Hej med jer.
Jeg har i gennem flere år reflekteret over mit ca 15 årige misbrug med få års clean tid ind i mellem.
Nu prøver jeg bare at beskrive hvordan det er:
F.eks med kokain, så kommer det lige efter virkningen ved den første uanset dosering. Jeg får det sådan som om jeg føler ubehag, har ikke lyst til noget som helst i hele verden, stive fingre og i kroppen, indadvendt, fortryder bare jeg gjorde det, fordi det føles virkelig dårligt.
Jeg har igennem min tidlige vej i misbrug røget hash hver dag dengang, så pludselig ændrede det sig til at give mig den samme følelse jeg beskriver ovenfor.
Det er som om, at fællesnævneren for det hele er at det ændre sig over tid i misbruget. De første par år, var der absolut ingen af den slags “bivirkninger” under selve “rusen”
I den sidste del af misbruget, var det også begynde at komme ved brugen af metamfetamin.
Det er som om, at jeg misbruger stofferne i nogle år og så ændre hele rusen sig til en at udelukkende blive en tilstand af angst.
Måske det kan være relevant at nævne, at jeg ikke lider af angst eller andre psykiske sygdomme(mig bekendt

)
Jeg ved ikke om det er relevant for casen, men de alle hårde stoffer, har jeg udelukkende indtaget via næsen.
På det tiidspunkt fandt jeg ud af at det eneste som fjernende bivirkningerne var ved at indtage benzo sammen med som kombi. Det er egentlig derfor jeg har valgt overskriften “angst ligede tilstand”
Det var et tilfælde jeg talte med en kammerat, hvor han også havde det, men han skulle være godt fuld på alkohol for at kunne undertrykke disse bivirkninger. Han beskrev flere af hans venner der havde det på samme måde efter at have dyrket misbrugset i gennem nogle år. Han kaldte det endda “at gå i boks”
Hvad tænker I omkring det? Er det ens hjerne der ændre sig med tiden? Bliver hjerne smeltet over længerevarende misbrug?
Jeg vil bare så gerne have puslespillet til at give mening.
Tak for jeres tid
Mvh