Psychedelia.dk

Kan man det?

Jeg mener:

Førhen der troede jeg på energier i alt levende og i alt dødt, om det var aktivt eller passivt, jeg kunne finde på at gå ture i skoven og føle på bladene og blomsterne, ligge mig på jorden og høre den ånde - men det er alt sammen væk nu, ikke en eneste fornemmelse eller følelse - det er bare træer og jord nu - ja og så sten ikke.

Jeg fatter det bare ikke, hvordan man kan være overbevist om at der er en masse energier - sjæle eller whatever og så efter et stykke tid så skubber man det hele fra sig og begynder nærmest at minde for meget om en ateist, det er lidt nederen fordi uden alt det som jeg kunne føle, så føles verdenen kold og tung - selv når det er sommer - ikke at jeg er ked af det eller noget, men det er min omverden, den føles nærmest "ked af det".

Nogle der forstår hvad jeg mener eller skal jeg uddybe det?
Og er der andre der har/ har haft det sådan?

Psyborg> Godt indlæg; jeg har selv tænkt en del i de samme baner på det seneste.
Jeg har selv været ret tæt på en ateistisk (eller i hvert fald meget tvivlende agnostisk) overbevisning de sidste mange år. Igennem det seneste år, sådan cirka, har jeg dog ret målrettet udforsket forskellige spirituelle, emotionelle og filosofiske områder, for at forsøge at finde en overbevisning om at der er mere til virkeligheden end blot det fysiske og mentale, men også en dybere, spirituel dimension. Psykedeliske substanser har ofte været kraftige værktøjer i min filosoferen.
For knap en måneds tid siden fik jeg så, efter intensiveret og efterhånden lemfældig brug af diverse substanser, hvad jeg næsten ikke kan kalde andet end en overvældende indsigt. Faktisk var det så voldsomt at jeg fik et markant psykisk sammenbrud af oplevelsen. Efter en stor, overbevisende spirituel plevelse på bl.a. LSD en fredag, havde jeg en følelse af at være meget tæt på et eller andet stort. Som resultat heraf fik jeg ikke megen søvn de næste dage, og tirsdag havde jeg nogen oplevelser der blæste mit verdensbillede omkuld.
Det vil være en lang, og pænt forstyrrende historie at gennemgå hele handlingsforløbet, men jeg vil overveje at skrive en slags "triprapport" over oplevelsen på et tidspunkt - selv om jeg ikke var påvirket af nogen substanser under "peaken" af oplevelsen. Der vil efterhånden være stof nok til at skrive en hel bog...
Hovedhændelsen vil jeg mene var da Fanny og jeg sad ved en skovsø, og jeg havde en overvældende oplevelse af at mit sind smeltede sammen med en slags "fællessjæl", som dækker alt levende - planter, dyr og mennesker (+ mere?). Denne ubegribeligt kollosale udvidelse af bevidsthedsfeltet var... ganske uhåndterlig. Forestil dig bare i en kort periode at føle hvad ALLE organismer føler; det være træer, insekter og andre dyr. Følelsen af empati var så total at jeg var ved at miste begrebet om hvem jeg selv var. Følelsen mindede meget om kontakt med hvad McKenna betegner som "the Gaian Mind"; dette var vel at mærke ikke et emne jeg havde mere end rudimentær kendskab til på tidspunktet.
Oplevelsen inducerede en ny respekt for alt levende, inklusive mig selv og min egen krop, foruden en ny følelse af ansvarlighed for mine handlinger. Det blev åbentlyst at jeg var nødt til at foretage nogen ændringer i mit liv for at kunne indgå som en nyttig del i det storslåede symbiotiske system som naturen udgør. Konsekvensen har været at jeg siden da ikke har haft nogen lyst eller trang til smøger, stoffer eller kød. Når man har delt forskellige dyrs opmærksomhed, virker tanken om at spise mere kød end nødvendigt ganske barbarisk. Stofferne undgår jeg da jeg endnu ikke er helt mentalt stabiliseret, og det ville være dumdristigt - og overflødigt - at inducere ekstra stimulering eller bevidsthedsudvidelse for øjeblikket. Smøgerne virker bare unødigt skadelige på min krop. Ikke at I skal tro jeg med ét er blevet kvalmende hellig; jeg går ud fra at jeg med tiden vænner mig til tanken om at spise lidt kød af og til igen - men vil holde det til et minimum, og i hvert fald kun spise så "etisk korrekt" kød som jeg kan finde. De psykedeliske stoffer skal jeg også nok vende tilbage til når jeg føler mig stabil igen - men diverse stimulanser og downers som meth og opiater vil jeg nok klare mig bedre uden. Smøgerne tror jeg ikke jeg falder i igen.
Kort sagt tror jeg aldrig at min verden bliver den samme igen - og det passer mig fint. Det virker betrykkende med følelsen af at man er del af noget større, og at virkeligheden ikke bare er opbygget af en serie af tilfældigheder. Jeg har en følelse af kraftigt forstærket empati, som gør det meget nemmere at forstå andre menneskers handlemønstre.
godt nok er en god del af min rationelt videnskabelige indgangsvinkel til Verden blevet revet ned, men mine mentale og analytiske evner virker intakte - måske endda en anelse skærpede. Jeg har noget så rigeligt fået bevis for at sjælebegrebet er yderst virkeligt, og at der er LANGT mere i Verden end hvad den nuværende videnskab kan redegøre for. Jeg vil ikke mene at jeg er blevet decideret religiøs, men har fået en særdeles solid spirituel overbevisning. Verden virker så meget mere stor og fantastisk nu end hvad den gjorde før.
Bemærk at jeg ikke ønsker at fremsætte mine oplevelser som uomtvistelig "sandhed", men blot den måde som det spirituelle har udkrystalliseret sig for mig på. Det vil ikke undre mig meget hvis det kan give sig udtryk på en unik måde i hver enkelt person. Men for mig er det håndgribelig virkelighed, og mere kunne jeg ikke ønske mig. Der er SÅ mange eventyr at opleve i Verden endnu...

Prometheus > I og for sig en meget fin historie du dér kommer med, men det er jo ikke rigtig en historie om at miste sin spiritualitet eller opleve verden som død og kold - snarere det stik modsatte?

mvh. Psyko

Psyko> Naah, det ved jeg... Snarere en historie om at genvinde sin spiritualitet. Psyborg's post lyder påfaldende meget som en beskrivelse af min hidtidige verdensopfattelse. Jeg var begyndt at være irriteret over altings ligegyldighed. Nu er jeg nærmere i en tilstand af konstant forbløffelse over altings storslåethed.
Så et kort svar må være at JA, man kan snildt miste sin spiritualitet med tiden, men den kan genvindes.

Jeg tror ikke man mister sin spiritualitet og de energier omkring en. Men man kan miste evnen til at "fange frekvensen" hvis man kan sige det sådan. Turn on, tune in, drop out

Treasure> Helt enig; MEGET bedre formulering!

hmm, det giver jo noget stof til eftertanke.....

Men hvad nu hvis jeg stadigvæk kan føle det jeg kunne før og verdenen virkelig er "ked af det", hvad kan man så gøre, igår da jeg gik fra skole prøvede jeg at "føle" et blad, det gav da osse en varm fornemmelse i mit center - men det forsvandt hurtigt, somom bladet døde imellem mine hænder efter kort tids berøring, vil det så betyde at jeg har slået min verden ihjel, jeg mener - suger jeg energien ud af min omverden for at opretholde min egen lykkelige eksistens, jeg er jo en meget glad person der bor i en alt for trist verden - det er meget fucked up - og det er ikke fordi jeg ikke har taget noget i lang tid - fordi det kom lige pludseligt for nogle måneder siden og jeg har squ tænkt meget over det, det kan jo ikke passe at jeg skal miste min livsoverbevisning pågrund af noget videnskab - med det mener jeg at jo mere jeg læser om kemiske reaktioner inde i kraniet etc. etc. - jo mere siger min hjerne til mig at der ikke findes noget spirituelt men som i kan læse så sidder det jo stadigvæk i mit bagkranie og nager som en betændelse der ikke vil gå væk, eller udvikle sig...... og det er squ provokerende.

Prom: Fed oplevelse der, må indrømme at den rejse vil jeg gerne have været med på, tænk sig at opnå omni-presence - det er min store drøm som aldrig rigtig er gået i opfyldelse men tror at jeg har været tæt på engang, jeg sad i en bus påvej til staden sammen med macax - forinden havde jeg indtaget noget flydende LSD og pludselig kunne jeg begynde at høre folks tanker og mærke deres følelser, meget overvældende og skræmmende når man er midt i fucking KBH i myldretiden, men det holdt op da vi nåede ud til staden og fik tændt os en spliff, der blev jeg fyldt med en indre fred som jeg ikke har følt før eller siden, men det splittede vi af ved at proppe E i ansigtet.......

Hej Psyborg. Spændende tanker du har. Jeg tror at den verden man ser, tit afspejler ens indre verden. Du skriver at du bor i en alt for trist verden, men jeg tror det kan være en afspejlning af dit sind. Hvis man f.eks. er nyforelsket og lykkelig ser verden tit overnaturlig smuk ud. Man lægger pludselig mærke til alle de harmoniske og livsbekræftende energier i den ydre verden, men hvis man er deprimeret ser man kun forfald og tragedie. Det er en forunderlig verden vi lever i, som synes at kunne svare en hvilken som helst sindstilstand vi har i os....



Jeg tror vi både giver og tager energi fra vores omverden. Jeg har tit haft en følelse af at dyr og planter udveksler energier i et slags symbiotisk forhold. Lige som vi udånder C02 som planterne bruger og de giver os O2 tilbage, sådan har jeg også oplevet at de energier jeg ikke kan bruge, bliver optaget af planterne, som tilgengæld giver mig energi tilbage som de ikke kan bruge. En slags spirituelt økosystem .
Så efter min mening bør du ikke være bekymret for om du tager energi fra din omverden. Summen af energi er konstant. Lad den flyde gennem dig og verden omkring dig.



Selvom der sker kemiske reaktioner inde i vores hjerne ved hver en følelse vi føler, betyder det jo ikke at der ikke også er energier som bevæger sig på andre planer. Det jeg mener er, at vi har denne fysiske krop, som på en måde er en udkrystalisering af vores sind. Derfor bliver alt, som foregår i sindet også afspejlet i den fysiske krop. Om det er kroppen der påvirker sindet, eller sindet der påvirker kroppen kan diskuteres i det uendelige. Hønen eller ægget.... Det er i virkeligheden ligegyldigt. Alt hvad der sker i os afspejles i alt hvad vi er - også kroppen.

Jeg ville gerne skrive senere, men har ikke tid nu...

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Det kan man jo godt! Men er det fedt, næh!
Jeg tror du skal finde dig nogle kilder der kan hjælpe dig med at forstå, at det hele ER energi, og alt har en årsag... Det er vigtigt at lære sig at det ikke kun er en følelse der opstår efter at man har indtaget narko, Dét er et fact og ikke en forestilling.

Der er en bog der på dansk hedder "Den niende indsigt", det er en roman og den handler bla. om at udveksle/suge energi...

Alting handler om energi; nogle diskutere for at vinde, andre for at blive klogere - Dem der gør det for at få ret, er i reglen bare ude for at høste energi/selverkendelse, men det er ganske ubevidst... Gir du dine planter gødning vokser de, deler du din viden, bliver vi klogere, spiser du godt, bliver du sundere... For mig er der kun en gud, og det er den vi skaber sammen, ved at kanalisere denne energi bedst muligt.

"tænk sig at opnå omni-presence"

-Ja tak, det er en heftig oplevelse, men jeg kan altså sagtens forestille mig steder, hvor det virkede mere "sandsynligt"/"passende" at opnå, end i bussen =S

Nu kan jeg jo ikke lige gøre for at det er i bussen at det næsten sker vel?

Stadigvæk føler jeg at min omverden er dyster, underligt nok er det kun omkring der hvor jeg bor - når jeg er i skole, eller ude og besøge buds - så er det hele harmonisk, måske der flyder noget negativt energi omkring min hule, fordi der er godt nok sket mange fuckedup ting der, skummelt nok så begyndte jeg at kunne mærke et flow da jeg sad og røg pot her i weekenden, hjemmedyrk, hurtigtørret, men det virkede, følelsen var der stadigvæk efter at skæverten var aftaget, syntes bare at det er træls at jeg skal indtage noget for at åbne op, og det skumle er at hvis det bare er tjald så sker der squ ikke noget....

Hmm, kan være at du har brændt for mange kemikalier af i din hjerne, det ligger gerne en ordentlig dæmper på de fleste følser, og tja, efter et stykke tid uden følser, så begynder man at ændre opfattelse af verden omkring sig..

Jo du kan, eller? Jeg vælger for så vidt muligt IKKE at køre i bus, når jeg tripper, det føles bare lissom ikke rigtigt når jeg er i stand til at føle/se hvad ting, planter og mennesker føler/tænker/er. Jeg skal selvfølgelig ikke diktere hvor man skal tage sine stoffer, men jeg anbefaler klart "trygge omgivelser" og foretrækker klart "ud af huset" men ikke "ind i bussen".



Det lyder jo MEGET passende og hvis det er tilfældet, kan du vælge to løsnings muligheder, den ene er at flytte et andet sted, den anden ting er at opveje de "fuckedup" ting med nogle gode oplevelser, udrensning. De negative energier skyldes måske negative associationer du har med "fuckedup" livsstil. Hash er godt at glemme på, det virker bare ikke så længe... Bræk ud af rammen og skab noget godt for dig selv og andre, i din hule.....

Psyborg>> Har du prøvet at tage trip i skoven? Der er der i hverfald mange gode energier som kan sætte nogle positive ting igang i dig. Denne energi kan du så tage med hjem til det sted du bor og langsomt få vendt den negative følelse.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

yup har trippet i skoven, den tur i bussen jeg snakker om er 5 år siden - snart 6, men det var nu ikke fordi jeg følte det var ubehageligt syntes nu at det var meget fedt....

Min livsstil er ikke særlig fuckedup - jeg dyrker lidt hamp, hygger mig i mit hus sammen med damen og to katte - jeg går i skole såeh.... mon ikke at det er den lorte indelukkede bondeby jeg bor i som der er problemet.......... jeg er ihvertfald ikke fucked up..... længere...

En anden ting med de skovtrip der, man ryger squ altid så fucking langt ud og ringe uanset hvad fanden man har guflet...

Heheh... Ser du det som en god eller en dårlig ting? Det er vel positivt hvis man får så stor en oplevelse som muligt på en lav mængde stoffer? Det er vel både (relativt) sundt og økonomisk?

Ha ha ha! Fantastisk god bemærkning Psyborg . Jeg har tilladt mig at bruge den i min underskrift

Ja, skoven er nok en slags katalysator for den udvidede bevidsthedstilstand. Den virker også i sig selv -uden stoffer .

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Det behøver man vel ikke at være sprituel for at være?

*GG* Nej, men det har været noget af et skift fra min normaltilstand. Verden ER nu engang blevet meget mere fantastisk for mig.

Igår skete det så........ et underligt breakthrough i min pot-lammede hjerne - begyndte at fundere over at videnskab måske er magi - med det mener jeg: Dengang tilbage i de gamle dage hvor der var "magi" og magiske urter etc etc, der var mennesker måske en del mere kaotiske og noget sværer at kontrollere sådan rent samfundsmæssigt - så mon ikke at der var nogle indskrænkede kristne der tænkte at de måtte have styr på denne her flok lam-fighters og desbelievers og så fik de på en eller anden suspekt måde mennesket til at tro på at magien ikke fandtes og at det hele faktisk kunne bortforklares med nogle smarte ord og nogle endnu smartere beviser, mon ikke at det eneste de gjorde var at forklare magien på en ny og meget mindre indviklet og uforståelig måde, de forsøgte simpelthen at fjerne de store spørgsmål ved alle tænkelige ting, og de gør det stadigvæk. Igår mærkede jeg pludseligt noget, det føltes som en varme bølge nedad min rygrag som spredte sig ud i min krop og fyldte mig med en velvære og en selvsikkerhed om at verdenen faktisk ikke var blevet tømt for energi af mig, men at jeg simpelthen ikke længere lagde mærke til den lille detalje som der er ved alle ting, om det så er naturlige eller syntetiske, alting er faktisk altid i en eller anden form for bevægelse og det syntes jeg nu er meget fedt, sådan at genopdage noget man godt vidste var der men som man troede var blevet væk - så jeg ville lige sige tak til alt den gode respons som et eller andet sted nok har været med til at få mig til at åbne mine øjne ligeså meget som de plejer at være....

P.L.U.R til jer alle sammen.....

Magien findes ikke