Ka egentlig godt se at posten er lidt gammel, men kunne egentlig godt tænke at høre hvordan du har det? men lad mig først fortælle en lille smule om mig selv.
Jeg er 21 år, lige afsluttet min HF har en dejlig kæreste og elsker hende højt, men for lidt længere tid siden inden jeg boede sammen med min kæreste og da jeg stadig gik i skole, spiste jeg stort set aldrig. det bliver lidt svært at forklare men har aldrig rigtig følt at jeg har kunne tale med nogen om det her så ville være rart lige at få et svar
anyway spiste ikke så meget derhjemme hos mig selv fordi jeg brugte mine penge på at fodre mit hash-misbrug og min nikotin trang... de første 1-3 dage ville jeg spise en pizzza fordi jeg alligevel ikke kunne overeskue at lave noget mad, selvom jeg sagtens kan.. derudover ville jeg nok også spise noget andet let fast food, så ville jeg gå over til rugbrød som jeg spiste de næste 8 -9 dage med pålæg ofc XD efter det ville jeg spise tun med pizzabrød. generelt spiste jeg kun 1 måltid om dagen ligemeget om det så var mælk og grød/ 3 rugbrøds madder eller pasta med ost og ketchup... nu er jeg faktisk stoppet med smøgerne, men inden jeg gjorde det kunne jeg sagtens gå 20 - 30 timer uden mad sålænge jeg har noget vand, nikotin og hash... nu skal jeg begynde og træne mere og så håber jeg at jeg kan begynde at spise..
Nogen gange har jeg det også som om jeg ikke fortjener at spise, kan ikke rigtig forklare. har det bare som om at hvis jeg ikke kan give tilbage til min familie samfund shit som de giver til mig så skal jeg heller ikke havde noget. tanken gør mig egentlig ked fordi jeg tror selv det bunder i jeg ikke føler jeg har noget at give. eks. hvis jeg er ude hos nogle venner spiser jeg ikke så meget for ikke at trange mig på... kan seriøst ikke rigtig forklare bliver bare meget følelsladet når jeg tænker på det og forstår ikke hvorfor så normalt undgår jeg det bare men nu skriver jeg det bare ned og håber nogen forstår.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
