Psychedelia.dk

Muligvis det bedste svar jeg har fået.
Jeg er også selv fra østerbro og går på christianshavns gym, det er bare så let lige at slaske over på staden. Men det sidste stykke tid er det virkelig blevet for meget for mig og jeg har indset at jeg bliver nød til at ændre min livsstil drastisk.
Jeg er på nuværende tidspunkt så godtroen at jeg næsten tager alle muligheder til mig, men er alligevel kommet frem til, at løbetræning nok er det første skridt.
Jeg vil virkelig, virkelig gerne undgå piller, så det bliver en nødløsning langt ude i fremtiden.

Jeg er rigtig glad for den hjælp jeg har fået i denne tråd. tak for hjælpen

Jeg forstår udemærket din attitude mod piller, de skal også helst også undgås; man kan jo ikke komme af med dem når man først er begyndt.
Løbetræning hjælper, det kan jeg skrive under på. I starten var det en opgave der skulle overstås for mig, en ting jeg var nødt til at gøre for at få det bedre, men stille og roligt er det gået op for mig at jeg faktisk godt kan lide at løbe. Det er også godt hvis man beskæftiger sig med kreative fag - idéerne kommer til én. Det er som en ven en gang sagde til mig lidt casual (dansk sidestykke til det ord..?..) ..At ved at vaske op (jeg tror jeg smed en gang tilfældigt brok ud i luften om at opvasken truede i køkkenet, lidt i spøg..) - så løser man sit problem. Man har et problem, og så løser man det. Man skal være glad for at man har fundet en løsning og ikke brokke sig over problemet. - Ikke at jeg siger at du på nogen måde gør det, men det her er nok bare en observation fra mit eget liv.

Jeg ønsker dig alt held og lykke fremover, glad for hvis jeg ku hjælpe lidt .

I øvrigt er det ikke nødvendigvis noget dårligt at du er nødt til at ændre din livsstil, det kan være der sker nogle gode ting for dig, som ellers slet ikke ville ske. Nu ved jeg ikke præcis hvilken livsopfattelse der præger dig, men jeg er af den opfattelse at udfordringer er til af en årsag. Nu skal jeg nok lade være med at begynde og vrøvle om reinkarnation, karma og Akasha Optegnelserne - men jeg synes man kan opsummere det med et gammelt ordsprog, der findes ingen problemer, kun udfordringer.

Rettelse - der findes ét problem, min opvask - men alt andet er udfordringer ...

Mvh.

_________________
(YOUTUBE) HardtsOnFire: http://www.youtube.com/Hardtsonfire
(SOUNDCLOUD) http://www.Soundcloud.com/Hardts
Historien om Kvadroskidamid: http://www.Facebook.com/Kvadroskidamid

Jeg ser ingen steder i denne tråd, at Fanny argumenterer for at angsten er noget godt, der bare skal "trippes" væk.

Din situation, cake, er anderledes end SKOGENs, da du altid har følt angst, og derfor er det forståeligt, at SSRI'er er en del af de værktøjer, der gør hverdagen tålelig for dig.
Men da SKOGENs angst er kommet i forbindelse med rygning, så mener jeg ikke, at medicin er vejen frem. Der er forskel på angst, der er biologisk betinget (ved ikke lige om det er den rette term at bruge), og den angst, der er opstået i forbindelse med en udefrakommende årsag (vil jeg mene).

SKOGEN - For ca. 2 år siden stod jeg selv og var ved at brænde helt sammen (og ja, jeg havde røget en del), frygtede at blive sindssyg, frygtede at jeg aldrig ville komme af med osteklokken/skyen, der omsluttede mig. Jeg følte mig sat ved siden af mig selv, eller på en eller anden måde som værende uden for mig selv. Jeg betragtede nærmest min krop bevæge sig rundt i verden, men jeg var ikke en del af det.
Jeg troede aldrig det ville holde op, men en dag indså jeg, at det måske er meget godt alt sammen - at det måske bare er sådan det er. Det der sker, når man, som Fanny skriver om, holder op med at sygeliggøre sine tanker, er at man bryder det indefra. Når den frygt man har bliver en del af dig, så kan den jo ikke skræmme længere.
Som Carmine Falcone siger i Batman Begins: "This is a world you'll never understand. And you always fear what you don't understand."
Indrømmet, det er en lidt anden kontekst, men han har en god pointe. Når man indser, at nogle ting bare ikke er forståelige, så kan de jo nødvendigvis ikke udløse angst.

Som du selv skrev, så var den hjemmeside som at være i en slikbutik for symptomer. Det får man det bestemt ikke bedre af. Vi har alle vores skævheder, vores frygt, angst, hvad du nu vil kalde det. Man kan altid finde en diagnose på sig selv.
Vi har en eller anden trang til at sætte navn på og kategorisere alt her i verden...
Du frygter at miste forstanden, at miste grebet om verden, at blive sindssyg - og dine tanker kredser derfor om dette, hvilket udløser en angst/frygt i dig - det er en form for angstens hermeneutiske cirkel.

Mon ikke de fleste har været i passagen mellem fornuft og vanvid, på et eller andet tidspunkt i deres liv... Jeg ser det som en del af en læringsproces, man skal igennem som de tænkende væsner vi nu engang er.

Men det lader til at du har fat i den lange ende

Held og lykke her fra

Mvh Indigo

well, som nævnt til sidst bliver min indfaldsvinkel motion, sundere kost og en nedskæring af stimulanser. jeg føler mig overbevist om at dette vil give mig en hverdag med mere langt mere overskud til at overkomme meget mere generelt. jeg føler at jeg fuldstændig, i en alt for tidlig alder, har ødelagt min krop, både fysisk og psykisk, og at jeg bliver nød til at genopbygge den. hvis ikke min nuværende metode kommer til at bære frugt, så bliver jeg nok nød til at søge prof hjælp, for jeg kan virkelig ikke kaperere:
"men en dag indså jeg, at det måske er meget godt alt sammen - at det måske bare er sådan det er"
jeg kan jo sagtens tænke, at det alt sammen er naturligt, men det forsvinder den ikke af, jeg prøver at se på det som dig og fanny, men jeg kan virkelig ikke.

Nej ikke her i tråden nej, bare mit billed af Fanny (der nok er ret forskruet pga min angst ) efter noget af det hun har skrevet.


Det har du ret i, man skal huske at alle har angst, da angsten er en del af os.
Men postede også lidt linket for at han kunne se om han måske altid har været lidt angst, eller noget.

Til SKOGEN

Go bedring.

Tak for forklaringen Indigo! Jeg har gået og haft denne tråd i tankerne hele dagen, og startede på et indlæg tidligere, som jeg lod ligge. Nu har du fuldført min pointe .

Dog vil jeg gerne lige uddybe

Nej cake, jeg tilbeder ikke angst, men jeg flygter heller ikke fra den, eller bruger tanker om hvordan jeg kommer af med den. At flygte fra den eller sygeliggøre den, er kun med til at forstærke den.

Lad mig forklare det således: Du starter med at blive angst for "noget" - dette "noget" kan f.eks. være angsten for sindssyge. Jo mere angst du føler, jo mere er du sikker på at du bliver sindssyg. Nu har du gang i et godt selvrefererende loop! Angsten bider sig fast i angsten for sindsyge og i en sand helvedesdans, hvirvler de rundt. Din energi bliver rød, din krop begynder at svede, hjertet hamrer! Tankerne springer fra katastrofen, til den mere fornuftige: "hvordan skal jeg standse dette her?" Du kæmper med det et stykke tid. hvor du måske noget af tiden formår at ignorere katastrofetanken, men langsomt bliver du mere og mere klar over, at du ikke kan undslippe! Pulsen går hurtigere og hurtigere. Nu er det ikke bare angst for sindssygen, nu er det angst for at hjertet eksploderer, blodtrykket stiger og hjernen brænder sammen! Energien bliver forkrampet, brændende og du føler at din krop hæver op som dej og mases sammen på samme tid. Det er en utrolig ubehagelig følelse.

Hvordan standses denne helvedes maskine? Du kan ikke ignorere den eller ønske at alt var som før. Du har selv skabt den, så du er den eneste som har nøglen til at opløse den.

Hvis man siger: jeg vil af med angsten, fodrer man blot den selvrefererende mekanisme. Det at "ville af" med angsten er angst for angsten, og derfor kommer du ikke af med den.

SKOGEN søger i denne tråd efter råd til at slippe af med sin angst, så alting er som det var før angsten kom. Men denne søgen efter at slippe af med angsten, vil kun forstærke den, ligesom det forstærker den, at han surfer rundt på Angstforeningens hjemmeside og shopper i slikbutikken for symptomer. Så er der så meget mere han kan bekymre sig om!

Selvfølgelig kan man tage medicin som dæmper angstfølelsen og gør en mere ligeglad, men de forhindrer samtidig en i at tage det store og endelige opgør med angstmekanismen.

For at gøre op med mekanismen må du søge ind i stormens øje. Du må gå mod det du frygter frem for at flygte. For det du ser er en illusion. Det du ser er "det grusomme". Du flygter ikke fra angsten, du er angsten. Angsten er ikke noget uden for dig selv som du kan skære af eller løbe fra. Angsten er den måde du reagerer på. Man kan også sige at angsten er selve den flugt du har for "det grusomme" der kan antage alverdens former. Så du må ændre din reaktion på "det grusomme", i stedet for at ønske det væk. Det forsvinder nemlig ikke, da det er din egen energi du har projekteret ud af dig selv. Projektioner søger altid at vende tilbage til deres ejermand, men så længe du reagerer med angst, er det den uendelige historie. Derfor må du åbne dit hjerte for den energi du har projekteret ud af dig selv og i stedet for at sige nej til den, så sig ja. I starten kan det være godt at bruge mantraer som "lad mig bare blive sindssyg" eller "lad hjertet hamrer afsted til jeg dør" eller hvad ellers din angst går på. Slut fred med døden. Aksepter katastrofen. Så vil "det grusomme" opløses til ren energi som er en del af dig selv, hjertet beroliges, den brændende følelse bliver til behagelig varme, som efter en god kamp, og den mærkelige følelse af mast, hævet dej vil fortage sig.
Tit vil angsten også udspringe fra et brændende punkt i solar plexus. Det er vigtigt at du her går helt ind i dette punkt i stedet for at ønske følelsen væk. Vær i punktet og tillad angsten at komme hvis du mærker det. Ved at velkomme angstfølelsen, frem for at tænke "Åh nej, nu kom den igen! det nytter jo ikke noget dette her!" så velkom den, og giv den trøst ved at fortælle at den godt må være der. Tal til den som en voksen der giver et barn lov til at græde.

Jeg ved godt at det er rigtig svært, men jeg skriver ikke dette her blot for at foreslå den sværeste vej. Jeg foreslår det fordi det er den eneste vej ud af helvede, at se sin død i øjnene. Der er en grund til at stammefolk verden over har brugt forskellige overgangsriter til at ruste mennesker til livet. Alle overgangsriter indeholder et element af død som man skal gå igennem for at komme videre. Måske har vores samfund glemt sine overgangsriter, og er nu så neurotisk bange for døden at vi sygeliggøre alle tilstande som kræver at vi udfordrer døden?

Håber at jeg fik forklaret mig nogenlunde

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Jeg er sytten år gammel, er det ikke lidt tidligt, at se døden i øjnene. Jeg tvivler overhovedet heller ikke på, at den metode du har brugt til at leve med angsten på er effektiv, men jeg tror bare ikke jeg kan kapere det. Men selvfølgelig, hvis jeg ikke "overkommer" det med min egen plan, så må jeg vel bare prøve mig frem med din metode.

Må indrømme at jeg står helt af når du begynder at skrive om energier etc. ifht angsten.
Men hvis din spirituelle tilgang til tingene hjælper dig, så fred være med det

Jeg foretrækker dog den mere videnskabelige / psykologiske tilgang til tingene, hvilket vil sige kognitiv terapi.
For at behandle sin angstLIDELSE (ikke sygdom), må man vide hvad man er oppe imod, derfor jeg postede det fra angstforeningen- ikke for at der skulle gå slikbutik i den.

Ved ihvertfald fra mig selv, at det kognitive forløb jeg snart er færdig med, har hjulpet mig rigtig meget, er godt klar over jeg er i en anden situation end SKOGEN, men metoderne mht. tankemønstre og katastrofetanker har hjulpet mig RIGTIG meget.



Altså jeg ser det ikke som at angstforeningen skriver at piller kan få angsten til at forsvinde, det eneste de skriver om piller på den side om Gen Angst. er faktisk :

"Medicin mod depression kan HJÆLPE på generaliseret angst. Der vil ofte være lette bivirkninger i starten af behandlingen."

Herefter står den udenlukkende på kognitiv adfærdsterapi.

"Når man behandler generaliseret angst ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi, vil man sammen med sin læge/psykolog afdække disse negative automatiske tankemønstre. Man vil afdække, hvad det er, der vedligeholder bekymringen samt blive trænet i at normalisere bekymringen.

Samtidig anvender man angstreducerende metoder såsom træning i rolig vejrtrækning. Ofte kan man i løbet af nogle minutter få følelsen af åndenød, svimmelhed, kvalme, uvirkelighed og dødheds-fornemmelse/prikken i arme og ben til at forsvinde. Disse symptomer skyldes, at man trækker vejret for hurtigt, når man er angst. En anden metode er at lære en bestemt afspændingsteknik for at mindske tendensen til at spænde automatisk i kroppen."

http://www.angstintern.dk/angstforening ... tiv-terapi

Med alt respekt for det du snakker om Cake (Cognitiv terapi osv) - så bliver jeg næsten forpustet bare at skulle læse om et helt sådant forløb som du snakker om. For slet ikke at snakke om at det koster kassen, men ok - nu er han kun 17, bor måske stadig hjemme osv så derfor er der ikke alt det der "Hvad så med min lejlighed, når jeg er væk og igang med et forløb.." osv, og det er måske heller ikke helt sådan det foregår, det er bare det jeg selv har hørt om.

Jeg tror til at starte med, at SKOGEN for det første er frustreret. Frustreret over at tingene ikke bre er som de plejer at være, han vil måske også begynde at føle en masse vrede og modløshed som jeg selv gjorde fra tid til anden, hvem ved. - Men Skogen - tage det nu stille og roligt og så bare begynd at arbejde med det, det blir du sku nok nødt til er jeg bange for, hårdt arbejde eller ej. Det er hårdt at skulle acceptere men nogle gange er livet sådan. Jeg tror, at jo hurtigere du kommer over den dér "Ah for helvede hvorfor skal det ske for mig, jeg havde så mange planer for hvad jeg skulle" osv (eller lign) - jo hurtigere kommer du også over angsten, for det KAN lade sig gøre at komme over det. Der er rigtig mange mennesker i verden lige nu, der går og døjer med angstrelaterede lidelser/symptomer/what-ever-the-fuck ... (du ved..) ..lige nu, hvor alt ting i denne her verden går så stærkt og mange af os føler at der er et større pres på vores skuldrer end jeg tror der har været før. Nærmere bestem; et præstationspres - vi skal hele tiden være præsentable osv, meninger om dit og dat kommer fra alle sider ind mod én, og vi er nødt til i vores hoveder at overskuer meget mere end vi er i stand til. - Så er det sku da klart det blir for meget for os. Jeg har flere venner der har stress/angst relaterede problemer.

Men tag det nu bare 'stille og roligt', og lad for fanden være med at gå og bekymre dig om det, acceptér at du måske kan have et problem dér, og sådan er dét.
Det sidste du skal er ihvertfald at være flov over det, hvis du på nogen måde er dét. Jo, familie-sammenkomster kan godt blive lidt hårdere det næste stykke tid osv, men som bla. Fanny har foreslået - så lad være med at flygte fra dine følelser så vidt muligt, velkom dem, og måske endda; udfordrer dem hvis muligt.

- Du står f.eks. måske i køen i netto, og det er røvsygt, du vil gerne væk derfra - men bliver nødt til at betale for dine varer først.. Du føler dig måske pludselig lidt stresset over at netto sådan holder fast i dig, at du ikke kan slippe væk før den givne situation er ovre (tro mig, jeg kender den situation). Her er det så bare vigtigt at du ikke skuber en evt stress-følelse til side når den kommer, men bare lader den være der, og hvis du kan overskue det så prøv at fokusere på den og spørg den hvad det er den vil? Det er ikke sikkert du har det nødvendige fokus, eller den tålmodighed der skal til, men hvis du har så er det en god idé vil jeg mene.
..For hvis du først får skabt dig et mønster med at flygte fra din evt. angstfølelse, så kan det blive lidt besværligt at komme af med igen.

Jeg vil heller ikke beskrive eventuelle scenarier alt for meget, skulle jo nødigt provokere én eller anden mini fobi der så ellers ikke ville have opstået..

Mvh

_________________
(YOUTUBE) HardtsOnFire: http://www.youtube.com/Hardtsonfire
(SOUNDCLOUD) http://www.Soundcloud.com/Hardts
Historien om Kvadroskidamid: http://www.Facebook.com/Kvadroskidamid

I øvrigt så er det ikke sikkert at hashen er den hovedsagelige årsag til problemet, men det er stensikkert at den vil forværre det hvis du ignorerer evt. negative sidevirkninger den har givet dig. Dvs., lad være med at ryge.. Det er jo lige omkring de 17-18 år (for nogle senere, for andre før) at man får sin 'sociale bevidsthed' som jeg kalder det; der hvor man bliver selv-bevidst, og bevidst om hvordan man ser ud i andres øjne osv.

Derfor er de tankemønstrer man tilegner sig i den periode nogle som jeg tror er med til at danne én lidt som menneske, eller ihvertfald skabe et fundament for éns liv i den voksne verden, og derfor - hvis man skulle løbe ind i nogle psykiske lidelser af en hvilken som helst art som man ikke har kendt til før, så tror jeg det er sandsynligt at det er her de vil vise sig for første gang.

Ja, bare et par tanker, håber ikke det blev for teknisk irellevant, eller klodset...

_________________
(YOUTUBE) HardtsOnFire: http://www.youtube.com/Hardtsonfire
(SOUNDCLOUD) http://www.Soundcloud.com/Hardts
Historien om Kvadroskidamid: http://www.Facebook.com/Kvadroskidamid

1. det koster ingenting hvis man bliver viderestillet gennem sin læge.

2. vil sgu hellere bruge 2 timer af 14 mandage på at få nogle gode redskaber / teknikker, til at tøjle min angst end blot at sige "ja ja, men så prøver jeg lige lidt på egen hånd" og ikke få bugt med de problemer man har med sin angst.

3. sjovt som man altid bliver rådet til at søge hjælp når man er kommet galt afsted med stoffer, men i dette tilfælde mener mange åbenbart at det bare er at "klare det selv", for det jo bare angst.

Hej Cake, vi behøver ikke være enige om en spirituel eller naturvidenskabelig-mekanisk verden for at snakke om dette her . Jeg skriver "energier" fordi det er min subjektive oplevelse af mig selv. Mange her på boardet kender den fornemmelse evt. supleret med visioner af lys/farver/mønsterdannelse når man lukker øjnene, fordi de indtager psykedeliske stoffer eller ryger hash, og her vil følelsen af det indre væsen ofte være "energiagtigt". Kald det bare en illusion, men følelsen af den er virkelig.

Kognetiv terapi er også rigtig godt. Men hvis man ikke samtidig arbejder med at gå ind i selve følelsen, bliver det ofte kun ved tankerne.
Der er også mange terapiformer der arbejder med at gå ind i følelsen/angsten og turde mærke den, samtidig med at der arbejdes kognetivt. Det kognetive kommer faktisk helt af sig selv, når man går ind og står ansigt til ansigt med de følelser man normalt skubber fra sig.

SKOGEN> De overgangsriter jeg refererede til svarer til vores konfirmation. 17 år er lige lovligt sent
Ej, spøg til side.. men døden er en del af hele vores liv. Angsten for døden/ ikke at slå til/ være til grin/ blive sindsyg/ miste kæresten/ krig/ sygdom/ find selv på mere -er der hele tiden, og den angst bliver vi nød til at forholde os til, for at fungerer her i livet. Uden den ville der jo heller ikke være noget liv! Der ville ikke være noget at kæmpe for, eller stå op for om morgenen, og der ville ikke være nogen evolution, - surviaval of the fittest. Livet har brug for at blive revset af døden for at give det bedste i sig!

Det er også rigtig godt som Cake skriver at motionerer. At styrke kroppen styrker også din psyke. Og så hold inde med at ryge. Der er ingen grund til at blæse angsten endnu større op end den er. Jeg siger ikke at du nødvendigvis skal holde dig fra cannabis resten af livet, men få lige tygget dig igennem dig selv først, før du bringer mere kaos ind i dit liv!

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Ok, på dén måde - jamen det er da helt sikkert en god idé. Det jeg selv havde hørt om var et forløb på flere uger hvor man boede et bestemt sted, væk fra hjem osv.
Jeg er ikke af den opfattelse at man SKAL klare det selv, nej det jeg tænker er bare at i sidste ende så kal han altså klare det selv, det er nok mere der den ligger. Jeg forestiller mig bare, uden at kende Skogen, at i hans situation ville det være en stor mundfuld lige nu - og at han til at starte med ihvertfald godt bare kan bruge nogle redskaber i det mindste. Det du foreslår er helt sikkert rigtig godt, og jeg er glad for hvis det har hjulpet dig. Jeg ved bare at jeg nok ikke selv ville kunne overskue det; Derfor er det måske bare en start hvis man kan få én eller anden form for idé med hvad man skal stille op med sin umiddelbare situation.
Mvh

_________________
(YOUTUBE) HardtsOnFire: http://www.youtube.com/Hardtsonfire
(SOUNDCLOUD) http://www.Soundcloud.com/Hardts
Historien om Kvadroskidamid: http://www.Facebook.com/Kvadroskidamid

Hey! Nu ikke så krigerisk! Jeg synes det er en glimrende ide at gå i terapi. Der er rigtig mange gode terapi-tilbud som hjælper folk til at få bevidstgjort deres egen psyke og dens mekanismer.
Så.. go for it!
Jeg bryder mig bare ikke så meget om medicin i tilfælde af angst, da det nemt kan blive en hvilepude for folk, så de bare snupper en pille i stedet for at se på hvad deres angst er. Jeg har kendt til folk der startede med angst og endte i misbrug af benzodiazepiner eller andet godt fra lægen, og jeg har aldrig kendt nogen som sagde at medicinen kurerede dem for deres angst.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

ellers som Kim Larsen sang det:

Livet er langt, lykken er kort - Salig er den, der tør give det bort. fløjt fløjt osv.

jeg er lidt mindre poetisk, men jeg mener virkelig det handler om at give fanden i det. det gælder om at finde sit indre pikhoved. som Carl Mar udtrykker det: Pik er gud, men fissen har magten.

pikken er viljen til livet, fissen er meningen vi alle søger. nogle er mere pikkede end andre(Læs: alle røvhullerne).

jeg lyder faretruende meget som CoA i aften.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

svarer lige når jeg er hjemme.. men var ikk rettet mod dig, er skam ikk så krigerisk,.

EDIT. Finally home.

Nåh, ja, men altså er fuldstændig enig med dig mht. medicinen.

Må indrømme at jeg INGEN effekt føler jeg har fået ud af SSRI'erne.. Da jeg sagde til lægen at jeg ikke fik nogen effekt fik jeg at vide at dosen nok ikke var høj nok for at virke..
Tror jeg skal omkring ham igen og finde ud af noget nedtrapning.

Har heldigvis ikke været på nogen benzo'er, dog har jeg selvmedicineret mig med cannabis før i tiden. Hvilket ikke gjorde det bedre, for som med benzo'er, bliver det hurtigt en sikkerhedsadfærd, liiige at ryge en fed inden en angstfremkaldende situation, for så går det jo bedre, og før man ved af det kan man nada foretage sig uden liiige at skulle ha sin "medicin".

,,,
Mht. det med energier og det der, så var det heller ikke ment nedladende eller disrespektfuldt, mente det bare som jeg skrev, jeg står helt af når du skriver det på den måde.

Jeg er skam stoppet med at ryge. Røg en enkelt gang på roskilde den første warm up dag, fordi jeg håbede på jeg kunne holde til det. Det var rigtig rigtig dumt, jeg endte med at ligge i et telt og køre mig selv op til jeg ikke kunne ligge stille og gik rundt på tæltpladsen i flere timer indtil jeg tog hjem til københavn for at få sovet ud.
Jeg har på INGEN måde tænkt mig at ryge hash igen før jeg er kommet igennem det her, og muligvis vil jeg også være klog nok til ikke at røre det nogensinde igen.
Jeg føler helt klart, at hash har været katalysatoren til min angst.
Når jeg sidder her og skriver om det får jeg det helt rart, jeg har nemlig aldrig fortalt det til særlig mange, kun nære venner, mine forældre ved det heller ikke.

Her på det sidste har jeg også lagt mærke til, at inden jeg sover, ligger jeg sikkert som de fleste og tænker, men det der gør mig en lille smule bange er, at ligger og drømmer mig ind i nogle situationer, hvor jeg automatisk lige pludseligt reagerer fysisk. F.eks. forestillede jeg mig at der var en mand der løb mod mig (har ingen idé om hvorfor). og lige inden and ramte mig tog jeg mine arme op foran ansigtet, som en refleks, hvor efter jeg var fuldstændig vågen, og det er pænt irriterende når jeg kan have svært ved at sove i forvejen.

Nogen der kan komme med en forklaring på dette?
Eller som måske har oplevet noget lignende?

Hvorfor siger du heldigvis? Der er da solidt grundlag for at behandle angst med netop denne gruppe af stoffer, hvorimod det virker skørt at udskrive SSRI'er. Men det er et problem, at Sundhedsstyrrelsen har udråbt benzoer til djævlen selv, så læger bliver opfordret til at holde tilbage med dem, og giver i stedet forkert eller ingen medicin til patienter som ville have gavn af benzoer.

Desværre bliver man hurtig resistent over for benzodiazepiner, så at bruge dem som en langsigtet kur, er efter min mening en rigtig dårlig ide. Sundhedsstyrrelsen holder heldigvis igen med benzoerne idag, fordi de har lært af skade. I 70érne og 80érne var det ikke svært at få dem udskrevet, og mange mennesker røg ind i et hverdagsmisbrug, der var et helvede at komme ud af. Min egen far var på den måde misbruger i over 30 år. Det tog ham 2 år med ubehagelige abstinenssymptomer at blive dem kvit.
Benzodiazepiner er rigtig godt hvis man skal fjerne angst akut, men hvis man leder efter en medicin til et langsigtet forløb, er det et dårligt valg, fordi man hurtig bliver tilvænnet og skal op i større doser. Abstinenssymptomerne er netop angst, så når disse begynder at vise sig, kan det være svært at skelne mellem den oprindelige angst, og den medicinskabte.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller