Psychedelia.dk

Hej Psy.

Jeg er bruger af dette forum men vil gerne være anonym da jeg ikke er sikker på om min ven jeg skriver om læser på psychedelia.

Jeg skriver da jeg ved mange her har erfaring på den ene eller anden måde med depressioner. Det her er første gang det kommer tæt på mig så jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an.

Min ven har haft problemer som lille med en stedfar der kørte psykisk terror på ham. Disse problemer skulle han have overstået ved hjælp af psykolog osv.
Efter en pause på nogle år med psykiske sygdomme (ihvertfald af hvad jeg ved af) har han fået en følelse af håbløshed overfor verden. Han syntes lidt at den er ligegyldig. Ikke at han vil begå selvmord men han ser bare ingen større mening med det hele.

Min ven har røget hash måske 2 gange om måneden i 1 år. For et par uger siden begyndte han på lykkepiller men er allerede nu stoppet med dem og jeg har sagt til ham at han ikke skal ryge hash mere. Han er velkommen hjemme hos mig også når vi ryger hash han skal bare ikke være med på jointen. Han virker meget forstående men jeg føler lidt jeg lukker ham udenfor fælleskabet når jeg ikke ved lade ham være med.

Har jeg håndteret det korrekt og hvad kan jeg ellers gøre for at hjælpe ham. Han får ikke psykolog hjælp og påstår også han ikke har brug for det.

Tror i godt han kan begynde at ryge hash igen om nogle måneder, hvis han er kommet over denne periode i hans liv?

Desuden har han kun selv snakket med mig om sine problemer i fuld i tilstand og jeg kun konfronteret ham med det engang ædru for 10 min. siden fordi han ville høre hvad jeg skulle i aften og så blev jeg nød til at sige at han ikke skulle ryge hash hvis han kom med hjem til mig.

Det lyder da som en meget moden venskabelig håndtering, også bedre end jeg tror de fleste vil kunne håndtere det, så klap dig selv på skulderen!

Du kunne udfordre hans udadgående ikke-stof aktiviteter sammen med ham, for på en måde at kompensere for manglen på det at "blive blæst sammen".
Fx. hvis han kan lide at spille fodbold, så gør det! Hvis han gerne vil starte med at klatre, så gør det!

Hvis han er kommet over det, og bagefter har gået noget tid uden at savne rusen som en del af "det fede liv" og en del af hans meningsgrundlag for livet, så vil jeg sige ja til at han godt kan komme på den igen. Det vigtigste er bare at man har andet at tage sig til og man har andet man holder af.

Denne tråd hører hjemme i medaljens bagside, jeg kan dog godt se dit problem med hensyn til at være anonym.
Jeg flytter den nu, men jeg efterlader et link her.
Hvis/når du evt. vil skrive et svar i tråden kan du sende det i en PM til mig (eller nogen andre du stoler på her på siden) og så skal jeg/de nok sætte det ind fra dig.
Jeg håber dette er ok, hjælpen du vil få i medaljens bagside er ti gange bedre end i gæstebogen.

Hej Anonym05
Det er godt at læse, at du bekymre dig så meget for din ven. Dog vil jeg sige, at du skal passe på kun at give hashen skylden for hans depression. Når han ikke har røget mere end en gang hver 14. dag, så finder jeg det ikke særlig sandsynligt, at det skulle være skyld i hans faldende humør. Hvis han derimod sad og sugede på sin bong flere dage om ugen, ville der være grund til bekymring.
Andre ting kan også spille ind, som f.eks. alder. Hvor gammel er din ven? Det er jo ikke helt ualmindeligt at mange unge (teenagere), der begynder at tænke over livet, også kommer forbi følelsen af meningsløshed. Dette kan være en drøj periode at komme igennem, men i sidste ende kan det være den periode som gør en stærkere og mere rustet til livet senere, netop fordi man tillod sig selv at tage sine tanker og følelser alvorligt. I den henseende tror jeg "lykkepiller" gør mere skade end gavn.

Jeg synes du skal tage en god snak med din ven, og lad være med at stigmatisere hans (beskedne) forbrug af hash. Tag i stedet hans tanker og følelser alvorligt. Ordet "depression" bliver idag skødesløst brugt om alle tilstande hvor man ikke lige har armene højt løftet i luften af jubel. Dette har desværre en selvforstærkende effekt på mange unge mennesker når de begynder at danne bevidsthed omkring sig selv og verden. Det er i den forbindelse helt normalt at få humørsvingninger, men hvis man sygeliggøre tilstanden ved at kalde den en depression,blandes angst og hypokondri ind i et allerede oprørt sind.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Fanny: Gode betragtninger, men jeg ser ikke at han giver udtryk for at hashen skulle være skyld i "depressionen". Så langt som jeg har ret kunne det jo være rart tråden ikke tager den drejning.

Ayers Rock> Nej det har du nok ret i. Syntes bare ved første gennemlæsning, at Anonym05 fokuserede på hans hashforbrug som en af grundende, men det er nok fordi jeg har læst så mange tråde der netop omhandler dette!

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Fra Annonym05:


Mange tak for indlægget. Jeg er næsten sikker på det ikke er hash der har skabt hans depression men jeg har ikke lyst til at ryge sammen med ham da der såvidt jeg ved er større chance for psykoser når man har tendens til psykiske sygdomme.

Han er 17 år så han kan da godt være nået til en form teenage periode i sit liv hvor et eller andet skal falde på plads.
Jeg syntes også det lyder som om lægen har været for hurtigt ude med lykkepiller. Men noget må være galt siden man vælger at gå til læge. Min ven er ikke glad for at snakke om sine problemer så tror ikke han er gået til lægen uden grund. Personligt tror jeg på en mild form af depression.

Jeg har snakket lidt med ham om det men jeg har lidt svært ved at vide hvad jeg skal spørge ham om når han har fortalt mig om hvad han mener der er galt. Så kan vi ikke rigtig fortsætte samtalen. Det kan godt være han ikke har mere at sige og han har bedst af at leve videre normalt nu hvor han er kommet ud med noget af det.


Også tak til jer andre der har skrevet. Til windblows så tror jeg ikke det er så galt med ham som du skriver. Jeg tror ikke han brug for ekstra dopamin han kan sagtens være glad og han kan også godt se forskel på sjov og alvor. Han bider sig altså ikke i små ting.

17 år kan for nogle være en meget, meget turbulent alder. Jeg har nok haft det sværeste år i mit liv, fra jeg fyldte 17 til jeg blev 18. Måske går livet lidt skævt for din ven. Da jeg var 17 lå min far på sygehuset, min mor mor boede 600 km + fra vores hus, og jeg druknede i HF og 24/7 hundepasning, imens jeg skulle holde på venner og kæreste. Jeg er kommet ind i en bedre periode af mit liv nu her, men jeg har bestemt også oplevet meningsløshed så det vil noget. Jeg sygeliggjorde ihvertfald i høj grad min situation, da jeg kunne nikke genkendende til mange symptomer på depression. Jeg røg hash før det, under hele seancen, og jeg ryger sgu også hash idag. Det har sikkert besværliggjort min situation yderligere, i svære tider, men det er ikke nødvendigvis synderen. Det er et meget beskedent hashforbrug din kammerat har, så jeg tror bestemt ikke det er synderen, det er bare en overspringshandling, der kan føre en endnu mere på afveje, end man var i forvejen, hvis man bruger det i svære perioder af sit liv.

Jeg synes din beslutning er meget moden, og jeg tror det er det bedste du kan gøre for din ven mht. hans forbrug af hash. Du skal tænke på, at det er muligt han ryger hash for at "flygte" fra virkeligheden, og fordi han føler det er den eneste måde han kan have det godt på. Jeg tror ikke din ven har et problem med sit hashforbrug - forstået på den måde, at han ryger for meget. Det du beskriver lyder som et forholdsvis mildt forbrug af hash, som han måske tyr til når verden er ekstra hård. Det har dog desværre den effekt, at han (hvis han fortsætter med at ryge hash) måske kan risikere at miste sit greb om virkeligheden, altså at han ikke kan se sine problemer i øjnene, tage hånd om dem, og få sit liv på rette køl - dette afføder at hans problemer vokser, hober sig op, og at han derfor bliver nødt til at ryge mere hash for at flygte fra problemerne, og så videre..
.. Dette er naturligvis en rimelig ekstrem måde at sætte det op på, og jeg tror heller ikke din ven har et problem med hash. Til gengæld vil jeg bare fortælle dig, at jeg synes det er en god beslutning du har taget, og jeg ville ønske nogen havde hjulpet mig på den måde du har hjulpet din ven, da jeg gik igennem en "rough patch" i mit liv. Men keep up the good work, vær der for ham, og lad ham vide at du gerne vil hjælpe og stå der for ham, det hjælper! Held og lykke med det.