Psychedelia.dk

Hehe nææ det nemlig rigtigt der er da ikk nogen der har styr på deres identitet. Man ændre sig jo hele livet igennem så man er aldrig præcis den samme for evigt og når man tror det hele er på plads vender skuden. Når men ihvertfald bortset fra det så din combo med Cola og speed slet ikk særlig godt at blande de to stoffer hellere hold dem fra hinanden for din egen skyld

Selvfølgelig får man aldrig helt styr på sin identitet, men man bliver dog isomregel bedre til at håndterer sit sind, når man bliver ældre. Når sindets floder og ebbe viser sig for den bevidste opmærksomhed for første gang i teenageårene er det let at komme til at overreagerer (wow jeg har det mærkeligt, -er der noget galt med mig?!) mens man senere får så meget erfaring i at håndterer bevidstheden, at man ikke går i panik mere over sig selv. Jeg tror stofinducerede psykoser, hvad enten det er induceret af stimulanser, psykedelika eller hash, oftest skyldes at man selv overreagerer, fordi man bliver klar over, at man er ændret, og at der er noget galt.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Jeg ser hvor i vil hen. Det er offtopic, men alligevel en meget spændende diskution.
Men når jeg siger, at jeg har styr på min identitet, mener jeg, at jeg har haft nogenlunde de samme holdninger til politik, kultur og hvad der ellers interessere mig omkring samfundet.
Jeg kan kigge tilbage på mange af mine gamle kammerater - og også nogle nuværende desværre, at de er (begyndt) at gå i forfald.
Jeg er muligvis blevet mere åben og udadvendt (for det meste) og har ændret en smule tøjstil. Men jeg vil stadig mene jeg er den samme, bare ældre.
Forstår i mig og hvor jeg vil hen?

Jeg mener en af de værste fejltagelser man kan gøre i livet er at blive for fastgroet i sin identitet. Jeg gjorde det selv i en periode. Mine svampetrip har hjulpet mig med at få løsnet lidt op. Der vil komme masser af udfordringer hvor der bliver stillet spørgsmålstegn ved ens identitet. Uddannelse, Job og det at få børn er jo en kæmpe omvæltning som helt sikkert vil ændre dit perspektiv på mange ting. Hvis man ikke tør give slip på en identitet og gå nye veje så kan man let komme til at stå stille(still waters breeds pestilence). I dag handler det om at være ung så længe som muligt. Livslang læring, nye krav osv. Selvfølgelig skal aldrig gå på komprimis med sine principper, men det er sagumelme også vigtigt at man ikke siger nej fordi man er bange for det nye. Jeg tror først identiteten bliver sådan nogenlunde grundsfæstet når man når op omkring de 40-45 år. Så ligger ens livbane nogenlunde forankret, hvis man ellers er tilfreds med den måde det er forløbet på. Det kan også være man bliver skilt fordi man er løbet sur i det hele, flipper ud og rejser jorden rundt eller whatever.

Life's a ride. It goes up and down, and round and round.. osv.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Jeg vil skam heller ikke kalde mig selv for fastgroet. For nogle år siden var jeg pop-hadende metal-hoved i skate tøj. Jeg er som sagt blevet mere åben overfor andre mennesker, istedet for at dømme på om folk har popfolk eller ej. Min stil har også ændret sig en smule, og jeg kunne forestille mig at det har noget med ecstasy at gøre, eller at jeg gik ud af folkeskolen (med afgangsbevis naturligvis). Men mine holdninger indenfor politik er det samme og jeg hader stadig den samme type mennesker (nu taler vi selvfølgelig udover tøjstil).
Jeg forstår, at du taler om større aspekter end dette, men det er blot min nemmeste måde at sætte ord på det.