Psychedelia.dk

Arpheus: Måske har DR-D bare aldrig ramt bunden

Booty-Lone: Netop det med gode og dårlige dage tyder nemlig på maniodepressivitet eller bi-polar som det bliver kaldt idag.

En anden ting - at have det skidt mentalt - får et badtrip til at ligne en tilstand der er mere tiltalende - så til de trippere der sidder derude med nogle badtrips i bagagen og dømmer udfra dem, mht til at have det skidt mentalt that is, stop det - et badtrip er stadigvæk bare et trip - det andet er virkelighed - og er langt sværer at håndtere - det meget svært at sætte ord på - men det nok fordi man ved at folk har den der latterlige "TAG DIG NU SAMMEN" indstilling..... jepperdi... håber ikke det er de samme mennesker som går ind for lighed i samfundet - fordi så har de sgu lige skudt underlivet af sig selv.... sådan rent mentalt...

Jeg har haft en periode hvor jeg ikke følte at jeg var noget værd, alt gik adhelvedes til og jeg kunne lige så godt have fundet på at finde et reb, på daværende tidspunkt.

NÅR JEG KOM HJEM FRA ARBEJDE ELLER SKOLE, satte jeg mig bare og tudede.

Men jeg havde stadig et arbejde, jeg gik stadig i skole, jeg fortsatte stadig mit liv. - Jeg besluttede mig bare for, at jeg ikke ville fortsætte i flere år sådan, og i så fald tage kniven.

Men tingene blev bedre, fordi jeg blev ved med at holde fast i mine pligter. Pligter der var uoverskuelige, pligter jeg langt fra gjorde godt nok(pjækkede lidt fra skole og arbejde, men ikke i en grad hvor det gjorde noget videre) - Det var blot et halvt år til et år, hvor jeg blev nød til at huske på, at jeg MÅTTE TAGE MIG SAMMEN.

Idag smiler jeg. Tak til alle de mennsker, der husker folk der ikke har det helt godt, på at de bliver nød til at tage sig sammen.

Godt for dig :- )
det godt at høre at det trods alt går nogle mennesker godt.

Ja, flot.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Så du var slet ikke rundt om myndighederne?

Hvis han ikke var, kan man jo kun sige heldigt for ham.... I nogle tilfælde that is.....
Personligt har jeg lige fået en ny bumserådgiver he he - men enten er hun varm på mig, eller også er hun bare et rart menneske ihvertfald så det da mig hun er interesseret i at hjælpe - men det kan også have noget med min superb læge at gøre.... ved det sgu egentligt ikke - måske kan det være noget med at man efterhånden har accepteret at adhd ikke er en sygdom som forsvinder når man bliver voksen, men en forandring som er vedvarende....

Mangler bare lige at kvitte den fede på daglig basis, med tanken om adhd forandringer i ens kranie, så er den fede nok ikke lige det korrekte valg at smide i kraniet every fucking day.....

Men systemet stinker stadigvæk for de fleste der sidder i det - nogle steder stinker det mere end andre - jeg har selv været igennem den ondskabsfulde katana kommune blender maskine - men efter et stykke tid på almisse løn og projekt slave, så er jeg altid blevet fucking træt af bumselivet og derpå fundet mig noget andet lave - noget hvor arbejdet har passet med lønnen... Indtil systemet så finder ud af jeg har adhd og måske andre af de "sygdomme" som til tider følger med adhd. Så det lige pludselig noget helt andet med hvad man skal - f.eks bestemmer jeg næsten selv hvad jeg vil, fordi pludselig er det psykisk den er gal og ikke fysisk, hvor jeg jo praktisk talt intet fejler.

Vil lige indskyde at de gange jeg har klaget over idioterne har jeg alle gange på nær en, fået min ret og den ene gang, vidste jeg godt var et skud i tågen - så det bare klage til nævnet, eller hvad det nu kan hedde i dag, hedder garanteret stadigvæk det sociale nævn og hvis lovene ikke er overholdt - så bliver det rettet til så de passer - men når man så har lavet sådan en klage, så skal man så heller ikke gå på bagbenene når de forslår en noget, eller afvise det med det samme, fordi hvis man gør det, så GIDER man fra naturens side jo ikke særlig meget.

PT sidder jeg i en periode hvor jeg holder mig for mig selv og kun ser de nærmeste venner, har ikke det vilde lyst til at skal ud og lave noget, men ved jo godt at det fucking ikke holder at gøre sig asocial på den måde - det ikke sundt for ens væsen så derfor er jeg praktisk talt med på alt der kan få mig lidt ud nogle steder jeg ikke har været og bare lave et eller andet nyt. Hvis man ikke er ligeglad med hvad man laver - jamen så er det nok det forkerte samfund man lever i og hvis man ikke gider dele samfundets indstilling til etik og arbejdsmoral... Så skal man nok overveje ikke at søge hjælp hos et system i et land, hvor noget som arbejde ligger i højsædet. Tror at systemet var ment som en hjælp til selvhjælp og ikke en - jeg-har-det-lidt-skidt-så-gider-ikke-noget-men-gider-godt-ha-penge-og-hygge-mig-tage-stoffer-feste-og-være-anderledes-bare-jeg-ikke-skal-lave-noget nassekasse. Det der nok bare en del mennesker der har misforstået grueligt og nu sidder de og fatter minus af et system som faktisk fungerer som hjælp til selvhjælp.... Hvis man ikke kan udføre 37 timer om ugen, men måske kun en 12-15 timer, jamen så der flexjob med tilskud, sådan at arbejdsgiveren ikke taber noget ved at have en til at gå som ikke arbejder fuldtid - men det kræver man selv gider - alt kræver man selv bare gider lidt.

Hvis f.eks ens sociale angst er så slem, at lægen siger man direkte vil få det skidt og det kan være farligt for en psykisk at færdes igennem f.eks en storby alene - BANG sygetransport - der kommer simpelthen en taxa efter dig, kører dig derhen hvor du skal være og hjem igen når du er færdig - det kan endda være den samme chauffør der kommer hver dag, sygetransport chauffører er anderledes end normale taxachaufføerer, de er det lidt mere service mindede, mere åbne og forstående osv - derfor de arbejder med hvad de gør. Men det kræver så man gider at tage kontakt til nogle nye mennesker, ens privatchauffør og nogle andre mennesker på projekt"indsæt navn" som temmelig sikkert har det slemmere eller ihvertfald ligeså slemt som en selv... Det kræver bare man GIDER.... og gud hvor hører jeg tit folk sige de ikke gider det ene og det andet, det der og det der... men har også mødt mennesker der er så smadrede psykisk pga det ene og det andet, som kan bryde sammen i gråd over den mindste negative følelses påvirkning, altid kigger ned i jorden når de går rundt i byen og aldrig klær sig sådan at folk lægger for meget mærke til dem... men de går stadigvæk ude, de gør stadigvæk ting for dem selv ganske enkelt fordi de GIDER.... men hvis de ikke gad, ja så sidder de som dem der ikke gider og heldigvis for alle os andre - så skal vi ikke have en skid respekt for folk der ikke GIDER.......

Thumbs op til psykisk belastede mennesker som GIDER
FUCK dem som ikke gider.

Har du en diagnose eller flere? Måske kan du tage ud og holde foredrag for mennesker med svære pskykiatriske diagnoser som skizofreni, bipolar lidelse eller kombinationer af flere diagnoser og fortælle dem at de skal tage sig sammen og de selv har et ansvar. Det vil de sikkert blive meget taknemmelige for og du vil sikkert kunne hjælpe rigtig mange.

Nogle mennesker har brug for et spark i røven, andre har fået for mange...

Der er tilsyneladende en del mennesker (selv i lande som USA, der er gode til det med stokken) der bare bliver liggende i rendestenen, uanset hvor meget man lader dem i stikken og kaster det kollektive ansvar fra sig. Ansvaret er ens eget, men jeg mener også man har ansvar for hinanden...

Iøvrigt stiger antallet af førtidspensioner i alle de vestlige lande uanset hvor dårlige de sociale systemer er....

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

For nogle hjælper det at have sine daglig pligter og slæbe sig til at lave dem. Andre igen går ned med stress oveni.
Og når man prøver igen og igen, sparker sig selv, andre sparker en, så ender man med kronisk stress og så kan man bare ikke mere og bliver bare sygere af kravene om at tage sig sammen og sprkene i røven.

Det er da meget godt spiffeh at du klarede den, men du skal tænke over at det ikke alle der fungerer lige som dig. Engang kunne jeg det samme, men så fik jeg det værre og så er det bare ikke længere rart med det system.

Opis: Det system du snakker om, er altså det samme system som pt er igang med at hjælpe mig i hoved og røv - ikke fordi jeg vil være kongen af fuckups - men det sgu efterhånden snart tæt på jeg er det IMO.

Deres krav til mig er: Jeg går til mig læge og finder ud af med ham og jeg skal til psykolog eller psykiater - derefter skal de have en diagnose på hvad fuck der nu er i vejen med indersiden af mit kranie - Indtil videre er alle sikre på ADHD og jeg er selv ret sikker på jeg også er bipolar enten virkelig bad eller også er jeg bare superstresset oveni den ADHD jeg temmelig sikkert har.

Derefter er deres krav at jeg skal igang med et eller andet, ingen der siger det 5 dage om ugen, hun snakkede om 2 dage eller noget - alt efter hvor slemt mit kranie har det.... hvis jeg så selv kunne få lov til at bestemme, så vil jeg egentligt helst igang 7 dage om ugen på en eller anden kunsthøjskole - men det jo lidt en drøm - det mange penge de skal smide i hovedet på en, uden at vide om man er i arbejde bagefter.... Men fremtiden bringer som regl altid godt.

Jeg er ikke blevet bedt om at tage mig sammen og syntes det lyder ekstremt underligt at man skulle gøre det i aalborg da jeg sidste år havde et meget skitzofrent bekendtskab med en tøs.... Hun fik da i hoved og røv af kommunen, gør hun vist stadigvæk og sjovt nok - så var det også aalborg....
Undskyld jeg spørger og du behøver ikke svare - men opis - hvor mange år har du siddet hjemme med psykisk sygdom?

Jeg kan slet ikke genkende det system, der er ved at hjælpe dig i hoved og røv. Nu skal de ha dig diagnosticeret og så skal de ha testet din funktionsevne. I kbh. er der mange eksempler på, at den udredning kan tage helt op til 5 år, hvor man er parkeret på kontanthjælp. Først skal man diagnosticeres af en speciallæge, så en mere og en mere. Det kan ske flere gange. Derefter sender de folk, der er indlysende svært handikappede i arbejsprøvning på arbejdsprøvning. Vi taler om folk der er svært syge og som får en voldsom forværring af deres tilstand fordi de skal hives gennem alle mulige foranstaltninger.

Det bliver interessant at høre om de bliver ved med at være så forstående i din kommune. Får du bevilget fleksjob, så er der ikke mange af dem. Bliver du fyret fra et fleksjob, så kan det være svært at finde et nyt. Mange af dem der har fået bevilget fleksjob er på kontanthjælp i dag. Man kan iøvrigt ikke forsikre sig mod arbejdsløshed når man er berettiget til fleksjob.

Det bliver spændende at høre hvordan det går, så vi kan få en tilbagemelding på hvordan det sociale system arbejder i din kommune.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Jeg har siddet på et værelse i 5 år.
Så spørger du nok hvorfor jeg ikke gør noget, det skal jeg lige svare på. Jeg tør ikke, jeg har angst.
Jeg tør ikke at ringe nogle steder, selv venner og familje har jeg svært ved at ringe til, og tit tager jeg ikke telefonen når de ringer til mig.
Jeg tør ikke at gå ud, fordi jeg er bangen for at himlen skal falde ned over mig.
Jeg tør ikke at være blant andre, det vil sige, heller ikke folk fra komunen og deres møder

Så alt det som du synes de er så behjælpelig til, det kan jeg ikke stille op til.
Jeg kan ikke arbejdsprøves, jeg er for angst.
Jeg kan ikke møder på komunen, det er jeg for angst til.
Det sidste sted jeg har været er sind daghøjskole, 10 timer om ugen. Jeg blev smidt ud da jeg ikke ringer afbud når jeg er blev så angst at jeg ikke turde at gå ud af døren, og ja, jeg turde heller ikke at ringe ind og melde mig syg.
Jeg kan stadig ikke gå ud medmindre jeg er heftigt påvirket. Desværre er de ikke så vilde med at man kommer påvirket til aktvering eller møder.
Jeg er på kontanthjælp og har så heller ikke råd til at være så påvirket hele tiden.
Lige nu træner jeg i at bare gå ud af døren og rund om blokken, uden at være påvirket. Jeg gør det om natten, for så er der ingen folk og jeg kan ikke se himlen.

Så alle de ting du "bare" skal for at få hjælp er helvede for mig. Jeg er glad for at du ser det som en nem ting og kan gøre det og stille op til deres krav. Jeg håber det bliver ved med at gå godt for dig.

Hvordan køber du ind?

Har du ikke lige været på nibe festival?

Jeg køber sjældent ind, når jeg gør så er det mad som holder i lang tid, frysemad og dåsemad. Og som regel er det i butikker som har åbent sent om aftenen. Desværre kommer jeg ofte hjem med underlige ting, da jeg er for påvirket til at huske hvad jeg skal have, eller for angst til at finde ud af hvad jeg laver i butikken.
Jo jeg har været til nibe festival, men der kan jeg gå bottet af hele tiden, mega påvirket. Men halvdelen af tiden sidder jeg i mit telt og jeg kan for det meste kun være på de små sener. Men festival klarer jeg med robbere, amf, den fede og sprut, sådan kan man ikke gå hele tiden, desværre.

Opis det undrer mig at du kan få dig selv slæbt helt til nibe for at tage til festival - var det ikke svært bare at gå rundt om blokken?
Undskyld jeg siger det, men kan fandme godt forstå at kommunen ikke vil hjælpe dig ret meget når du sagtens kan rende til festivals men ikke møde op i aktivering eller andre ting...

Overvejet at du burde indlægges og så få dig noget medicin der kan fjerne de der vrangforestillinger - som f.eks zyprexa - de vil sikkert virke ret godt i dit tilfælde - gør dig helt numb og isoleret fra verdenen... Det du har gang i der er jo ikke sundt for noget og din indstilling sucks IMO - du kan da ikke forlange at du kun skal det du synes er fedt og hvor du kan være bobbet af og når du så ikke kan være blæst så verdenen noget lort - kan du ikke selv høre den er slem?

Men hvis du nu møder op på kommunen, skide bottet af, med en seddel du har skrevet hjemme fra hvor du skriver at du kun kan gå ud, helt bottet af og ikke tør noget - med din adresse, navn og telefonnummer, hvis du nu skulle ende med at løbe skrigende ud fra kommunen - ellers ved jeg du kan sende sådan et brev med posten, med en email - måske endda få en til at aflevere det for dig - altså mulighederne er mange og når du har det sådan som du har det - og du fortæller dem det - så hjælper de dig - det ved jeg og hvis du siger de ikke gør - jamen så er vi ude i at det er noget BULL du sidder og lukker ud og hvis det ikke er tilfældet det er noget bull - er jeg da ret sikker på at en vilkårlig person fra boardet nok skal hjælpe dig med at skrive en klage til det sociale nævn - de gør nemlig noget - thats for sure og hvis det så er at de også bare lader dig gå eller behandler dig forkert - jamen så går man skridtet viderer og sender klagen helt til ministeriet - når den når derover og de opdager sådan noget - så enten ser de stemmer eller også er de gode af hjertet - Either/Either så sker der noget - men personligt tror jeg ikke på ret meget af hvad du siger - det minder mest af alt om noger du sidder og blæser op og egentligt ikke er så slemt - især fordi du er så god til at forsvare dig. Og da man jo kan se du intet problem har i at skrive på internettet er det vel bare at fatte at skrive en email til det sociale nævn, sjovt nok kan man også klager vha E-POST, som er det samme som normal post i dagens danmark - så drop lige at skriv de 3 næste posts - skriv en klage og så skriv nogle flere posts - keyboardet er du da ihvertfald ikke bange for - thats for sure. Og det her er sagt i en god mening - intet ondt her. Så hvis jeg lyder negativ eller noget, well bad shit - "det sådan jeg snakker der jeg kommer fra".. LOL (og det lol er til det i "" )

Arpheus: Tjaeh, der nu også mulighed for revalidering og diverse andre ting - men at bliver parkeret på bistand i 5 år - det ikke så slemt - det er et kreativt åndehul og chancen for at lave alle tiders omgang sorte penge.... Dog ved jeg at jeg ikke bliver parkeret nogle steder. Jeg klager dem ned i knæ - som jeg plejer og det uanset hvilken sindstilstand jeg er i, trådt på, finder jeg mig aldrig i og gør altid noget ved det - nogle gange har man egentligt bare ikke lyst til det - men gør det alligevel.... Og det selv når man ikke kan færdes rundt alene og føler sig pisse utilstrækkelig, selvom man godt kender følelsen af ikke at være det.... Det hele er jo bare psykisk mindfuck, kemikalier der fucker rundt i ens hjerne - meget mindre spooky end et bad lucy trip, men til gengæld meget meget længere - men princippet er det samme, få styr på hjernens kemikalier og du har styr på dig selv.. faktisk er det en kamp imod ens eget sind og hvis man ikke er stærk på de rette punkter, så det intet problem for en selv, at få en til at ramme bunden totalt - man er jo sin egen nemesis aight.


P.L.U.R

Ja, du lyder også som om du har godt styr på dig selv og det hele og som om du kender det sociale system i hele dk ret indgående. Jeg undrer mig over alle de klagesager der er i Kbh. og de henstillinger jobcentrene får fra borgerrådgiveren i deres årsrapport, som jobcentrene ikke retter sig efter. Jeg undrer mig også over den fornyligt offentliggjorte undersøgelse, der viste, at sagsbehandlere over hele landet føler sig nødsaget til at bryde loven i deres arbejde.

Hvis det hele bare er psykisk mindfuck (hvad jeg i grunden giver dig ret i) så synes jeg du skal få dig et arbejde, tage dig sammen og få styr på kemikalierne i din hjerne, så du ikke nasser på det sociale system i DK...

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Child of Aum:
Klage systemet er noget lort. Man skal klage til den samme som sidder og træffer beslutninger. Sidst da jeg var godt i gang med klagerne, fik jeg at vide at så måtte de heller begynde at kikke på min datter også. Så hvis man holder af sine børn, så holder man alså op med at klage. Jeg holder meget af mine børn og vil hellere at det går ud over mig end mine børn, de har lidt nok og gør det stadig, men bedre at hun i det mindste har sin far end slet ingen. Systemet straffer en for at klage og er man alene så er det begrænset hvad de kan gøre, men har du børn så kan man virkelig blive presset af systemet.

Du undrer dig over mange ting og det kan jeg godt forstå at du gør, for du har ikke forstået ret meget af hvordan tingene hænger sammen når man har angst. Så du må fortsætte med at undre dig over at jeg kan ting når jeg er bottet af og ikke kan når jeg er klar i hovedet.

Mails og så videre duer ikke for de svarer ikke på dem men indkalder til et møde, så er jeg lige vidt.

Du har vist ikke forstået at jeg har prøvet alt hvad jeg kan og jeg kan ikke mere, så er den ikke længere. Det er ikke dovenskab eller ugidelighed. Ej heller mangel på vilje, for jeg vil mere end noget, bare kunne have mine unger på besøg eller gå i svømmehal eller andre ting med dem, men jeg kan ikke have mine unger mens jeg er totalt bottet af.

Ej heler kan jeg møde op på komunene bottet af, da det bliver stemplet og ikke forstået. Jeg har ikke brug for at forklare dem nogetsomhels, der er papirer på det hele, men de væljer selv hvilkne papirer de føljer eller ikke gør. Jeg har sågar haft min læge med til et møde, for at fortælle dem at jeg ikke havede et misbrug ,men at den morfin jeg fik var en del af behandlingen og at han ikke havde opfattelse af at jeg havde noget misbrug, men at jeg var gang i selvbehandling og han kunne ikke give en bedre behandling.
Alligevel blev jeg stemplet som narkoman og bedt om at hendvende mig til et behandlings center der ikke ville indlægge mig da de heller ikke kunne se noget misbrug da jeg fortalte om hvordan jeg brugte morfinen og den fede.

Jeg har papirer på at det ikke er mig der har skyld i min søns problemer. Papirer på at han har taget skade af den adskillelse de har udsat ham for. Men de gælder ikke i deres øjne, de henviser bare til gamle papirer en komplet rødstrømpehippi uden kopetancer har lavet på familjen.
Hendes raporter er fyldt med fejl og antagelser hun ikke må lave. Hun har dømt os ud fra hendes moral og har ingen grundlag for de udtaleser hun har lavet andet end hendes egen sippethed og vildledende oplysninger.

De gange jeg har haft mine papirer med har de ikke engang gidet at kikke på dem, med begrundelse af .. ja de viste nok godt hvad var galt med mig og behøvede ikke flere papirer da de ikke havde tid til at læse dem. De blev direkte sure over at jeg antydede at der var noget de havde misforstået og bagefter stoppede de den socialpædagoiske friplads jeg havde til ungerne. Da jeg klagede og fik ret, stoppede de min kontanthjælp i stedenfor og det tog mig 2 måneder inden jeg kunne få ret i at jeg var berettiget til kontanthjælp. Så stoppede de min ansøgning om at komme på observation på et familjested, men da var jeg færdig med at klage of samtidtig fik jeg at vide at de blev nødt til at kikke på min datter hvis jeg fortsatte med at klage over alt.

Her i dag er det min søsters fødelsdag og jeg har været ude og besøge hende. Nu er de andre taget ud og bowle og jeg er blevet kørt hjem da jeg ikke kan gå sådanne steder. Det er ikke fedt altid at blive holdt udenfor hver gang familjen skal noget sammen, men det er betingelserne for mig, så længe jeg har det sådan. Mens de andre har det sjovt sammen sidder jeg hjemme og tuder over at jeg ikke kan være med og sammen med dem. Det er sku da ike sjovt og ej heller for sjov at jeg ikke kan tage sådanne steder hen. Det er det værste ved det her, at man ikke kan være sammen med dem man holder af og det meste af tiden sidder alene og ensom tilbage. Jeg ville så gerne at jeg kunne tage med dem, men det kan jeg ikke og det ville ende med at ødelægge min søsters dag, da jeg ville ende med at få angstanfald og de skulle til at passe på mig og få mig hjem midt i det hele. det er ikke noget jeg væljer at have det sådan. Hvis valget var mit, tog jeg med og havde det pissesjovt sammen med min familje, men vajlet er ikke mit længer, jeg er blevet for syg til at styre angsten, den styrer mig. Det er det jeg skal have hjælp til, at få kontrollen igen, for jeg kan ikke gøre det selv og det bliver ikke bedre af sig selv.

At jeg kan forklare mig skyldes at jeg har gjort det igen og igen og igen, overfor folk som dig der ikke fatter en papand af hvad folk som mig må igennem, det er øvelse og gentagelse og at jeg har en stor viden omkring hvordan tingene efterhånden hænger sammen. For godt nok har jeg ikke fået meget ud af systemet men jeg har lært meget om mig selv og systemet gennem de sidste 6 år. Jeg har haft en masse tid til mig selv og mine tanker, for jeg har bare siddet og siddet. Jeg har brugt tiden til at søge inde i mig selv og se hvem jeg er som person og lære mig selv at kende. Samt har jeg brugt nettet en hel del for at finde ud af hvad jeg fejler og jeg har snakket med en masse kloge folk der ved hvad de snakker om. Derfor kan jeg også efterhånden svare på alt og intet omkring migselv og jeg har temmelig meget styr på det når jeg er alene og bare mig selv og mit tastatur. Jeg har skrevet side op og ned omkring mig selv og hvordan det hænger sammen for mig og min familje, men de gider ikke at læse det og er ligeglade for jeg har jo ikke forstand på den slags.....

... Nu er det altså Danmark vi bor i. Jeg tror ikke på at kommunen handler på den måde du siger.


Men så find dig en ny sagsbehandler? find dig en advokat? du har masser af andre muligheder end at sidde og fede den på din sofa, fordi du er utilfreds med nogen småting. - Du får det ikke bedre på den måde.

På hvilken baggrund udtaler du dig? Har du en særlig viden om det sociale system i DK, som kan oplyse os andre?

Der er adskillige sager hver dag, hvor kommuner handler mod loven og på "mavefornemmelser". Hvis du vil ha uvildige eksempler på de kritikpunkter som opis fremfører angående sagsbehandling, så kan du ringe til borgerrådgiveren i kbh's kommune. Det er en offentlig instans der netop har som opgave at holde øje med sagsbehandlingen, en slags ombudsmand. Du vil selvfølgelig kun få eksempler fra København, men de er ikke enestående.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Hun kan kræve at komme i behandling?

Så vidt jeg kan se igennem indlæget, er det eneste hun mangler sin førtidspension og en advokat til at få hendes søn igen?(hvilket jeg godt forstår fra kommunens side, ikke ser som et forslag, så længe hun har angst for dagligdagsting men sagtens kan tage stoffer)