Noget jeg finder relevant er hvor meget de larmer, ved drip har man hele tiden en rislen af vand, ved ebb and flow har lidt larm når trayet fyldes og tømmes og ved en DWC har man lyden af luftboblerne der bryder vandoverfladen. Drip og DWC har den fordel at lyden er relativt stabil og glider lidt ind i kølernes larm, selvom lyden af rindende vand godt kan være frustrerende. Ebb and flow larmer kun engang imellem, f.eks. hvert kvarter, men det gør også at man nemmere ligger mærke til det.

Noget andet er hvor driftsikre de er, og her har DWC den fordel at selvom pumpen skulle skulle stoppe med at virke, så er der både vand til planterne og ilt i vandet længe, og der går altså en del tid før det bliver et problem. Ved drip system er man fucked hvis pumpen stopper, da mediet derved hurtigt vil blive tørret ud, og dermed også planterne. Det samme med Ebb and flow, hvor der yderligere er det problem at pumpen nemt stoppes til, da trayet typisk tømmes igennem samme vej som vandet blev fyldt - gennem pumpen. Diverse smådele fra rødder, leca, kokosfibre, perlite eller hvad man vælger at bruge som medie, kan altså hurtigt stoppe enten pumpe eller filter/rist til, med det resultat at trayet enten ikke fyldes, eller ikke tømmes.

Jeg ville nok gå efter DWC hvis man skulle være så hands off som muligt. Jo større reservoir man bruger jo mindre er behovet for at udskifte vandet, og jo mindre følsomt er det for pH og nærringsudsving. Det gælder i øvrigt for alle setups.