiatriske system og gjort min indflydelse gældende. Har realitetstestet mine hypoteser og kan se de er rigtige. Jeg har hjulpet mange mennesker, der er mig dybt taknemmelige for min hjælp og min måde at anskue verden på. At hjælpe sig selv er bare en anden og meget mere kompliceret sag (er min oplevelse).

Angående det med ansvaret kan jeg sagtens se din pointe. Problemet med at køre selvterapi er imidlertid, at der netop kan være ubevidste modstande, tvivl om rigtigheden af processen osv. hvor det kan være en fordel med kompetent støtte udefra. Netop for ikke at falde i den grøft du beskriver, hvor man synes man forstår en hel masse, men ikke kan bruge sine indsigter i den virkelige verden og føler sig som det misforståede geni.

Jeg tror du har ret i, at vi godt ved inderst inde, hvad der skal til. Årsagen til at vi skjuler den indsigt for os selv, er at den gør ondt og medfører, at vi må ændre vores måde at leve eller opfatte på. Jeg har flere gange fået indsigter, hvor jeg har tænkt: " for helvede, det vidste du jo godt, et eller andet sted, men du ville ikke se det klart og tage konsekvenserne". Som sagt, så tror jeg bare ikke det er så enkelt som du beskriver det, der er fælder og faldgruber ved at være sin egen terapeut. Alligevel gør jeg det alene, fordi jeg tror og mærker der er noget at hente - også uden en bisidder. Og hellere alene end med en inkompetent bisidder. Nu skriver jeg så herinde, for at høre om andres oplevelser og blive inspireret.

Hvis jeg kunne acceptere nuet, så ville jeg være kommet langt. Det ville medføre at jeg accepterede mig selv og den verden jeg er i, med alt det den indeholder og så ville jeg formentlig være ud over det problem, der er årsagen til at jeg kører psykedelisk terapi. Men jeg kan godt se pointen.

Angående perioden mellem sessionerne, tror jeg du har fuldstændig ret, så den har jeg taget til mig. I øvrigt er jeg glad for at få en reaktion, som kan sætte gang i mine egne tanker om processen. Tak for det

Et andet alternativ til at trippe alene eller med en terapeut kan være, at trippe i en gruppe af mennesker, som hver især ønsker selvudvikling. På den måde, kan man støtte og lære af hinanden ved både at være "terapeut" og "klient" på skift. Selvfølgelig har denne metode også sine begrænsninger, f.eks. kan samværet med andre medfører at man ikke går lige så dybt i sig selv, som man ville gøre alene, eller man undertrykker et behov for at sige noget højt, fordi de andre ikke "lige er der".
Jeg holder meget af at trippe alene med lukkede øjne sammen med en til flere andre som gør det samme, men jeg kan samtidig mærke, at jeg har et stort behov for at kunne fortælle om min oplevelse bagefter, -at sætte den på ord og dele den med andre. Den dynamik der sker mellem mennesker, når vi komunikerer erkendelserne ud, kan være meget konstruktiv og hjælpe en til at bevidstgøre helt ned i dybden af den psykedeliske oplevelse. Jeg tænker, at det kan være det du mangler?
Det, at være ude af stand til at dele sine erkendelser/oplevelser med andre, kan skabe en følelse af issolation og ensomhed som er dræbende.


Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Det er nemlig rigtig dejligt at kunne reflektere og komplimere hinanden på vej ned fra et kraftigt trip, jeg har ofte en anden ro og overskud til at sætte tingene i perspektiv på vej ned.
Kan godt lide mens jeg tripper at gå for mig selv et stykke tid og opleve på egen hånd - men på vej ned kan jeg godt lide gode venner!

Men mht Jørgen Lumbye, så er det klart interessant læsning - har selv: brug og misbrug - vi er alle på stoffer.... Men kun som udgangspunkt...

Først og fremmest har jeg ikke trippet på psykedeliske stoffer før, så for tiden laver jeg bare min research.

Udgangspunktet er for mig at bruge det i terapeutisk sammenhæng. Har selvfølgelig tænkt på om jeg skulle tage chancen og gøre det uden en bisidder, men på den anden side ville jeg nok føle mig mere tryg ved at have en terapeut ved siden af som kunne guide mig.

Jeg interesserer mig meget for psykologi, og mener at det kan have en hjælpende effekt under trippet, da man bedre er i stand til at sætte ord på hvad man føler, og bedre kan guide sig selv igennem det. Og alligevel ville jeg foretrække en bisidder, men mig bekendt er de utroligt svære at finde. Specielt dem der har erfaring med psykedeliske stoffer.

Jeg har også læst "Brug og Misbrug - Vi er alle på stoffer" af Lumbye og har også overvejet at kontakte ham fordi jeg har nogle spørgsmål.

Spørgsmålene skriver jeg også her, for I har sikkert også nogle gode svar

Hvis man er en velfungerende, stabil og normal person i alderen 22 år, er der så nogen grund, eller nogen hensigt/udbytte i at få terapi ved hjælp af psykedeliske stoffer? Skal man være psykisk syg før det er dét værd?

Kan en "almindelig" person have gavn af udforskningen af den indre verden? Jeg mener man kan, vil gerne have jeres input også.

Og måske vigtigst af alt: Hvor finder man en bisidder?

Føler lidt jeg er på vej OT. Håber ikke det er tilfældet. Ellers undskylder jeg.

Selvfølgelig behøver du ikke være "psykisk syg" for at interessere dig for den indre verden! Ordet "terapi" smager selvfølgelig lidt af forholdet mellem patient/behandler, men det er fordi vi ikke har et dækkende ord der beskriver en psykologisk/filosofisk/spirituel søgende person inden for de naturvidenskabelige termer. I gamle dage ville du måske kalde dig for en religiøs søgende person, som ledte efter en Guru eller åndelig vejleder til at lede dig gennem mysterierne, men idag må vi opfinde helt nye termer.
At have lyst til at udforske sin egen psyke, gør ikke nødvendigvis en til en syg person. Psykologiske selvudviklingskurser synes at blive mere og mere populære, og de henvender sig til raske personer, der har lyst til at udforske deres indre og udfordre de forhindringer de har.
Det samme kan man sige om dem som tager psykedeliske stoffer til selvudvikling. Det er mennesker som er nysgerrige efter at forstå deres eget sind, og som holder af at udforske dette område. Selvfølgelig kan man støde på forhindringer i sin psyke, som får en til at stejle, og her kan det være godt at have nogen at snakke med om det, og udveksle erfaringer.



Jeg tror de fleste her inde har startet deres psykedeliske interesse sammen med en ven. Sammen gør man sine erfaringer og langsomt vil man også begynde at kende til andre grupper af trippere, som man så kan dele erfaringer med.
Men hvis du ikke kender nogen i din omgangskreds som kunne finde på at trippe, kunne du jo prøve at søge efter tripvenner herinde. Der er mange andre som er søgende lige som du.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Der er ingen tvivl om, at velfungerende mennesker kan have stort udbytte af psykedelisk terapi. Folk der prøver psykedeliske stoffer ændrer ofte deres værdihieraki. Det er adskillige gange blevet observeret, at disse mennesker begynder at lægge mere vægt på det man kunne kalde "bløde" værdier, som for eksempel forholdet til andre mennesker og til naturen. Dette samtidig med, at andre værdier som penge, status og magt mister noget værdi. Værdiskiftet skyldes oplevelser der afgørende og radikalt ændrer individets opfattelse af dets omverden og hvad der virkelig betyder noget her i livet. Det kunne for eksempel være oplevelser af transpersonlig karakter, oplevelser på det psykodynamiske niveau eller fødselsoplevelser. Netop fordi man observerede dramatiske positive ændringer i personligheden, begyndte man at forsøge sig med stofferne indenfor det psykriatiske område og personlig udvikling. Dem der (ifølge Stanislav Grof) skulle have bedst effekt, er netop dem der er normalt fungerende, men som føler sig "kørt fast".

Hvad angår bisidder er jeg enig med Fanny. Du kan prøve at kontakte nogen her på sitet og se om der ikke dukker noget op på den måde. Vær omhyggelig og find et menneske du har tillid til, kvaliteter som empati og viden om psykologi vil være en fordel hos bisidderen, samtidig med at det selvfølgelig helst skal være en der selv har prøvet psykedeliske stoffer. Jeg har selv mine problemer med at finde en bisidder, der har mod på opgaven, men jeg har også nogle særlige problemstillinger, som jeg har beskrevet kort forrest i denne tråd.

Når man er inde på Jørgen Lumbyes hjemmeside, så kan man godt få fornemmelsen af at han kan overtales til psykedelisk terapi. Det står der ikke direkte, men fornemmelsen er der.

Desuden er det nok også de færreste der skilter med det, sjovt nok.

Fanny og Ars Moriendi, jeg siger tak for jeres svar.



edit: Måske jeg skulle blive en tripsidder når jeg har fået noget mere erfaring?! Jeg har altid haft en evne til at hjælpe folk med at snakke, og det har jeg fået at vide.

hey hey,,, Hørt om Holotropi,,, google lige det.. tilbydes også her i Dk,, har selv overvejet det i mange år,, men pungen passer ikke lige til det,,
Tror at hvis man ønsker den fulde virkning når man "tripper" el "åbner sin underbevisthed" uden stoffer som i holotropi,, er det bedst med en vejler ved sin side,, i form a en "Sitter" , psykolog el shaman ved sin side,,, har selv oplevet at et indadvent trip (dmt)uden nogen at bearbejde det med, ka blive for voldsomt, og skadeligt...

Jeg fulgt denne tråd lidt på sidelinien. Hvis der er nogen af jer der kunne være interesserede i at undersøge om der er grundlag for at starte en gruppe, hvor der arbejdes med en form for psykedelisk terapi, så er jeg interesseret.

I kan evt. sende mig en sticky.

Ved ikke lige hvordan jeg skal gøre med sådan en sticky, men jeg synes det lyder som en kanon idé. Skal lige siges at jeg har ingen erfaring med sådan noget overhovedet, men det lyder sgu spændende og interessant ... men er sådan noget ikke ulovligt?

hov, med mindre vi laver en forening. Hvis pædofile helt lovligt må "snakke" om deres interesser i deres foreninger, så må vi vel også snakke om psykedeliske stoffer i vores... shit nu kan jeg ikke styre mig selv

Sticky er vist slang for at bruge den indbyggede mailfunktion her i forummet.
En anden bruger her fra forummet har skrevet til mig, og vi er begyndt at snakke lidt om hvordan sådan noget kunne fungere. Det vigtigste er i øjeblikket at finde ud af hvad vi vil, hvem vi er og om der overhovedet er nogen mening i at gå videre med det.

Det er jo ikke ulovligt at være nogle stykker som indtager lovlige halluninogener og bruger hinanden til at blive klogere på oplevelserne end man kunne alene.