Psychedelia.dk

TobiOneKenobi skrev i tråden Den sociale arv: 10 dec 2009 17:32 følgende:

"...Men mht. til trådstarters spørgsmål, så har der nok aldrig været tvivl om at den sociale arv i form af ens opdragelse og oplevelser i opvæksten kommer til at definere en som person, og dermed også ens forhold til narko. Men at der skulle være et decideret "afhængigheds-gen", er jo forholdsvis ny viden, der ikke desto mindre sætter hele "narkoman" debatten i et nyt perspektiv, for så bliver det jo først fuldstændigt umuligt at forsvare den forfølgelse og diskrimination der er af disse mennesker. Så må det at være narkotika-misbruger, jo nødvendigvis betragtes som en sygdom..."

Her under min behandling er jeg støt ind i den holdning at misbrug er og se som en sygdom, hvilket jeg har svært ved og forholde mig til.
Jeg vil dog give dem ret i af visse af syptommerne som man har aktiv misbruger godt kan tolks som at man lider af en sygdom. i og med at man mister kontrollen over misbruget og simpelthen tager stofferne for og undgå abstinencer..
NA er opbygget udfra denne sygdoms tanke og jeg kunne godt tænke mig og hører hvordan i Psy-folk ser på dette.. Så derfor denne tråd tænk over det og afgiv jeres stemme...
For og undgå misforståelser så definer jeg et misbrug, som værende et dagligt indtag af narko.

Jeg synes det er en sygdom - fordi man har ingen kontrol når man er i et misbrug......

Kan bruge den typiske hasher som eksempel, man kan sidde og snakke om man ryger for meget og egentligt burde skære ned, bare for kort tid efter at mixe en fed mere....... Eller virkelig sidde og snakke med rygervennerne om det sgu snart er for meget og hashen egentligt begrænser en i mange ting, bare for at ryge en pind eller et hoved mere ved afsluttet sætning..... Hvis det ikke er en sygdom så jeg lost - nogen vil kalde det mangel på selvtillid eller selvværd.... men så igen, hvis man har nok initiativ til at passe sin hverdag, så det jo ikke der problemet ligger mere.....

Problemet ligger i at hjernen heller vil være påvirket end på baseline og det er i sig selv sygt - fordi så er ens kontrol jo fucking gone.

Det er det samme med andre stoffer.

PLUR

Jeg accepterer at nogle mennesker muligvis er prædisponerede i højere grad til stoffer, ADD/ADHD, etc., men jeg synes også at der går lige lovlig meget offergørelse i det hvis man kalder det en sygdom. Er mangel på intelligens/sund fornuft også en sygdom?

Som jeg ser det er det ikke en sygdom, vi er afhængige af afhængighed for at kunne overleve/fungere. Kampen mellem drift og belønning. Selve systemet er der altså ikke noget galt med (aka. ikke en sygdomi mine øjne), der er noget galt i måden vi misbruger systemet til at "få det godt" uden at foretage os de ting der normalt ville udløse en belønning. Hvis kroppen gøres afhængig af udefrakommende, eks. meget dyre ting så har vi et problem. Misbrug af enhver slags er ikke sundt, om det er sex, fed mad eller heroin.
At nogen så er mere disponerede for fx. alkoholisme og opiat/downermisbrug ved jeg ikke om kan kaldes en sygdom. Disse individer har tit haft manglende omsorg og kontakt i barndommen, mange mangler tryghedsfornemmelsen som disse stoffer kan give meget effektivt og derved udvikle meget hurtig og kraftig afhængighed (hooked on first try, det var "det" de manglede). Måske kan vi engang få et genkort der fortæller om vi er disponerede for det ene eller andet, hvad vi skal holde os fra og hvordan vi skal lære mest effektivt?

Ingen tvivl om at misbrug er usundt, men hvorfor skal de få ødelægge det for de mange?


Som jeg ser det gør hjernen alt for at modvirke en rusvirkning, den søger hele tiden efter ligevægt så den kommer ned på baseline ved at ændre for følsomheden. Hjernen vil gøre alt for at fjerne det vi kaster i hovedet, noget tager bare længere tid end andet, men ud kommer det.

Xpert

Ok lad os droppe at kalde det for hjernen der vil ha så - ånden er syg..... get the point?
Sygdom er ikke kun fysisk eller psykisk (men det så igen pga kemikalier fysisk) - ånden er syg når den hellere vil være påvirket hele tiden, end ikke og især når at ens sunde fornuft samtidig siger det er noget pis at gøre det - så vinder ånden, fordi denne er syg eller skadet, hvilket i sig selv er det samme.

Men ja den fysiske del af kemikaliet kommer ud igen, men den har sat sine spor på ånden, noget som intet menneskeskabt lægemiddel kan kurere - derfor er afhængighed en sygdom, som er hamrende svær at bekæmpe, fordi vi faktisk sjældent aner hvad der er årsag til det - så kan vi give en masse forandringer i hjernen skylden, men hvorfor det? Hvorfor er der ikke plads til neurodiversity? Er der kun 1 korrekt måde at menneskehjernen kan fungere på? Nej det er der ikke, men det svært for de andre "indstillinger" at fungere i et samfund der næsten kun er skruet sammen til en type..... Derfor ser vi misbrug ved folk som er ADD/ADHD eller ASF'er - og ved mange andre psykisk sygdomme - som sjovt nok alle kræver man er genetisk prædisponeret og samtidig bliver udsat for det korrekte stimuli fra miljøets side.....

Igen er vi ude i at ånden er syg, eller begrænset pga et samfund der er blindt. Men det gør ikke afhængighed til mindre sygdom, fordi det er hvad det er - et sygt samfund der gør mennesker syge så de bliver misbrugere af medicin....... Det være sig ulovlige kemikalier eller lovlige, same difference.

PLUR

Hmm jeg tror lige vi må have slået fast hvad du mener med en sygdom? Samfundet er sygt, ånden er syg? Hvordan definerer du sygdom?

Sygdom er når noget der fungerede holder op med dette! Uanset grund.

PLUR

Du modsiger din påstand om at afhængighed er sygdom.
Du advokerer for at der bør være plads til kemisk ubalance(diversity), men når du samtidig sætter prædikatet "syg" på folk der er afhængige, så giver det altså ikke mening og pladsen i din holdning er svær at få øje på.

Det kan godt være at nogle genetisk/kemisk set har lettere ved at blive afhængige end andre, men det er ikke ensbetydende med at de bliver det og derfor mener jeg ikke de på grund af deres afhængighed, kan kategoriseres som syge. De folk der bliver afhængige bliver det af årsager der findes i deres forhold til deres omgivelser, opvækst, samfund og whatnot. Afhængigheden er dermed et symptom (lad os kalde det selvmedicinering) på noget "sygt" og ikke selve sygdommen.

Jeg vil ikke pr. definition kalde afhængighed for sygdom, kun i det tilfælde at en person er så afhængig af et stof, at det har direkte fysiske konsekvenser for personen at stoppe indtag. Dermed sagt, jeg mener ikke psykisk afhængighed er en sygdom (sygdommen findes andetsteds) men fysisk afhængighed derimod, betragter jeg som en egentlig sygdom forårsaget af et misbrug.

Det ku være interessant at høre nogle mere fagligt kompetente folks syn på dette, fremfor vores umiddelbare opfattelse af begreberne og fordrejningerne deraf.. Nogen der har nogle bøger de lige ka åben og citere fra? Artikler eller lignende?

Neurodiversity - betyder forskellige måder at hjernen er bygget på.... ikke kemisk ubalance.... så jeg modsiger ikke mig selv, du forstod det bare ikke.

PLUR

kemisk / genetisk / hjernens blueprint ... Tomato tomato! Jeg har ikke misforstået dig, forstår den OGSÅ på ovenstående plan, du modsiger stadig din påstand om at afhængighed er en sygdom, omend ikke direkte, men udtalelsen bærer præg af en accept af forskelligheden og dermed en IKKE umiddelbar sygeliggørelse af denne.



Så et endt forhold er lig to syge individer? Eller er det forholdets nu to halvdele, der er syge?

Det er et meget vidtfavnende begreb du bruger til at beskrive sygdom, skal vi ikke prøve at blive lidt mere konkrete?

At kalde såkaldt afhængighed for "sygdom" er sådan en dejlig nem måde at skubbe ansvaret for selvdestruktivt stofbrug væk fra sig selv og over på noget man ikke kan gøre noget ved.
Dog kan jeg godt se hvorfor det i nogle tilfælde kan være brugbart i narkobehandling, idet narkomaners bevæggrunde for deres adfærd meget ofte er dybt ubevidste, og derfor besværlige at forholde sig direkte til. Her er sygdomsprædikatet nogle gange en måde at gribe det an på, så kan man måske i det mindste lære at forholde sig mere konstruktivt til at man har det som man har det. Men det ændrer ikke på at det er en gang sludder.

Forresten, din definition af misbrug mangler et tidsperspektiv og noget om hvor stor del af dagen man er påvirket. Ellers kan du jo kalde mig misbruger hvis jeg 3 dage i træk tager en enkelt dosis GHB dagligt, idet jeg så i 3 dage har haft et dagligt indtag.

_________________
Der er ingen planet B.