Psychedelia.dk

Så er det 130 dage siden jeg sidst tog en tramadol pille. Jeg er stolt af at fortælle at jeg nu har fået rettet op på stort set alt jeg fik fucked up gennem mit misbrug. Alle abstinenser er helt væk og både fysisk og psykisk er jeg helt mig selv igen

130 dage kan virke som lang tid, men det er sgu en lille pris at betale for en ny chance. Kan huske at mens jeg poppede tramadol som bolsjer, kunne jeg slet ikke overskue at stoppe. Jeg var overbevist om at det ville blive et helvede, at alting ville brase sammen om ørerne på mig osv. Men sådan gik det slet ikke. Jeg tog den tid det tager at blive helt fri og nu er det som om det hele var en dårlig drøm. Jeg er tilbage i det sociale liv, kan gå i byen og drikke mig i hegnet med vennerne, kan arbejde og være kreativ igen. Det er simpelthen en gave.

Desværre er jeg ikke kommet i gang med pølsevognen endnu af en eneste grund. Kan ikke finde noget at bo i på Frederiksberg. Nogle dage er jeg ret nede over det, men så husker jeg lige på at jeg har de næste 40 år til at sige "ketchup, sennep og remoulade", så jeg skal nok nå det hele. Og indtil det sker, nyder jeg at skrive på fuld tid. Ikke noget jeg bliver rig af (endnu hæhæ) men det løber rundt.

Så alt i alt har det været virkelig positivt at vågne op. Jeg er glad, frisk og energisk igen. Kan løse rubiks terning på 2,5 minut - mens jeg var længst ude på tramadol, kunne jeg overhovedet ikke løse den, selvom jeg ved hvordan. Sad bare og gloede dumt på den. Så hjernen fungerer igen og det alene er jo det hele værd.

Det var lige en lille Update fra Susanne. Håber i har det godt derude!!!

Knus

Sådan solstråle - keep shining! =)

Dejlig læsning til morgen kaffen og ja du skal nok få din pølsevogn - tiden er din ven så længe du gør som du gør og holder fast i din beslutning ;o)

Mvh

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Dejlig historie, Susanne. Kan personligt forholde mig til flere ting du skriver. Tillykke!

tillykke. Rigtig lækkert at høre.. bliver helt glad på dine vejne.

Tak for jeres altid søde kommentarer !!! Selvom det bare er gul skrift på brun baggrund, kan jeg mærke at i faktisk mener hvad i skriver og det glæder mig inderligt

I dag er det præcist 250 dage siden jeg tog min sidste pille. Og jeg husker hvordan jeg ledte rundt på nettet efter hjælp. Følte mig nærmest manisk. Underligt høj over at NU havde jeg taget mig sammen og samtidig fysisk dårlig af abstinenser. Som dog ikke var helt så slemme som jeg havde frygtet.

Jeg har det stadig rigtig godt. Nyder at kunne gå på stadion og drikke fadøl igen og feste med vennerne, blive stiv på den fede måde og ikke falde i søvn, fordi jeg er fyldt med tramadol.

Fremtidsplanerne med pølsevogn og så videre er begyndt at lysne. Nu sker der endelig noget. Samtidig har jeg meldt mig som frivillig en gang om ugen på et værested for misbrugere (man er jo, Gud bedre det, socialpædagog. Og nu med afhængighedserfaring). Mit eget misbrug virker som en drøm. Som om det aldrig har fundet sted. Måske fordi jeg har været helt ærlig omkring det hele. Min omgangskreds - både familie og venner - tænker aldrig over det. Jeg var nervøs for om folk nu ikke ville føle de kunne stole på mig eller ville være anderledes på en måde. Men sådan er det overhovedet ikke. Hvis de synes noget, synes de nærmest det er synd for mig. Til en vis grad var det synd. Det var synd at jeg blev afhængig af nogle piller, pga mit helbred. Men at jeg fortsatte, at jeg snød folk, løj og nægtede at indse hvor jeg var havnet, var sgu min egen skyld. Men heldigvis var skaderne ikke større end at en oprigtig undskyldning og dernæst en forklaring, kunne redde det. Så selvom det hele virkede en smule uoverskueligt da jeg postede mit første indlæg, kan jeg se tilbage på et forløb, som faktisk ikke har været slemt. Da først jeg havde taget beslutnigen og fik lagt nogle realistiske planer, fundet ud af at sige undskyld til folk og så lægge det hele bag mig, gik det forrygende let. I hvert fald set i forhold til hvad jeg havde regnet med. I øvrigt er jeg en smule overrasket at flere af mine venner selv har været afhængige af "statsnarko" i kortere eller længere perioder. Heldigvis ikke så meget som jeg, men det gør jo at de kan relatere til problemet.

Det var så lige en lille update til. Der er kun 110 dage til jeg kan fejre 1 års jubilæum, men hvis jeg kender mig selv ret, opdager jeg det ikke. Den eneste grund til at jeg ved det i dag er 250 dage, er at jeg har sådan en "tracker" som tæller dagene, på et amerikansk tramadol forum.

Nå guys, det er godt nok lørdag nat, men arbejdet kalder... folk er jo tossede med mine malerier, så jeg maler på livet løs her, hihi.

Tak for jeres positivitet og opmuntring. Det har virkelig været en kæmpe hjælp!!!!!!

Kærlig hilsen Susanne

fed tråd at falde over.. skide godt gået susanne!

Enig. Det er en hjertevarmende tråd Godt arbejde, held og lykke fremover, og skulderklap til dig for at du deler ud af dine erfaringer, og hjælper andre i misbrug.

Wauv hvor er det fedt at læse.
Stærkt gået!


Der var dog en ting som slog.

Oftest er det jo et tabu. Og du snakker jo også selv om at du er overrasket over hvor pænt folk har taget det.
Det lyder næsten som om at medicinal firmaerne gør det her med vilje.
Fordi det netop er tabu, og at de så kan slippe afsted med det.
Se bare USA hvor de siger mange steder at man ikke kan blive afhængig af Tramadol.

Efter min mening, er den globale politik vedrørende medicin med et afhængighedspotentiale alt for slap.

Igen tak til jer for de pæne ord !!!!

Dubhead du har ret. Jeg er overbevist om at medicinalfirmaerne gør det helt med vilje. Det er kun fordi vi har så stærk lovgivning på området her i landet, at der nu står på indlægssedlerne præcist hvad tramadol er og gør ved folk. At det er vanedannende osv. I USA slår de stadig på at det er non addictive - nærmest et mirakel stof - og lægerne udskriver det ligeså gerne som panodil. Desuden har de en virkelig progressiv tilgang til piller "derovre" og deres online pharmacies kører hårdt på. Kan forstå på de folk jeg nu "kender" gennem tramadol forum, at de bliver ringet op dagligt og presset til at købe flere piller. Blot hos dem jeg "kender", har flere lavet kreditkort gæld på op til 250.000 kr. alene på tramadol. De har måttet skifte telefon nummer, kreditkort, mailadresser osv. for at slippe for de firmaer som ringer dem op konstant og vil sælge dem flere piller. Set fra den vinkel er jeg og andre i min situation, godt stillet at vi er danskere. Her ved lægerne trods alt efterhånden hvad tramadol er. Kan huske utallige opkald til lægevagten, hvor jeg ville ha dem til at skrive det ud til mig. De startede altid med at sige blankt nej - og det er da kun fordi, mine overtalelsesevner er virkelig gode, at det som regel endte med en recept.

Men min pointe var egentlig at medicinalindustrien selvfølgelig godt ved hvad de laver. Og i det sekund de propper opiat eller opioid samt anti dep. midler i en pille, er det logisk at den bliver vanedannende. Det ved du, det ved jeg - det ved alle i det her forum. Så hvordan det kan komme bag på hele læge staben, er ubegribeligt.

One year baby one fucking year!!! Det er utroligt. Mest utroligt er måske hvor lidt der i grunden skulle til, for at jeg fik mit liv igen. Angsten for konsekvenserne lammede mig simpelthen og fik mig til at fortsætte dag ud og dag ind, med at spise tramadol som bolsjer. Det var først da jeg stoppede, jeg kunne se hvor nemt det egentligt var. Noget af et paradoks.

Men nu er der gået et år. Og der er kommet helt styr på det hele igen. Venner som jeg har misbrugt og behandlet skidt, er stille og roligt kommet igen. Jeg har fuldstændigt overladt initiativet til dem, for det tager tid at komme sig over svigt. Men en efter en har de skrevet og nu er alt som før. Jeg fik 20 dages betinget fængsel for mit bedrag, hvilket må siges at være billigt sluppet.

Min pølsevogn venter stadig på mig. Men det har været så svært at finde bolig at jeg har taget et fabriksjob om natten, så jeg kan spare en hulans masse penge sammen og købe en anddels lejlighed. Det giver lidt ro på det hele og jeg stresser ikke helt vildt over ikke at komme i gang.

Det var alt for nu drenge og piger hvis nogle af jer sidder og tænker at i ikke kan komme ud af et misbrug, så tænk på mig og bare gør det. Stort knus

Så fedt, tillykke med det. har fulgt tråden helt fra starten, og føles slet ikke som et år. får en til at tænke lidt over ens eget liv også.
Kunne godt være man skulle quitte den weed, som man nu har gået og tænkt på så længe.

Håber så meget du skriver når det rykker på den pølsevogn. om det så er om 3 år.

Tillykke med at det går så godt. Lov mig at du sælger kradsere fra din vogn, da ingen pølsevogne længere sælger dem. Kun "Cooldfeet" pølsevogne-kæden sælger dem, og dem er der ikke så mange af. En pølsevogn uden kradsere er bare så forkert. Endnu engang: Flot klaret!

Hej sussanne
Stort tillykke, hvor det glæder mig at høre og rigtig godt at du har taget dig tid til at skrive hele afvænningen igennem, det betyder meget for mig og andre, jeg er i dag i stort set samme situation som du var da du startede, jeg har kørt på mange dololer i mange år måske 10 år, de sidste 5 som de værste med 8/12 50 mg om dagen, men jeg sidder med en føllelse af tristhed(mildt sagt) humøret er i kælderen, havde du det også sådan, jeg har i 4 dage taget 4 tabletter om dagen og jeg syntes ikke rigtig at det går fremad, dog er svedture om natten lidt mindre voldsomme. Jeg prøver at virke glad for famillie og arbejde ,det er en facade, hvornår tror du at man blir glad igen(din erfaring) og igen 1000 tak for dit fantastiske indlæg. Familliefar

_________________
Når man leger med tyren, får man hornene !!

så er det præcist halvandet år siden, jeg stoppede med at spise dolol/tradolan. Må sige at mit liv har ændret sig 180 grader og absolut kun til det bedre. I sommer fik jeg en betinget dom på 20 dages fængsel og det er simpelthen så dejligt at også det grimme kapitel af mit liv, er ovre. Kan huske hvordan jeg levede i evig angst før. Angst for at løbe tør for piller. Angst for ikke at kunne skaffe flere. Angst for at politiet dukkede op. Angst for at nogle opdagede mit misbrug og angst for hvad fanden jeg kunne finde på, i min omtågede verden. Set i bakspejlet forstår jeg slet ikke hvordan jeg kunne holde til det. Men tænker det bliver en ond cirkel. Så snart angsten rører på sig, eller den dårlige samvittighed hilser på, så ryger der nogle flere piller, for at bedøve. Så kan man holde den kørende et stk tid til man igen kan mærke, og så bliver dosen igen sat op osv. Jeg anede seriøst ikke hvordan jeg på nogen måde kunne komme videre derfra. Og se bare nu. 18 måneder efter mine første indlæg herinde, sidder jeg her og har det så godt. Jeg har en dejlig lejlighed i Århus, men leder stadig efter en i København. Jeg har fået hevet en bogkontrakt hjem og jeg har fået en aftale med et galleri. Så nu tjener jeg penge på det jeg elsker mest. At skrive og male. Jeg er min egen chef, så jeg kan skrive hele natten, sove om dagen, være sammen med vennerne om aftenen. Og der er plus på kontoen. Både den økonomiske og den psykiske.

Jeg har ikke opgivet min pølsevogn. Jeg betaler endda til min stadeplads. Men skal lige have min bog ud først. Så bliver der også bedre råd til en ok lejlighed i Kbh. For uha nogle ublu priser de private udlejere forlanger for det arveste lort.

Hæhæ jeg har heller ikke opgivet at vinde X'en tilbage, men er sgu blevet noget tyk efter jeg stoppede med de piller. Og er også helt stoppet med at drikke cola, så der ryger altså mere mad ned end jeg har været vant til. Og eftersom jeg kamphygger mig med at skrive om natten, så ryger der altså også nogle snacks indenbords. Så... Skal lige have taget mig sammen til at træne igen. Jeg har en romaskine, så det er udelukkende dovenskab som afholder mig hihi.

Det var en lille update fra mig hvis nogle af jer som læser med, er afhængige af dolol eller andre giftstoffer og tænker "løbet er sgu kørt for mig", så se på mig. Stort set alle de drømme jeg havde mens jeg var doped, er gået i opfyldelse. Ene og alene fordi jeg en dag sagde "slut!!!". Bedste beslutning jeg nogensinde har taget.

Nu har jeg lige en mordgåde som skal være læservenlig

Knus til jer alle fra Susanne.

Dejlig post. Godt at se du har det godt

Det er satanbankeme rart at læse. Godt gået

Hvad handler bogen om?
Mht. til vægt er det jo det mindste problem, og hvis du føler du har psykisk overskud nu, så prøv at få en sund livsstil også - så skal du se overskud som intet andet!
Igen, respekt! Og tak fordi du opdaterer!

Sidder med det største smil på. Fucking godt gået dame !

2 år mine damer og herrer. 2 år er gået siden mit første indlæg. Det er fantastisk. Jeg har det simpelthen så godt nu. Ikke mindst pga den støtte, jeg fik af jer herinde. Tusind tak ❤❤❤