Psychedelia.dk

Jamen så vil jeg sørme holde jer opdateret I dag er en rigtig god dag. Jeg tog på politigården for at tilstå mit svig. Jeg var derinde omkring 2 timer og havde det rigtig godt. Ud over at jeg fik tilstået, var der absolut ingen abstinenser. Jeg fik at vide at jeg højest sandsynligt vil få en betinget dom, og når jeg nu havde overbevist mig selv om at jeg skulle i spjældet i flere år, så er det jo lutter gode nyheder.

Nu er jeg hjemme igen og kan mærke en smule uro i kroppen. Men intet stort. Vi har lavet pizza og min yndlingsfilm kommer i tv. Er endda begyndt at overveje at male igen (jeg maler humoristiske dyr - sådan lidt Gary Larsson agtigt). Så rent faktisk hygger jeg mig og tror jeg er kommet over det værste. Er i hvert fald ved rigtig godt mod. Jeg har været clean i 4-5 dage (hukommelsen virker ikke heeeeelt godt endnu) og mit hoved er frisk og klart synet. Selvom det er træls at tænke på hvad jeg har lavet, er det alligevel forbløffende befriende at kunne tænke.

Familien og vennerne. Ja se det kom noget bag på mig hvor stor støtte jeg egentlig har. Jeg har ikke selv mand og børn, så er flyttet hjem til mine forældre. Vi taler naturligvis en del om det - de synes det er skide synd for mig, men vi joker også en del med det hele. Ellers er det sgu for surt. Jeg har selv taget kontakt til de folk jeg fik bedraget og snydt under det hele og må indrømme det kom en del bag på mig at der ingen bebrejdelser var. Kun ægte bekymring. Så har jeg skrevet og fortalt det hele til de nærmeste venner, og igen - kun opbakning. Jeg meldte det ud på Facebook og har igen kun fået støtte. Så de tager det sgu flot må jeg sige. Ikke at det på nogen måde rager folk jeg engang gik i folkeskole med og ikke har set siden, men nu hvor jeg ligesom var i gang, så var det bare at tage skridtet fuldt ud. Dog har jeg én kusine som gør hvad hun kan for at forpurre det hele. Sjovt nok er det hendes fortjeneste at jeg overhovedet fik stoppet, men hun har siden besluttet ikke at tro på et ord af hvad jeg siger, og sender sms'er om at ingen tror på mig og nu har hun kontaktet den og den af mine venner osv. Jeg har valgt at overhøre det. Kan ikke helt gennemskue hendes dagsorden, men der er jo det ved det, at folk meget sjældent bryder sig om dem som sparker på en som i forvejen ligger ned. Så hendes forsøg på at få mig gjort til paria er mislykkedes. Og skulle det med tiden lykkes hende at få nogle flere med, ja så er det jo bare sådan det er. Ellers er der faktisk kun én som ikke vil tale med mig mere. Selvfølgelig også den jeg helst vil se, men sådan er det. Det er min x-kæreste og mit livs største kærlighed, så det gør jo noget nuller naller. Men jo klarere jeg bliver i hovedet, jo mere accepterer jeg det, så jeg er ikke længere ved at briste i gråd ved tanken

Mine venner og familie ved at jeg er i gang med at starte en pølsevogn. Jeg er godt nok uddannet socialpædagog, men jeg har altid gerne villet have en pølsevogn. Jeg har fået tilladelsen og så snart jeg er helt ovenpå skal jeg i gang. Det er jo også i den grad en motivations faktor. Man kan ikke køre en forretning når man er proppet med opiater og konstant er bange for om politiet nu dukker op. Så fremtidsplanerne er sikret. Udover det tjener jeg lidt ved siden af ved at skrive tekster og male billeder, så jeg er meget fortrøstningsfuld faktisk.

Det var dagen i dag. Sjovt som man kan se fremskridt hele tiden. Da jeg gik på nedtrapning for 9 dage siden, må jeg indrømme at jeg havde svært ved at overskue situationen. Nu sidder jeg her og har været hos politiet, har ikke taget piller i flere dage og er i stand til at koncentrere mig lidt igen. Vil nok tilslutte mig koret af folk som bagefter siger "det var faktisk ikke så slemt", men det er stadig så frisk i erindringen at jeg i hvert fald ikke vil gøre det igen. Ellers er der kun smil herfra i dag

hvor er det fedt!
Er helt glad på dine vejne, det er alt alt for godt for dig!

Må man spørge hvad kriminalitet du har lavet førhen, som kan give en betinget dom nu?
helt iorden hvis det ikke er noget du vil afsløre.


men er så glad på dine vejne har fulgt topicet siden det startede, og det er sjovt at se din udvikling!

Tillykke!

Hold nu op hvor er det dog skønt med succeshistorier og hvor er det dog dejligt at dine omgivelser er så støttende som de er, det må være umådeligt svært at vedligeholde overskuddet hvis det modsatte er situationen.
Al held og lykke med fremtiden og jeg håber du får succes med pølsevognen, selv har jeg også en lille drøm om at starte sådan en op.

_________________
"I'm a man of honour, a truthful person, a gentleman of absolute morality."

Tak skal du ha berlusconi - jeg er også selv glad for at blive til en succeshistorie. Hvis du vil ha et tip eller to omkring at få startet en pølsevogn, så skriv til mig.

ellers ikke så meget nyt under solen. Har syyyyygt ondt i maven i dag. Men nok mest fordi jeg ikke har spist ret meget i halvanden uge også lige åd en kvart pizza igår. Er glad, men kan mærke jeg også er utålmodig nu. De første planer - at blive clean og at komme til politiet - er ligesom overstået nu, så nu vil jeg jo videre, men synes ikke fysikken følger med. Er stadig ikke helt på toppen. Og så bliver jeg lidt rastløs. Det der med at ting tager tid, er ikke min stærke side. Har aldrig været tålmodig, så... Men dyb indåndning. En dag af gangen...

Kæft, du er for fed!!!!

Sagde du fede?? Tak skal du have spfr. Selvom det måske virker lidt søgt og sådan lidt kliché agtigt, så har det hjulpet mig helt vildt meget at have jer herinde. Virkelig. At kunne "tale" med nogen som rent faktisk ved hvad det betyder, det jeg siger.

Og så lige et tillægsspørgsmål til jer - nu er rystelser, feber, generel ubehag i kroppen osv. væk. Der er mavepinen tilbage, trætheden og så noget helt nyt. Jeg er begyndt at få sådan let hævede ben og de knækker sammen under mig, bedst som jeg er ved at gå. Ikke nok til at jeg falder, men lidt ubehageligt. Er det noget i ved noget om? Skal jeg være bekymret eller som med det andet tænke "det går over om et par dage"?

Mange varme og glade hilsner

Det er på ingen måde kliché, det er bare nødvendigt for folk at snakke om deres problemer. Noget jeg selv ville have godt af hehe.

Det er møgfedt at høre, at det hele går som det skal. Keep strong.

Jeg kender desværre intet til symptomet, men ville umiddelbart sige, at oplever du det også i morgen så kontakt din læge.
Men igen, det kan også være det er noget super akut, eller noget du slet ikke skal bekymre dig om, jeg ville bare kontakte lægen, hvis det var mig.

Solskin herfra også

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Hæhæ John Doe, det er faktisk slet ikke så farligt at få startet på at fortælle. Hvis det kan hjælpe, så lægger jeg i hvert fald gerne ører (øjne) til. Jeg er i den heldige situation at alle venner og familie godt gider høre på mig. Men jeg har faktisk mere gavn af jer herinde. For selvom både familie og venner er utrolig søde og forstående, ved de jo ikke helt hvad det handler om. De synes det er så dejligt at jeg er "fri" af det, men forstår vist ikke helt det med at jeg ikke bare løber en tur og får det overstået. Deres kendskab til stoffer er heldigvis begrænset til et par fede da vi var teens og så rædsels historierne fra Christiane F. Hov apropos Christiane F - jeg fandt hende sgu på Facebook den anden dag. Still going strong. Desværre tilbage på H en gang i mellem, men ellers har hun formået at få livet til at hænge nogenlunde sammen. I skulle næsten selv tjekke hendes profil.

Knus

sig bare til hvis du vil snakke det pisse svært at stoppe med det jazz, har selv været der, clean på 2. måned nu!

Jamen Spfr - det er fame godt at høre. Hvordan gjorde du? Hvor lang tid tog det? Har du det godt?

Jeg er ok. I morgen er det to uger siden jeg startede nedtrapningen og så må det være omkring en uge siden jeg blev helt clean. Dog med to ups'er hvor jeg blev nødt til at tage en enkelt 50 mg for at få ro i kroppen. Jeg havde ikke lyst, men lægen rådede mig til det. Han siger at jeg er kommet utrolig langt, og at jeg ikke må fortvivle, men at det simpelthen kan være nødvendigt at tage en enkelt pille i ny og næ. Tja, nu må vi se. Der er 4 tilbage og jeg vil ikke købe flere, så kan kun gøre det 4 gange hehe.

Det irriterer mig stadig grænseløst at kroppen er så svag og ikke rigtig dur endnu. Jeg har både prøvet romaskinen og stepperen, men må give op. Derimod fandt jeg alletiders måde at "træne" igår. Jeg sang. Højt og længe. iPod'en sat til yndlingsmusikken, hørebøfferne i ørerne og så bare derudaf. Så kunne jeg i samme ombæring tude lidt over den tabte kærlighed osv. Det virkede som ren terapi. Var virkelig fedt. Og jeg havde det godt bagefter.

Har først nu opdaget at jeg har misset et indlæg. Jeg vil gerne fortælle hvad jeg har lavet af dumme ting. Jeg optog lån eller kontokort eller hvad det hedder i andres navn. Så jeg er sigtet for bedrageri for ca. 40.000 kr. i alt. 7 anmeldelser. Det er sgu noget lort. Og overvejede et kort øjeblik at blive deprimeret over det, men politiet har beroliget mig. Skulle jeg komme ind og spjælde, bliver det kort tid og åbent fængsel. Men eftersom det handler om misbrugs problemer, at jeg selv meldte mig og at jeg er stoppet med pillerne, er der formildende omstændigheder. Og så er beløbet simpelthen ikke højt nok til at jeg skal i rigtigt fængsel. Så de tror det bliver betinget. Det skal så også lige siges at det er over 3-4 år, jeg har lavet det lort, så de tager det meget stille og roligt.

Det værste ved det er så at det er venners id jeg brugte dengang. Det er så det kors jeg skal bære. Jeg har skrevet til dem og fortalt hvorfor og hvordan osv. En af dem har tilgivet. Så er der to tilbage. Den ene var et meget flygtigt bekendtskab, så hende hører jeg ikke fra. Og den tredie og den der gør ondt, kommer jeg heller ikke til at høre fra. Men kommer tid, kommer råd. Nu handler det om at genvinde kræfterne og komme i gang med at arbejde. Og jeg har heldigvis stadig alle de gamle venner, som kender mig og ved at finder jeg en pung med penge osv. afleverer jeg den straks til ejeren. Hende kællingen som misbrugte både venners tillid og medicin, er heldigvis væk igen.

Ak ja, livet er en jammerdal som Viggo altid siger (Matador citat) hehe

Så blev det mandag og det er nu to uger og en dag siden jeg begyndte min afvænning. Og for første gang i de to uger, er jeg vågnet op til morgen med en krop som ikke hverken gør ondt eller på anden måde føles træls. Faktisk har jeg lige planlagt at gå i gang med at gøre køkkenet rent. Og jeg har energien til det. Har slet ikke kunnet overskue at gå i gang med noget i den størrelsesorden før. Kunne tage med ned og handle og kunne lige male lidt. Ellers skulle jeg helst Bare sidde foran computeren og spille lidt og se lidt film og fodbold osv.

Summa summarum så er i dag den første dag hvor jeg føler at nu er jeg sgu på vej fysisk også. Gotta love it

Gotta love it!! Det så stærkt, Susanne.
Skal du så også igang med at træne lidt? Det gør underværker synes jeg selv..

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Du for sku også lige en thumbs op fra mig!



jeg følger da helt klart denne tråd!

det tog mig også lige omkring 2 uger at komme ud af "nedturen". Ingen søvn, helt smadret i kroppen og en generel ugidelighed med alt. Men ligesom dig er jeg nu begyndt at kunne overskue en masse ting jeg ikke kunne før...
2 bedste råd: gå laaange ture (evt med hunden!), synsindtryk er noget helt andet som clean, pludselig bliver skoven smuk og du fokuserer ikke på at du bare får mega mudrede sko.
og bare hold dig igang, om det er at synge, træne, sociale sammenkomster osv osv, hold dig igang
Ik så god til at skrive lange tekster, men håber det hjælper lidt

Altså mht træning... jeg har viljen, jeg har instrumenterne, jeg har energien i 2 min og så stopper det. Så tror jeg bliver nødt til liiiige at vente et par dage før jeg kaster mig over det. Men at være fysisk i gang er helt seriøst vejen frem. Selvom koncentrationen ikke holder så længe af gangen, så skal man gøre et eller andet. Man får nemt lyst til bare at smide sig i sengen og glo på en film, men det gør intet godt. Personligt kan jeg i hvert fald virkelig mærke alt det som er træls, når jeg ligger der. Men går jeg rundt og gør noget, går der rimelig langt tid mellem jeg bliver opmærksom på ubehaget. Tilgengæld er jeg nu så langt at der kun er ubehag tilbage. Det er svært at definere "ubehag", for det gør ikke ondt nogle steder. Det sidder bare sådan i kroppen. Lidt som når man kan mærke en forkølelse eller influenza være på vej. Ikke helt på toppen, ikke helt syg. Sådan en mellemting.

Jeg har besluttet at tage til Spanien om en lille måneds tid. Om jeg kommer afsted er så en anden historie - der kan ske så meget på den tid. Men jeg har skrevet til min familie i Alicante og sagt at jeg gerne vil komme ned og restituere en uge. Mest for at have noget at se frem til. Ved ikke med jer, men jeg har brug for at have noget konkret at se frem til/gå efter altid. Om det er en fest på fredag, eller en ferie om 2 måneder er sådan set ligegyldigt. Bare det at der er noget. Ellers bliver jeg for utålmodig. At vågne hver morgen og dagens eneste mål egentlig er at holde ud indtil man kan gå i seng, for at se hvordan det så er dagen efter, er for deprimerende. Det er fint de to første uger, for der er man sgu ikke i stand til meget andet. Men som dagene går, vil man jo mere og mere. Og jeg er stadig for svag til at kunne arbejde. Suk. Men jeg satser på at ved samme tid om en uge, er jeg rimelig godt med igen.

Indtil nu er planen at jeg vil støvsuge hele huset i morgen. Jeg fik ordnet køkkenet i dag som planlagt og uden at falde død om af vejrtrækningsproblemer. Jeg satte Guns'n'roses greatest på, fyrede max op for det og så gik det faktisk som en leg. Satser på samme fremgangsmåde i morgen. Overvejede lidt at købe en Red Bull i dag. Men tænkte at det måske er virkelig debilt at fylde sig med kunstig energi på et tidspunkt, hvor kroppen ikke er helt med endnu. Og eftersom det stadig kniber en smule med koncentrationen, er det vist endnu mere dumt. Så den blev på hylden.

Jeg tænkte på i dag, hvad mon det er som kroppen bliver så afhængig af. Jeg forstår at hovedet gør, i og med tramadol jo påvirker der. Men hvorfor driller benene osv? Jeg var jo dog ret aktiv selvom jeg åd alt det lort. Det undrer mig at kroppen bliver så påvirket som den gør. Der må jo være en del lort i de piller, siden kroppen bliver SÅ svag uden. Suuk altså.

I USA og sydamerika er tramadol ikke engang recept pligtigt. Jeg har selv boet i Caribien og kunne bare gå på apoteket og hente hvad jeg ville. Og kan se på flere amerikanske forums at der er ekstremt mange tramadol misbrugere. Det er lykkedes mange af dem at bilde sig selv og hinanden ind at de er så milde og ufarlige, så de er vejen frem. Der er heldigvis også folk som mig derinde, som pipper vores skrækscenarier frem. Men jeg tvivler på det trænger ind. Man kan i øvrigt også først stoppe når man er klar til det. Hvis man ikke har lyst, kan man lige så godt lade være, for før eller siden vil det gå galt ellers. Så hvis man sidder og chiller med sine "trams" og der så kommer sådan en gammel sur dame som mig og løfter pegefingre, ja så tænker man da bare "luk røven - jeg kan styre det - det er da bare fordi du er en nar at du ikke kunne" - og som den gamle sure dame jeg er, ved jeg det. Og sender en lille tanke til den kinesiske filosof som sagde "åhh kunne jeg dog blot låne lidt af ungdommens visdom "

Nå nu vil jeg se om jeg kan koncentrere mig om at se en engelsk krimi inden sengetid. Hyg jer drenge og piger

Ok så langt så godt...

jeg stod op kl. 12 (har sjovt nok ingen søvnproblemer og sover helst 12 timer i træk og jeg siger jer nogle drømme... uha). Nu er kl. næsten 15.30 og jeg har formået at vaske op, lave dej, lave pirogfyld, proppe fyldet i dejen og sætte det i ovnen, støvsuge huset og synge højt. Er fuldstændig smadret nu, men jeg bliver sgu nødt til at gøre noget. Har lidt på fornemmelsen at den der ugidelighed godt kan gå hen og blive kronisk, hvis jeg ikke lige tager mig sammen.

Nu er jeg også blevet velsignet med tandpine - der er intet som en god gammeldags fysisk smerte til at få det andet til at træde lidt i baggrunden. Men ok, den gik over efter to panodil - og eftersom jeg ved det er en satan af en visdomstand som bare skal hives ud, kan jeg nok ikke regne med meget støtte fra den Men brokke mig kan jeg heldigvis endnu

Fik en sms fra en veninde i dag, som bare lige ville sige at hun håber jeg har det godt. Mit svar "jeg har det godt. Sådan en smule medicinal industri skal sgu ikke bestemme over mig". Ja ja det lyder godt, men arghhhh come on snart. Nå et par uger mere går nok.

Knus

Fedt at du holder dampen oppe! Jeg håber at du snart kan lægge det hele bag dig

Hey guys

Dagens joke herfra... Jeg skrev til min læge igår - fortalte hvordan det går med det hele. At jeg er 95% clean, men at jeg har taget en enkelt tradolan nogle dage, for at kunne eksistere. Det er jeg glad for at kunne, for nogle dage vil ben og krop bare ikke fungere. Og ja, når den ligesom var vant til at få 24 om dagen, så kan en enkelt nok ikke skade. Kan heller ikke overhovedet mærke det i hovedet. Er KUN kroppen som lige får taget toppen af abstinenserne. Nå men den anden dag hvor det var slemt, fandt jeg en oldgammel rulle dolol som brusetabletter. Der var en i og så delte jeg den i to. For så kunne jeg nøjes med en halv og se om ikke det virkede. Det gjorde det. Så jeg bad lægen om at få sådan en rulle. Ville gerne have den mindste rulle, for det er ikke noget jeg skal have dagligt. Bare de dage hvor jeg intet kan.

I dag tog jeg så ned på apoteket - sagde at min læge havde sendt en recept og det skulle jeg hente. Ja lige et øjeblik sagde damen og kom tilbage med det. Jeg betalte og vi kom til at tale lidt. Var nær endt i en større diskussion da konen lige belærte mig om at man ikke kan blive afhængig af tramadol. Suuuuk. Nå men vel hjemme igen, ville jeg pakke det ud og helt ærligt... I posen lå... FIRE ruller dolol brus med 15 piller i hver. Nu skal jeg så ikke kunne sige om min læge kom til at trykke forkert da hun sendte recepten eller hvad der er sket. Men for fanden altså. Jeg skal overhovedet ikke have alt det lort. Så legede springvand på toilettet og skyllede 45 brusetabletter ud på én gang og har beholdt den ene rulle jeg bad om.

Nå det var det. Ellers er dagen gået med at være ude i solen, læse lidt og så er jeg endelig så "rask" at jeg begynder at kunne fokusere og tænke på min pølsevogn igen. Har mailet rundt til de forskellige instanser, for nu varer det ikke længe før jeg kan komme helt igang. Det bliver simpelthen lykken for mig. At have min egen lille virksomhed, at komme i gang med at arbejde igen og ikke mindst at tale med folk dagen lang om stort og småt. Ved bare jeg bliver den perfekte lomme psykolog

Jeg tror aldrig, jeg har læst om nogle der har skyllet så meget ud. Det er i hvert fald hjertevarmende at høre, at du har gjort det.
Det viser virkelig initiativ, og at du er dybt fornuftig. Jeg synes virkelig du klarer det godt, det må jeg indrømme.

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Du virker som en rigtig fornuftig person med viljestyrken helt i top når du sådan smider skyller 45 dololer ud. Mange ville tage den lette vej!
Rigtigt godt arbejde Susanne! Det er virkelig en positiv udvikling du er i.

Du må endelig fortælle når der kommer gang i pølsevognen, så skal jeg med glæde komme og spise en ristet hotdog uden ristede løg, men med masser af rå og snakke omkring hele moletjavsen.

_________________
"I'm a man of honour, a truthful person, a gentleman of absolute morality."