Jeg tror ikke der er nogen vej udenom, at der kommer nogle flashbacks, svære intense følelser, og fortrængninger som personen har brug for at møde igen, hvis man giver sig til helbrede. Åndedræts øvelser vil også kunne løsne nogle af de her ting, omend lidt mere stille og roligt, men jeg vil klart anbefale at man har nogen til at guide en, hvis man har en tung diagnose og begiver sig ud i selvhjælp, og jeg er enig i at psykedeliske substanser ikke er et sted at starte.
Synes malkavian rammer hovedet lige på sømmet i den udefinerbare angst:
Citat:
Der er ingen tvivl i mit sind om, at bl.a. den kristne religions forestillinger om helvede er vokset ud af en spirituel erfaring med netop denne tilstand. Det ER jo en helvedestilstand. Problemet er, at den her "ting" (hvad end man kalder den) bliver eksternaliseret, og bliver man først bange for den og blokerer, så vokser "dæmonen" sig stor - i nogle tilfælde så stor og "split off"/skizo at nogle begynder at se det som løsrevne entiteter, der rider dem som marer eller dæmoner og djævle. Det slog mig f.eks. da jeg læste Tihkal og Pihkal, hvordan vi åbenbart har en evne til at give denne her "ting"/"kraft", eller rettere den patologiske tilstand, et udseende af et dyr (edderkop, slange, salamander). På én gang et "kraftdyr" som hos indianerne, men også et sygt kraftdyr, når det ikke er integreret længere.
Forløsning, eftergivenhed og en opnåelse af "flow" er efter min bedste overbevisning kuren for det, men det er slet ikke så pokkers nemt bare lige at gøre. Så kan det hele ligesom flyde ind fra roden, skyde op, og UD. Den naturlige tilstand er at man ... hmm .. trækker den her ting ind i sig, eller også skyder den ind i os, for at bevæge sig som en strøm (elektricitet? en aggregeret visuel model i hjernen for noget vi ikke har direkte adgang til i bevidstheden?) igennem os, for derefter at vende tilbage til mørket i en lille fødsel-liv-død-fødsel.... cyklus. Det er så nærliggende at tro, at det hele drejer sig om at tilrane sig kontrollen over denne vilje/lys-ting, fastholde den - ja undertvinge den, men jeg kan ikke sige det anderledes end at den kun er til låns, og at blokere den er på eget ansvar.
Jo mere der er fortrængt, jo mere springfarligt bliver det.. Og misforstå mig nu ikke, det er helt okay at fortrænge, vi gør det alle sammen, og vi har en god grund, nogen har bare haft mere at fortrænge end andre, fanden tage det, eller bagvendt.