Jeg har gjort som førnævnt i posten.
Sat mig ned sammen med min mor ( som iøvrigt er gammel hippie og har røget massere af hash da hun var ung - og hun ved jeg har et hashmisbrug )
Så prøvede jeg at forklare hende forskellen på de psykedeliske stoffer og stimulanserne... den fattede hun faktisk okay, altså hun var lidt kritisk og sagde feks ting som ( du ved jo godt din storesøsters kæreste blev syg i hovedet af svampe ) ja men det var jo også fordi han åd dem som slik, og måske var en smugle syg i roen i forvejen oven på alt den amf og benzo han gik og dræbte hjernen med ( NO OFFENCE ) men ved siden af hans " personligheds " forstyrrelser var det måske ikke en fed ide, så hun udnævnte straks ham som ( se hvor man ender hvis man ) og jeg måtte prøve at vise hende nogle dokumentar film, nogle psykedeliske stoffer og nogle om stimulanser og diverse... hun var stadig ikke helt overbevist og mente ikke at man burde søge " sjov og ballade " i den slags ting når det kunne være så farligt.
Hun meditere... dagligt.. så jeg sagde :
Når du vil have indre ro og være fri fra folk, eller bare fra denne verden sætter du dig ned og meditere.. den virker for dig... og det jo fint nok,
Ellers sætter du dig ned fredag aften sammen med far og bælder et par flasker rødvin.. og høre musik .. og det jo fint nok ?
Sådan kan jeg bare ikke gøre det, det er ikke min metode og jeg er god til at passe på mig selv, og ved nogenlunde hvad jeg laver, jeg er ung og skal have lov til at eksperimentere, og hvis det endelig skulle ske at jeg ikke kan styre det mere, så lover jeg at komme og bede om din hjælp.
Det gjorde hende glad... mest at jeg lovede hende at så snart jeg ville få et problem med stimulanser eller andet psykisk - at jeg ville komme til hende med det samme...
Jeg kan heller ikke lade vær at tænke på, at det er kvinden der har lavet mig, og født mig, hun har opdraget mig og gjort mig til det menneske jeg er, uden hende var jeg her ikke, og jeg må sige hun har skitsme gjort et godt arbejde trods kampen... så bare tanken om at jeg en dag dør før hende, og hvor knust min mor ville blive, kan få mig til at holde igen sommetider, og sige nej tak til at fyrre den af i et par uger.. kærlighed er det stærkeste psykedeliske stof jeg nogensinde er blevet " presset " til at prøve
