Sagen er den - jeg er sgu ikke narkoman. Nu slapper du lige af med din domme - dig der overhovedet ikke kender mig.
Jeg har haft et lille problem med noget ketamin - det var ekstremt fedt at hoppe rundt og være blæst hver dag i nogle uger. Det slut nu.
Jeg ryger hash - hvilket jeg aldrig stopper med - det ikke noget som hindrer mig i noget eller ødelægger noget for mig.
Jeg tager ikke stoffer for at kunne opleve noget fedt - jeg tager stoffer for at gøre de fede ting jeg oplever, endnu federe.
Jeg tager stoffer for at udforske mit sind, lære mit jeg at kende, fra alle sider og vinkler. For at udvikle mig og for at se ting, som jeg ellers aldrig ville komme til at se.
Hvorfra du får den ide, at jeg er narkoman og skader mine elskede ved det, er noget inde i dit hoved, som får dig til at se en person, i min situation, som narkoman. Hvilket han/hun nok vil være, hvis det var fra dit miljø. Jeg lever i et miljø - hvor alle rusmidler er accepterede. Alle jeg kender har styr på deres forbrug - nogle gange er der lidt misbrug - som man også klarer - fordi flokken holder sammen.
Du vil dømme mig og mine venner, inden du har mødt nogle af os.
Du siger du har ondt af mig - dermed også mine venner - fordi de er som mig - samme opvækst - bare i andre mere/mindre skræmmende udgaver. Vi passer på hinanden, fordi vi godt ved, at det vi laver ikke bare er leg - det er meget alvorligt det vi laver - forbrug af mange forskellige psykedeliske stoffer - i store mængder. Uden at passe på - ville det være gået galt for længst - det er det også for nogle - men de vil ikke passes på - så kan man intet gøre.
Kan ikke lide du dømmer mig på den måde - ser mit liv på alle andre måder end du gør - eller også har du ikke mødt rigtige narkomaner - eller også bliver ordet narkoman misbrugt om unge mennesker, der ikke har styr på deres lort og derfor ikke selv kan klare et narkoforbrug - dømmer det som et misbrug og søger hjælp - hvad med at lade være med at gå ind til noget - som man ikke selv kan hive sig ud af???? Det er sådan en teenage-far-og-mor-redder-mig-familien-sølvske-i-røven holdning. Hvis nu alle havde haft det lidt hårdt - så kunne det være der ikke var så mange der klynkede over deres udemærkede liv.
Mit liv har lagt i ruiner mere end engang - det altid noget pis når det ser sådan ud. Efter et stykke tid er det faktisk ret sjovt - altså at bygge det op igen - fordi det er altid noget nyt man bygger - fordi fundamentet er anderledes og man er blevet ekstremt meget stærkere. Man skal rejse sig, hvor man falder....
PS: De to misbrugskonsulenter der..... Hvor mange forskellige misbrug har de været ude i???? Bare et simpelt spørgsmål - altså - man er jo nød til at have førstehåndsviden på området/områderne, før man kan tillade sig at kalde sig for konsulent.... Psykologer har altid så mange gode ideer - bare fordi man læser en masse psykologi, gør dig altså ikke istand til fuldt at forstå hvordan det er, at være i et misbrug - langt fra - og dem der går med den illusion - går rundt i en illusion.
Jeg har selv læst psykologi - fik temmelig gode karaktere. Har læst det tre år i alt. Så måske ved de lidt mere end mig om psykologi - men garanteret for jeg har mødt flere misbrugere end dem og kender miljøet bedre, ligeledes psyken på de mennesker der færdes i det. Har observeret det i mange år, skal du huske på og har haft det rigtig tæt inde på livet. Så det måske lidt at sende mesteren over eleven, for at spørge om råd - hvilket i nogle tilfælde sagtens kan lade sig gøre - eleven har jo ny viden fra skolen. I praksis er det bare ikke altid ny viden er så satans andvendelig.