Min historie kan bestemt ikke hamle op med jer andres.
Da jeg gik i 2.g flyttede jeg væk fra min far og hjem til min mor i stedet for, da min papmor og jeg ikke kunne døje hinanden. Da jeg flyttede var jeg desværre også tvunget til at skifte gymnasium. Det var et lille stykke inde i 2.g, så det var lidt underligt at starte der, fordi de allerede var godt i gang med skoleåret, men blev alligevel taget godt imod og fik hurtigt nogle nye venner i klassen. Efter efterårsferien skulle vi på studietur til københavn. Der havde jeg gået i klassen i cirka 2-3 uger. Vi tog i byen torsdag aften og det startede stille ud, med at jeg sad med de andre piger og drak strawberry daiquiries. Normalt ikke noget jeg er så meget med på, da jeg normalt heller vil ud og ryste noget røv, men det var hyggeligt. Fik rimelig mange indenbords fordi det smagte som smoothies eller sådan noget... Nå, men så tog vi videre i byen. Vi fandt et rigtig hyggeligt sted hvor vi spillede noget bordfodbold og jeg drak en masse øl og havde det virkelig sjovt med en af mine veninder, som jeg kalder for C. På det tidspunkt var C også typen der ikke var bange for at slå sig løs i byen, og hun var nyligt single, så vi ville på manhunt. C og jeg udså os 2 lækre fyre. De udfordrede os så i bordfodbold og vi havde det rigtig sjovt og de gav en masse drinks, og vi holdt bestemt ikke igen. Her var både C og jeg ved at være godt stive. De andre piger ville gerne til at hjemad fordi vi egentlig havde udgangsforbud efter klokken 1, og der var den ved at være omkring halv 2, og vi vidste ikke hvordan vi skulle finde tilbage til vores hotel. C og jeg valgte at blive, pga. de lækre gutter der. Det skal lige siges at det var en ret spontan bytur, efter en gåtur, så jeg var iklædt min gamle efterskole årstrøje og et par grimme bukser. Fed stil. Anyways, de to gutter var ægte gentlemen og inviterede os med videre, hen til et sted hvor den ene af dem normalt var bartender, hvor de købte en flaske grey goose og nogle red bull. De lavede drinks til os og de var vidst lige lovligt stærke. Det skal siges at jeg er ret spinkel og ikke kan holde til særlig meget. Jeg var nu blevet pisse stiv. C og jeg gik på toilet og hun sagde at den ene af drengene, N, havde kigget rigtig meget på mig. Da vi kom tilbage havde de rykket pladser, så N nu var kommet til at sidde ved siden af mig. De tilbød at vi kunne køre hjem til dem til efterfest. En af deres venner og hans kæreste var i mellemtiden kommet, og han havde bil med. Er faktisk i tvivl om han havde drukket alkohol... Men han ville køre os hjem til N. Fedt nok, det var mig og C helt klart med på. Vild studietur tænkte vi. For at vi kunne være i bilen var der nogen der var nødt til at ligge i bagage rummet, og da jeg er ret lille, blev det mig. N lagde sig også derom. Vi lå og kyssede omme i bagagerummet, og da vi kom hjem til N, fandt han nogle øl frem til de andre og tog mig med ind i soveværelset. C ville gerne til at hjemad, men jeg ville virkelig gerne have et stykke af ham her. Vi hyggede jo så inde på soveværelset men blev afbrudt da C kom og sagde at nu ville hun altså hjem, klokken var 4 og vi skulle op på byvandring eller sådan noget dagen efter. N's ven, ham der kørte bilen, tilbød at han kunne køre mig hjem når jeg var færdig. det lød som en fantastisk plan i øjeblikket og jeg aftalte med C at jeg skulle skrive til hende når jeg var kommet hjem. Fik endelig ro til at være sammen med N. Vi blev til sidst afbrudt af hans venner midt i det hele, da de ikke gad stene mere. De kom ind på værelset med gryder og pander som de slog på... Jeg fløj ud af sengen og spurgte Ns ven om han ikke ville køre mig hjem. Det ville han ikke. "Troede du virkelig selv at jeg ville det?" sagde han. Nå. Så gik jeg selv, og tænkte, stiv som jeg var, at jeg snildt kunne finde tilbage til hotellet. Jeg gik ned på gaden og tænkte "W T F?!" jeg havde ikke set hvor vi var kørt hen, fordi jeg havde ligget i bagagerummet hele turen. Mødte et ungt par, og spurgte om de vidste hvordan jeg kunne komme tilbage til hotellet. Desværre fortalte de mig at jeg var meget langt hjemmefra og at S-togene ikke kørte længere. Fuck. Jeg gik nu forvirret rundt i københavn, anede ikke hvor jeg var. Jeg spurgte alle jeg stødte på, men ingen kunne hjælpe mig. Mødte så 3 drenge der tilbød at jeg kunne køre med dem. Fedt! Jeg hoppede ind i taxaen med dem. Kan ikke huske turen, men pludselig var vi altså vildt langt væk. Jeg begyndte at gå i panik. Jeg havde gået i klassen i 2-3 uger og hvis jeg nu ikke nåede hjem før vi skulle op og på byvandring, ville jeg sikkert blive smidt ud. Havde brudt mange regler i løbet af den aften, så vidste det ville få store konsekvenser. Jeg ringede grædende til C og fortalte det hele. Den ene af drengene fik ondt af mig og tilbød at jeg kunne sidde bag på hans cykel, og så ville han køre mig hele vejen til hotellet. Det endte derfor med at jeg sad bag på en fremmed drengs cykel gennem københavn, en fredag morgen. Cykelturen tog omkring halvanden time. Da vi nåede frem takkede jeg ham tusinde gange og gik ind på hotellet. Jeg ville gå ind på værelset, men var så stiv at jeg slet ikke kunne finde ud af at låse døren op. Jeg begyndte at gå i panik, og begyndte at overveje hvilke konsekvenser jeg ville få hvis jeg fandt en lærer og fik læreren til at låse op. Hvis jeg gjorde det måtte jeg jo fortælle om min aften. Heldigvis vågnede en af pigerne ved at jeg forsøgte at komme ind, og jeg fik vidst også sparket lidt til døren i vrede og frustration. Jeg kom ind på værelset, og gik i seng. Kunne ikke finde ud af at tage mine sko af så måtte sove med dem på. 1 time senere skulle vi ned til morgenmad, og pigerne på værelset ville selvfølgelig have mig til at fortælle hele historien. Det gjorde jeg så, og til sidst vidste hele klassen det. Det var det eneste de snakkede om resten af dagen, virkelig et under at lærerne ikke hørte det. De havde alle set mig som et englebarn, da min mor er præst og jeg åbenbart også ligner en lille engel, der aldrig ville gøre noget dumt. Jeg havde ekstreme tømmermænd hele dagen, så det var ekstremt nedern at det var min gruppe der blev valgt til at vise byvandringen. (Vi havde alle forberedt en byvandring som vores AT projekt) og jeg endte også med at falde i søvn på en bænk da vi skulle holde en kort pause på et tidspunkt. Da vi skulle hjem fandt jeg desuden ud af at jeg havde mistet min efterskole trøje, der sikkert lå hjemme ved ham N. Lort.
Okay så meget fuck up er det vel heller ikke, da det endte godt nok. Men pigerne i klassen så meget skævt til mig i lang tid bagefter, da de bestemt ikke synes da var spor lady-like at tage med en fremmed hjem, og jeg havde jo ikke gået i klassen særlig længe.
_________________ 3,5-Dimethoxy-4-methallyloxy-PEA
|