Hej .TT.
Et sind er i følge Den Danske Ordbog: "et menneskes indre væsen bestående af bevidste og ubevidste processer der former dets tanker, følelser, adfærd og karakter". Sindet indeholder derfor mange følelser og ikke bare følelsen af angst. Nogengange kan en følelse opsluge hele sindet og fylde det. Man kan sige at sindet er det "felt" eller den psykiske substans som vi oplever som "mig" og hvor tilstande, følelser, tanker og fantasier kan udspille sig.
Nej vi er ikke angste hele tiden, men vi holder os indenfor nogle grænser i sindet, som bl.a. er angststyret. Dvs. går vi over grænsen, sætter det angsten i gang. Nogle mennesker har meget snævre grænser, som gør at de bliver konfronteret med angst meget nemt, og andre mærker den stort set ikke. Oftest fordi de ikke udfordrer grænserne, men det kan også skyldes, at deres grænser giver dem mere spillerum og plads end andres. Grænserne får vi ind med opdragelsen og ofte bliver de givet til os ubevidst af vores forældre og det omgivende samfund. Netop fordi disse grænser bliver givet videre ubevidst, er de et kollektivt problem. Selvfølgelig er grænser nødvendige i et samfund hvor vi skal mødes omkring en kollektiv virkelighed, men vores "vestlige" civilisation giver ikke meget plads og mulighed for at mærke de dybere lag af virkeligheden. Man kan sige, at kollektivt er vi paranoide for at der er mere ved tilværelsen end vi har styr på (eller som vi vælger at definere). Folk med transcendentale oplevelser kan opleve frygt for skizofreni, fordi samfundets eneste forklaring på denne tilstand er, at der er noget galt med sindet. Lysten til ekstase/trance bliver ligeledes dæmoniseret som noget skamfuldt, og folk kan reagerer på denne skam ved at pervertere det (modreaktion) og tilføje det aggression enten vendt mod sig selv eller andre.
Angst som følge af direkte overgreb i fortiden (det kan være seksuelle overgreb, psykisk eller fysisk vold, osv) kan få folk til at føle angst hver gang de får lyst til at udfolde sig. Som om overgrebet stadig foregår og forhindrer dem i at være glade og nyde sig selv. Disse overgreb foregår hele tiden, og mange reagerer på dem ved at skubbe dem videre og overgribe andre, for selv at føle et øjebliks frihed. På den måde spreder overgrebene sig som virus i menneskets sind. Kun ved at blive bevidst og gennemleve den angst/smerte man flygte fra, kan man stoppe dem. Og ja, det er hårdt arbejde
Hilsen Fanny
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
