StonerBay skrev:
Vi anede overhovedet ikke om de havde noget speed, men de skulle hvertfald jagtes. Efter det står jeg helt alene nede i festgaden i min by, og danser robot-dansen og går hen til tilfældige mennesker og spørger om de vil slås.
Hahaha!
Mit bidrag:
For et års tid siden sad vi nogen gutter og drak tæt, inden vi skulle ned og se nogen kampe i kampsport, hvor en af vores venner skulle stille op. Da klokken nærmer sig begynder vi at pakke vores ting, og tage sko på. Da vi kommer ud i opgangen, får jeg pludselig den brilliante idé at jeg vil se om jeg kan hoppe ud over det første sæt trapper.
Jeg tager så tilløb, og springer, men jeg havde ikke set at der hang en god, solid betonklods ned fra loftet, og før jeg har set mig om ligger jeg i bunden af trappen med en satans hovedpine og prikken i tindingen, og en hel flok venner der står og græder af grin. Jeg rejser mig op, og rusen overskygger heldigvis det meste af smerten, så vi fortsætter som om der ikke er sket noget særligt.
Da vi så kommer ned på den skole hvor kampene skal afholdes, finder vi et par gode pladser oppe på balkonen, i den hal hvor ringen er sat op. Vi sætter os og drikker en del, og hilser på andre folk der kommer til.
Begynder efterhånden at kunne mærke at jeg er ved at være grønlænderstiv, og tænker at der skal ske noget. Jeg beslutter mig så for lige at stille mig op på det store jernrør der løber langs balkonen, for at springe ned på selve gulvet nedenunder.
Jeg aner ikke hvor langt ned der er, men det er ikke et spring man har lyst til at lande forkert.
Jeg springer, og synes egentlig at det går meget godt, lige indtil jeg rammer gulvet, og jeg kan mærke at min højre fod vrikker til siden, så jeg nærmest lander på anklen på højre ben. Det gav et ordentligt spjæt op igennem benet, og jeg havde meget svært ved at rette foden ud igen uden at det sendte lyn af smerte op igennem mit ben, men igen gjorde alkoholen at smerten aldrig rigtigt nåede at stige mig til hovedet. Ihvertfald ikke før dagen efter.
Jeg går så ud og ryger en smøg med nogen andre, og vralter derefter op på balkonen og sætter mig, og sørger for at blive siddende der indtil vores kammerat har kæmpet (og vundet) hans kamp.
Efter det hele er overstået går vi op til min ven som vi fordrak hos, for at hamre videre. Jeg kan mærke at der nok ikke går for lang tid til jeg enten skal have noget opkvikkende eller en lur, og dratter umiddelbart efter om i stolen og lander på gulvet (har jeg fået at vide).
Der ved jeg så ikke hvor lang tid jeg ligger, men da jeg pludselig vågner op, føles det som om jeg ligger i en lille krybbe af glas. Det er ihvertfald hvad jeg tror lige da jeg vågner, indtil jeg slår øjnene op og opdager at jeg ligger i et akvarie, som mine venner har været så flinke at kaste mig op i, da jeg lå der på gulvet i en tilstand mellem død og koma.
Jeg kravler ud af det, og lægger mig på sofaen og sover et par timer mere. Pludselig vågner jeg af at min rumbo ringer og spørger om ikke jeg vil med ud i kolonihaven og have nogen øl og nogen sager, og det takker jeg ja til, hvorefter han kommer og henter mig.
Vi kommer så ud i kolonihaven og sætter os og drikker lidt, da jeg kan mærke at jeg skal ud på skidehuset og bygge et lerhus.
Jeg når lige at ringe til et par veninder for at spørge om ikke de kommer ud i kolonihaven og drikker med os, hvorefter jeg går ud for at smide en kævle på porcelænspejsen. Jeg må åbenbart have sat mig lidt for godt til rette, for pludselig vågner jeg op på tønden med hovedet mellem benene, og jeg kan høre en behagelig kvinderøst inde fra 'stuen' af. Jeg panikker hurtigt og skynder mig at rejse mig op og trække underdrenge og bukser op, inden jeg vælter ud i stuen.
Resten af dagen kan jeg ærligt talt ikke huske andet end meget små brudstykker af, men jeg ved at vi senere tog ned ned til en veninde for at få en øl, hvor jeg igen gik kold og vågnede op dagen efter med make-up i hele skærmen.
Jeg har før gjort lige lovligt kække og dumme ting i de tunge branderter, men jeg er næsten sikker på at springet i opgangen til at starte med gav mig en ordentlig hjernerystelse med som gave, som jeg så kunne vælte rundt med resten af dagen og aftenen, oven i al sprutten.
Vild ungdom!