Psychedelia.dk

Hej folkens.

Vil lige starte med at sige at de absolut værste oplevelser jeg har haft i mit liv har været på stoffer (Mine første ture på lsd (kun taget taz-mærker, og lsd25 en enkelt gang), mdma og 2CE).

Alle disse oplevelser har forløbet sig i den forgangne sommer...!

Det skal lige siges at min første og eneste tur(e) på mdma forløb sig på den måde at jeg sugede 2½-3 gram af det på tre dage, de sidste to dage sammen med 1½ gram syntetisk lorte cola, og den sidste aften kom der lige et halvt taz-mærke og en ordentlig bane amf oven i (bare lige for at krydre trippet ).

Anyway..

Ved godt der ikke findes noget endegyldigt svar på de spørgsmål jeg har, men håber der nogen som har erfaringer med sig selv eller andre som måske har været/er i samme situation som mig.

Som sagt var min første tur på lsd en meget grim og bange oplevelse, ihvertfald de første timer.. Trippet udviklede sig heldigvis til det gode efter noget tid (Var sammen med nogle goder venner som jeg kunne snakke med, og hjalp til jeg fik det bedre i løbet af aftenen)

Anden gang jeg trippede på det, var trippet også hårdt og til tider også meget ubehageligt..

Tredje gang var så på turen sammen med mdma´en..

Efterfølgende blev jeg til gengæld meget glad for syren.. Havde sommerferie så havde frit mulighed for at trippe i hverdagene også. Havde godt nok en enkelt ubehagelig oplevelse på det en aften, men jeg hælmede ikke. Var blevet vandt med det, og mistede derved også respekten for det. Vil skyde på jeg tog det 9-10 gange i den sidste måned af sommerferien.

Mit sidste trip var så for 5 uger siden..

Det skal så lige siges at dagen inden prøvede jeg 2CE, og gik totalt ned på det.. fik så ca 25mg diazepam for at få mig til at slappe af.. tænker så lidt på om jeg begik en stor fejl ved dagen efter først at fråde et helt taz-mærke (næsten lige da jeg vågnede) og senere to dråber lsd25 og 2gr hawaii svampe..? (havde jo stadig diazapammen i blodet, og alligevel tog jeg noget som skulle få min hjerne op og køre igen )

Anyway..

To uger efter mit sidste trip fik jeg flashback en aften hvor jeg havde røget mig rigtig skæv sammen med et par venner. Fandt først rigtig ud af det da jeg lå i min seng og prøvede at sove.. Måtte tænde fjernsynet i panik for ikke at blive skør i bolden.

En lille uges tid efter ramte det mig så igen.. Kørte rundt med en ven i byen i nogle timer hvor vi mange gange var ved at køre op på hospitalet.. Faldt dog ned igen efter flere timer med angst..

Min situation nu er utrolig svær at sætte ord på, men jeg prøver..

Kan ikke præcis huske hvor mange uger det har stået på, men mindst 5 uger..
Det visuelle ved lsd´en syntes ikke forsvinde.. Er jeg udenfor virker træerne grønnere.. bilerne skinner mere end de burde.. og her på det sidste er gulvet på badeværelset begyndt at bevæge sig lidt. Ligesom ordene også gør det når jeg læser. Hvis jeg koncentrer mig om at holde blikket på et bestemt punkt kan jeg dog styre det..

Det er lidt lige som om jeg går rundt med en kæmpe osteklokke om hovedet (kigger jeg på hvide ting er der sorte prikker, kigger jeg på mørke ting er der hvide prikker) dette er dog ikke overvældene, men det er der hvis jeg lægger mærke til det.

Men en af mine store bekymringer er dog også det her underlige tryk jeg får i hovedet fra tid til anden (dette har også taget til på det sidste).
Det er lidt ligesom om min hjerne forsøger at køre sig selv op til at være blæst igen

Syntes også jeg har oplevet forandringer når jeg har hørt meget psytrance (elsker fandme det musik) det er nærmest en lettelse for mig når jeg sætter det på (som om jeg er afhængig af det ) men noget tid efter er det som om hjernen reagerer på det på en ubehagelig måde, f.eks som det med det tryk jeg får i hovedet.

I starten var alt dette til at holde ud (det skulle jo nok aftage med tiden), men efterhånden er det begyndt at udvikle sig til en lang sej kamp.. og når det brænder på lider jeg virkelig under det.. er sku bange for jeg kommer til at miste forstanden hvis det bliver ved med at udvikle sig.. og det føler jeg det gør.. kan sagtens have dage hvor jeg ikke mærker noget til det.. men nedturene bliver værre og værre..

Vil også lige fortælle om en speciel oplevelse jeg havde for en uges tid siden..

Var kommet hjem fra træning om aftenen (Går til kampsport) har lagt mærke til at det visuelle ligesom forstærkes når jeg har trænet hårdt og/ eller når jeg er træt.. Men denne aften var jeg meget depri og ubehagelig til mode... lå i min seng og nåede til det punkt hvor jeg tænkte over om der er egentlig var noget som var behageligt.. nåede frem til at det var behageligt nok at ligge i sengen.. kom i et splitsekund til at tænke på en melodi i en sang.. det der skete næst kan bedst beskrives som om en ordentlig røvfuld glædeshormoner blev udløst i hjernen.. jeg blev nærmest blæst af det.. opløst.. og fald i søvn...


Skal jeg holde op med at træne når jeg nu bliver påvirket af det på
denne måde, eller vil det hjælpe mig i længden?

Skal jeg holde helt op med at høre psytrance eller musik i det hele taget?

Vil det hjælpe at begynde på medicin eller få psykologhjælp?

Vil jeg nogensinde komme ud af dette her, eller skal jeg leve med det resten af mit liv?

Håber virkelig der er nogen derude som kan komme med nogle svar eller råd.

Mange tak for jeres tid!

Hej Mahadva og velkommen til!
Det lyder til at du fået HPPD (Hallucinogen Persisting Perception Disorder) muligvis kombineret med et mildt tilfælde af post traumatisk stress. HPPD er når man bliver ved mad at have milde visuals selvom man ikke længere er påvirket. Det går vidst over i de fleste tilfælde efter noget tid. Jeg er ikke ekspert på området så du kan lige så godt selv læse noget om det..
Du kan prøve at gå ind på denne side som omhandler HPPD:
http://hppdonline.com
Ellers kan du også søge her på forumet, emnet har været oppe at vænde før..

Om du vil få noget ud af psykologhjælp ved jeg ikke helt. Men synes ikke du i første omgang skal begynde på medicin, selvom din læge eller psykolog måske råder dig til det. HPPD er vidst ikke en særlig kendt "lidelse" så det er meget muligt din læge/psykolog tror du har fået en psykose, hvilket det ikke lyder til..

Du behøver ikke holde op med hverken musik eller træning da det ikke har noget at sige. Jeg ved ikke om du ryger hash? Men hvis du gør, ville nok være en god ide at holde helt op det næste stykke tid..

Takker.
Vil lige prøve at se på linket..
Har ikke fået psykose, men har vidst været på grænsen til det.
Har røget rigtig meget hash, men tør simpelthen ikke mere..
Prøvede at ryge her få nogle dage siden, og det fik hallu´erne til at blive meget kraftige..
Mener også mine flashbacks skyldtes jeg var skæv, eller havde været skæv dagen før.

Det er vel din hjerne der er så stresset og overbelastet pga den noget hyppige indtagelse af bevidsthedsudvidende stoffer. Jeg behøver vel ikke fortælle dig at du skal trappe ned?
Ej men for fanden, du må love at passe på! Mht. MDMA doserne du har taget, så lyder det helt hen i vejret! Og hvordan var din LSD/svampe combo? Var det et godt trip? Fordi en ubehagelig oplevelse i form af f.eks. badtrip kan jo godt forudsage små flashbacks.. Som f.eks. visuals osv efter hvad jeg har forstået.

Må indrømme det først var efter jeg spiste svampene der begyndte at ske noget (tror det var pga diazzepammen som stadig var i blodet fra dagen før) men trippet i sig selv var ikke et badtrip, bare sådan stille og roligt.

Men grunden til jeg overhovedet fik det diazzepam var jo netop pga et badtrip på 2CE´en..

Har også været indvoldveret i et rimelig voldsomt biluheld for et par måneder siden. Ved ikke om det kan have en finger med i spillet..?

flashbacks er vel i grund og bund udløst af en traumatisk oplevelse...
har selv haft det med de visuelle forstyrrelser og det er gået væk igen, men kom frem til at det ik er forstyrrelser, men noget vi alle kan se men bare aldrig har lagt mærke til

_________________
http://www.soundcloud.com/confusionintrusion

Det lyder på mig som om du bare har haft lidt for travlt... Psykedeliske stoffer og musik er nogle dejlige ting (nærmest guder for mig) men som med alt andet skal man ha det tilført løbende, for at man udvikler sig/ optager det "normalt". Psychedelic Trance er ofte langt fra virkeligheden (out there) og gør det måske ikke nødvendigvis nemmere for en at forholde sig til "den virkelige verden".

Jeg kan sagtens nikke genkendene til dine oplevelser med "hallucinationer" og overdrevet fokus på hele opfattelses apperattet i tiden efter trips, fra mine "unge" dage. Det hele vil fortage sig over tid (mange måneder), men det er essentielt at du holder igen med hallucinogenerne, indtil videre... Jeg oplevede en slags indre accept af at tingene nu bare var lidt dybere end jeg tidligere havde troet, og har efterfølgende ikke haft "problemer" eller ubehag forbundet med mig selv. Jeg overvejede også at søge psykolog hjælp fordi jeg troede jeg sad fast i et trip... Jeg har indset at det var min hjerne der skulle udvikle nye metoder til at forstå/håndtere mine oplevelse af verden omkring mig, og jeg er glad for at jeg ikke lod mig glide med ind i illusionen om at jeg var blevet "syg".

Jeg er nærmest inkapslet i psykedelisk trance musik dagligt, og indtager også hallucinogener ved lejlighed. Den mængde af stof og mangel på respekt for samme du har udvist viser dig bare hvad der sker hvis man ikke passer lidt på... Det er ikke langt fra (bortset fra coke og amf) noget jeg ville kunne hapse i dag... men stadig virker det lidt vildt, især ud fra din noget haltende oplevelser. Hvis du har direkte ubehagelige oplevesler med LSD, skal du ihverfald holde igen med det, indtil du er helt sikker på du har lyst/evne til at komme igennem det (IKKE LEGETØJ).

Håber at du kan bruge lidt af mine erfaringer med disse ting og alt hvad jeg skriver ikke bare er muggen ræv i øregang... Undskyld de mange "'er
-Zozo

Har nu læst andre indlæg der handler om netop HPPD, havde før søgt efter emner der mindede om mit, men havde bare ikke kunne finde dem

Har også læst om HPPD inde på hppdonline.com og er nu ved nå frem til at det nok er det der er problemet.. det eneste jeg tænker på nu er om det så er det som varer hele livet, eller det som går over igen..

Jeg er vel nødt til at vænne mig til denne situation.. ellers kommer det til at knække mig.. hvilket jeg selvfølgelig ikke håber det gør..

Takker alle for deres indlæg..

Hej Mahadva

Tak for din lange ærlige post.
Som flere af de andre har pointeret har du haft lidt for travlt, med at lamme dig i diverse kombinationer, -specielt dit trip med MDMAén virker respektløs og formålsløs (både over for LSDén og MDMAén). Jeg håber du har instillet dit forbrug af ALLE stoffer ind til videre (lidt alkohol skader dog ikke hvis det kun er lejlighedsvis).


Det virker ikke som om du har sat dig ordentlig ind i hvad det indebærer at tage på psykedeliske rejser. For det første skal man have RESPEKT for stoffet. Dvs. hvis du får et såkaldt "badtrip" skal du ikke bare bedøve dig, kun for at tage et nyt trip næste dag. Et trip som går dårligt skal bearbejdes og oplevelsen absorberes i din bevisthed, inden du tager dit næste trip. Ellers kan du være sikker på at få en røvfuld senere!

Det virker som om du kun tror at trip er til for fornøjelse og det er langtfra sandheden. Et trip kan være vældig fornøjeligt ja, men prøv at tænk på hvad ordet bevidsthedsudvidelse egenlig indebærer: Du udvider det felt i dit sind som er bevidst, og dermed får du adgang til områder i dit underbevidste som du ikke før var bekendt med. Dette vil medfører at en strøm af underbevidst information bliver tilgængeligt for dig og kan du af en eller anden grund ikke "sluge" det du bliver præsenteret for, får du et "badtrip". Personligt mener jeg ikke at der findes noget badtrip, - det handler alt sammen om hvordan du modtager det du ser. Man kan gå igennem helvede på et trip, hvis man er indstillet på at aksepterer alle sindets grimme og frastødende følelser og bare "glide igennem".
Det som er sket for dig er at du har fået dit trip "galt i halsen" - dvs. du har ikke fået absorberet det ordentligt, og det sidder fast i dig som en klump i halsen der ikke er blevet slugt. Derfor er det selvsagt dumt at tage endnu et trip i håb om, at det må gå bedre.

Nå, har ikke mere tid nu, men vil godt skrive lidt om HPPD senere. Det er nemlig noget du sagtens kan lærer at leve med og faktisk sætte pris på! (har det selv )

Håber du kan bruge lidt af det jeg har skrevet .

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Jeg er desværre nok nødt til at give #1 ret

Det lyder lidt som HPPD, her er et par råd:

Spis sundt, æd vitaminer.

Motioner, så du bliver rigtig blæst, jeg ved det lyder underligt, men det er en lang process, du får arbejdet noget af lortet ud af psyken, og giver hjernen et par slag der ligeså stille løsner op for nogle af symptomerne.

Lev, lad være med at tænk over det, jo mere du tænker over det, jo mere du læser om det, jo mere paranoid bliver du, og jo stærkere bliver dine symptomer.. Hvis du "tvinger" digselv til ikke at ligge mærke til det, så bliver det mildere.

- Jeg vil ikke sige at det er fordi jeg ved hvad jeg taler om, men de råd har hjulpet mig meget, jeg sidder ligenu og kan kun se den tekst jeg skriver, omkring kanten af skærmen flyder en hvid/blå kant, og alting er fyldt med sne.. Når jeg går i seng bliver jeg fysisk dårlig, får angstanfald og kramper. Til tider hører jeg "knas" for det indre øre (et par gange om dagen) jeg kan ikke forholde mig til dybte mere (selvom jeg kan se på begge øjn) min fornæmmelse af tid er forsvundet, jeg kan ikke koncentrere mig længere tid af gangen. Jeg forstår ikke ret mange ting mere.. Jeg har været stoffri i over 2 mdr.

Held og lykke til dig

HPPD kan du sagtens lære at leve med. Som så meget andet der kan opleves som ubehag fra trip, er HPPD angstrelateret, -dvs det bliver forstærket af din angst og paranoia.
Jeg har selv haft HPPD siden mit første LSD trip. I hverdagen ser jeg det ikke, men kan godt skifte fokus og se det hvornår jeg vil. For mange år siden flippede jeg ud over det, og fik angstanfald, men idag modtager jeg det som en del af mig selv, og kan endda finde det ganske underholdende. Når jeg ligger i sengen inden jeg falder i søvn, oplever jeg også trip-tilstande med visuals. Disse tilstande holder jeg meget af.
Det kan være voldsomt grænseoverskridende at bevidstheden som man kendte den, ændrer karakter på den måde, men tro mig, hvis du bliver istand til at aksepterer at din bevidsthed har fået "flere farver" vil du kunne leve fuldt ud lige så funktionelt som før.

Jeg deler HPPD op i to slags visuals: '

-Der er de pulserende og "strømagtige" visuals, som ofte provokeres af angst/frygt. Aksepter dem, drænes de for energi idet du holder op med at "skabe" dem.

-De "rolige" smukke mønstre som dannes når du lader opmærksomheden synke ned til det emosionelle plan og som minder mest om det behagelige fra trip. Disse visuals kommer når jeg føler mig rolig og godt tilpas og kroppen er afslappet.

Jeg ved det er svært at give slip på angsten hvis den først een gang er vågnet, men den kan blive til en god udfordring at lære at fordøje. At gå ind i angsten istedet for at blive bange for den, vil langsomt neutraliserer den. Det nytter ikke at bortvise den, det vil den blot vokse sig større af.

Håber du kan blive lidt inspireret af min erfaring. Jeg ved at vi alle er forskellige og der findes sikkert lige så mange veje ud af angst som der er mennesker til.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Vil give fanny ret i det hun siger, jeg "lider" osse lidt af evigheds HPPD, hvis jeg sidder og kigger på en ensfarvet overflade kan jeg let fremprovokere pulserende mønstre, desværre er farven begyndt at falme meget, måske fordi jeg ikke har indtaget hallucinogener i et stykke tid, men der er ikke noget at frygte osse selvom at det virker hammer-skræmmende - jeg var selv meget bange for det i starten, men der var det osse rigtig galt, det varede i omkring 6 uger, de første 14 dage var de værste fordi jeg til tider ikke kunne finde ud af om jeg var vågen eller om jeg drømte, men det var fordi at når jeg sov så var mine drømme så realistiske og levende at jeg ligeså godt kunne have været vågen, jeg så mønstre opad vægge, henover lofter, displays fra mit hifi farede rundt i rummet hvis det var mørklagt, risten i min ovn blinkede heftigt, det var faktisk som at være på trip, bortset fra at man selv skulle sende hjernen ud i friheden, men det kan man osse godt, man behøver ikke LSD for at gøre sig fri, men det hjælper...........

BUT HAVE NO FEAR....

forresten, efter 6 uger begyndte jeg at ryge vold meget hash fordi jeg efterhånden var træt af alt det bevægelse, det virkede, men det betyder ikke at det virker for dig, det var en chance jeg følte jeg tog....
Men stesolid er godt hvis man er angst..

Stesolid virker rigtig godt hvis man er angst, men det er en dårlig løsning hvis angsten er længerevarende. Stesolid er vanedannende og symptomerne på stedsolid-abstinenser er.... angst. Derfor er der mulighed for at komme ind i en rigtig ondsindet spiral hvis man forsøger at fjerne angst på denne måde.

Derimod kan stesolid/valium virker godt hvis man er havnet i et akut badtrip med panikangst.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

da jeg var mindre og jeg lå og skulle sove så jeg altid prikker i alle regnbuens farver, det er efterhånden næsten væk kommer dog lejligheds vis igen vis jeg er stressert, og eller har søvn underskud, så kan jeg nemt se især røde prikker der svæver rundt for mine øjne. alting bliver også engang i mellem sløret og opløst i pixels, så jeg ser alle farver i en væg feks. for sig selv. har aldrig opfattet det som noget unormalt

Hmm, jeg kommer lidt sent ind i denne tråd. Men det er for mig klokkeklart at du har lammet dig alt for meget - og i processen ikke helt taget dig tid til at fordøje alle de indtryk og oplevelser du har haft + indsigten i dit eget liv, og problemer, og nogle hints til hvad der måske kan ændres...

Og jeg har selv tilbage i 1998 haft samme symptomer som dig, hvor hash reaktiverede et massivt svampe-badtrip og deraf udløst depression, og forværrede det hele. Dengang fik jeg det også underligt af at høre psytrance. Min psykiater ordinerede mig en daglig lav-dosis antipsykotisk medicin (Fluanxol Mite) og det hjalp ret godt ... Og så bad han mig lade være at høre psytrance, ikke se for skræmmende / udsyrede film, osv osv - og det viste sig at være gode råd.

Det tog mig et års tid eller to at blive helt "rask" men har det fint nu;-)

Summa summarum: Du har brug for en pause, hvor du finder jordforbindelse, og finder ud af hvor du står i dit liv pt - og hvad du kan gøre for at (re)integrere dig selv.

Når du så efter en længere sådan periode har fået styr på det meste, kan jeg anbefale et relativt mildt trip, f.eks. svampe, som gerne skal gå 100% godt - det vil hjælpe dig helt på plads / integrere dine tidligere psykedeliske oplevelser, og vende dem til noget positivt. Men du skal være 100% klar før du gør det ...

Ja - som symptombehandling. Men ikke som en løsning. Tiltagende angst skal behandles, ellers kan det udvikle sig og blive endnu værre. Angst er et faresignal, som man skal lytte til og konfrontere, et skridt af gangen. Stesolid eller benzo'er til behandling af angst hører det forrige århundrede til

hey..
jeg har / haft samme problem.. mit kom ifølge af et badtrip på svampe og for meget XTC.
jeg fik stærke virsuals. og ser stadig lidt når jeg er træt. eller træner.
det er nu 6 måneder siden. jeg har hverken rørt tjald eller stoffer.
det er tilgengæl også ved at forsvinde.

men som der bliver sagt her i tråden. det er noget hjernen skal udarbejde. og lære at accepter. så lægger man nemlig ikke mærke til det.

jeg er stadig igang med at udarbejde mit sidste badtrip. og håber jeg snart kommer over det.

men held og lykke frem over. Du skal hvertfald nok komme over det, hvis du ikke fokuser for meget på det.