Psychedelia.dk

Jeg synes du skal dyrke noget motion, holde pauser fra alle stoffer, spise sund mad og evt. læse nogle gode bøger. Tal det din situation godt igennem med din kæreste, hvis du da føler for det.

Personligt hjælper det at dyrke motion hvis jeg oplever at jeg er nedtrykt. Håber du klarer det (lyder ikke alt for voldsomt, og da du selv er opmærksom på problemet er der god chance for at du kommer ud på den anden side!).

jaa dyrker boksning
det føeler jeg os er godt..
Men hallo, mener du med jeg skal gå i terapi ?
hva sku det hjælpe :/ ?

Det er op til dig selv at vurdere. Psykologer er jo i sidste ende ofte lige så gode som gode venner.
Så, hvis du kan behandle det selv ved at snakke med venner kæreste. Eller få det ud med boksning, motion eller bøger - så behøver du ikke gå til psykolog.
Men igen, at man går til psykolog betyder ikke, at man er mere syg end resten af befolkningen. De fleste ville have godt af at gå til psykolog, men gode venner kan være mindst lige så godt. Du behøver ikke at tænke på dig selv som "syg", hvis du vælger at gå til psykolog.

jamen tror du det hjælper bare ved at snak med folk om det??

fordi det tror jeg sq ikk :S
Det er jo fordi jeg har "angst" men hvordan kommer jeg af med det?

Angst er ikke noget der flyver ned fra himlen og smitter en som en influenza. Der må være en årsag til at du har angst (hvis det er angst du har).

Det er meget svært at vurdere, hvor slemt det egentlig står til med dig. For at du kan komme videre, bliver du nødt til at finde ud af mere om, hvad det præcist er, der gør dig utilfreds, ulykkelig, vred, angst, forvirret, eller hvad det nu kan være. For at få hjælp til det, kan det være en god idé, at tale med en psykolog i første omgang.

Punkt 1: Find ud af hvad problemet er, find nogen der kan hjælpe dig med det (eksempelvis en psykolog).
Punkt 2: Når du ved mere om din tilstand vil det nemmere for dig at finde frem til nogle måder at håndtere det på, enten psykologisk, åndeligt, konkret fysisk eller noget andet. Endelig kan medicin være en lorte måde (men dog en måde) at klare det på.

Jeg mener det er skrevet før i tråden, men det er meget almindeligt at opleve angst på stoffer, en angst der kan udvikle sig til en depression. Der er særligt tre former for angst, som dukker op (hver for sig eller sammen): Angst for at miste forstanden (det lyder som om det er det du har haft), angst for døden og angst for homoseksualitet (ja, den sidste er god nok).

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

det jo lidt noget lort, det er jo over 1 år siden jeg har spist dem. kan jo ikke huske noget

Glemmer os alting, så ved ikke hvordan jeg skal kunne forklare en phykolog hvordan jeg har det uden hun/han kigger på mig og tænker retard. :S

Det bliver du sgu nødt til at komme dig over. Få bestilt en tid, sæt dig ind til samtalen og fyr den af. Start hvor du er. Fortæl som du gør nu, så må personen sgu tænke hvad fanden personen gør.

Ryger du meget cannabis nu, eller kan der være andre grunde til din dårlige hukommelse?

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Ryger ingenting mere..
Så kan ikke forstå det..
glemmer alt, går rundt og er snot forvirret det meste af tiden ..
Når jeg føler jeg bliver "presset" kommer jeg ind i en tilstand hvor jeg overhovedet ingenting kan se eller huske .:S

Den psykologiske forklaring kan eventuelt være, at det er dit forsvar. Der er for meget, så du lukker ned... Det passer meget godt med, at det skete mens du var på svampe. Du fik et massivt bombardement af oplevelser/informationer og mistede følelsen af kontrol og overblik. Det her er bare forslag, du må mærke efter i dig selv.

Hvis det er rigtigt, så er spørgsmålet, hvad det er, der er for meget? Måske bliver du nødt til at sortere noget fra. Det kan også være dine egne forventninger, eller de forventninger der generelt er i din omgangskreds, eller det samfund du er en del af. Den oplevelse af kaos du beskriver kan også lyde som en "opmærksomhedsforstyrrelse" - som eksempelvis ADHD. Har du prøvet amfetamin? Hvis du har, hvordan virkede det så på dig?

Livet er et kaos af informationer, der skal sorteres, så man kan fokusere på det, der virkelig betyder noget for en. Måske er det en god start, at tænke på hvad der virkelig betyder noget for dig i verden.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Alligevel kan det godt ske der kom formange ting på engang ..
Men hvordan sortere jeg det ? :/

Det er der problemet lægger vil bar ud af den her verden !

Tag en ting ad gangen, lad være med at tænke for meget. Man kan altid komme ud af den her verden, men jeg synes først du skal prøve de muligheder der er, for at få det bedre. Terapi og medicin kan for det meste hjælpe.

Ved din omgangskreds, at du har det sådan? Du bliver nødt til at råbe dem op og få deres støtte og sige præcist hvordan du har det. Fuck hvad de tænker, du bliver nødt til at handle. Jeg synes også du skal ringe og tale med din læge og fortælle ærligt hvordan du har det. Det gælder om at få nogle mennesker på banen, så du ikke er alene om det.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Problemet er bare lægen ved ikke hvad jeg snakker om?


Skal jeg få nogle piller mod angst?
Mine venner ved det godt, men ved ikke hvad de skal gøre (Forståligt nok)

Terpi ?
Har været ved en phykiater, men han hjalp sq ik meget !

Ordinerede din psykiater ikke medicin? Jeg mener, hvis du siger til en psykiater, at du bare vil ud af denne her verden, så skal han iværksætte en eller anden form for behandling... Tvivler på om du har fortalt hvor galt det står til, ellers skal han fandme reagere.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Vil jo ind i verden !!

det er problemet

har sagt det hvordan det står til osv. men han ved ikke hvad han skal gøre ;(

Så kan du jo høfligt, men insisterende, bede om en anden psykiater.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

har du ganske ret i ..
Men tror du ikke en hypnotisør kan fjerne min angst?

Det er ikke til at sige med sikkerhed, men det er da et forsøg værd.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Amphia@ Jeg tror de fleste i løbet af puperteten bliver bevidste om at de kan føle angst. Børn kan også føle angst, men det foregår på et mere ubevidst plan, hvor de reagerer direkte (hvilket er langt sundere end at gå og skjule det) og uden den store selvreflektion. Som teenager begynder mange at reflektere over egen psyke og sammenligne den med andre unge og voksne. det er her at nogen begynder at blive fikseret på følelsen af angst, fordi de af forskellige grunde ikke kan akseptere at den er en del af deres følelsesregister, og fordi de bilder sig ind, at de er alene om at have denne følelse. Og netop denne fiksering gør, at angsten bliver ved med at komme igen og igen.

Som Arpheus skrev, så er angst ikke noget som kommer dalende ned fra himmelen som en virus og smitter os. Den har altid været der som en del af vores følelser, og optrådt når vi af en eller anden grund følte os truede på vores eksistens. Måske du har en god grund til at føle angst? Føler du at du kan udfolde dit liv som du ønsker? Er der plads i dine omgivelser til at være dig? Eller trænger du bare til fred og ro for at finde ind til det, som er dig?

Jeg tror du vil have rigtig godt af at tale med en psykolog, for det virker som om du slet ikke er bevidst omkring hvordan psyke og angst hænger sammen. Du "tingsliggører" din angst som noget der skal fjernes og som ikke har noget med dit væsen at gøre, uden at forstå noget om årsag/virkning i din psyke.

Hvordan går det nu?

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Hej fanny ! godt indlæg .
Jeg har det nederen, fordi jeg ved ikke 100% om det er angst eller hvad det er?
Kan bare ikk føle noget.. :/
Men jaa en phykolog vil måske hjælpe mig?
Men hvad skal jeg sige til hende ?

du sidder jo næsten allerede og udfolder dine følelser her på forumet, der er ikke lang vej til hvordan du skal bruge det hos en psykolog, husk at det desvære også er vigtigt at finde en der passer dig, de kan være og reagere meget forskelligt..

desuden er en psykiater noget helt andet end en psykolog som i de fleste tilfælde vil kunne gå mere i dybden med din psyke og reagere derudfra, hvor spykiateren mest er der til at tage sig af din øjeblikkelige tilstand og som gerne bruges rent medicinsk.
sådan har jeg i hvert falde brugt dem:)

husk så lige at læs fannys post der hander om den "udefinerbare angst" jeg har VIRKELIG fået meget ud af at læse den da jeg selv har været samme tur igennem.

fanny you rock!